Blog
6   17

Kommunerne må give slip på den rigide målstyring

Abonner på nyt om Politisk: SF i dit personlige nyhedsbrev.


Om kort tid vedtager en enig forligskreds at ændre loven, så der bliver skåret ned på de tusindvis af bindende mål i folkeskolen. Det er vigtigt, at kommunerne følger med.

Den rigide målstyring må høre op. Det har været vores budskab i mere end et år, hvor vi har forsøgt at presse skiftende ministre til at reducere i de bindende fælles mål.  Nu er det endelig på vej, og det er et vigtigt skridt mod mere frihed til skolerne og skolernes ansatte. Nu er det bare afgørende at kommunerne følger trop og sætter skolerne fri! Hvordan kan det så være at Kommunernes Landsforening og Børne- og Kulturchefforeningen bliver ved med at være så bekymrede? Hvorfor er de så bange for at slippe målstyringen?

Reduktionen af Fælles Mål handler jo ikke om at fratage kommunerne deres ansvar for folkeskolen. Det handler heller ikke om at give målene om mere undervisning, større trivsel og øget social mobilitet mindre opmærksomhed. 

Artiklen fortsætter under banneret

Reduktionen handler i al sin enkelthed om at anerkende, at styringen fra centralt hold har taget overhånd, og at skolerne og lærerne skal have mere frihed til at anvende deres pædagogiske faglighed. 

Der ganske enkelt politiske områder, hvor politikerne ikke har forudsætningerne for at skulle lege eksperter. Vi er ikke uddannede pædagoger. Vi er ikke uddannede lærere. Vi skal turde være ambitiøse på vores børns vegne, og vi skal sikre de bedste rammer for at drive skole. Men vi skal ikke ned og blande os i alt, hvad der sker i klasseværelset.  Det er der desværre en tendens til. Ikke kun i kommunerne, men ligeså meget på Christiansborg. Vi ser det også inden for dagtilbudsområdet, hvor pædagoger skal navigere i et hav af kommunale koncepter og oplever, at det simpelthen fjerner fokus fra fagligheden.

Som politikere, uanset om vi sidder i en kommune eller på Christiansborg, så må vi passe på, at vi ikke opstiller mål for målenes skyld. Vi må have tillid til lærernes faglighed, til at de kan og vil tilrettelægge undervisningen på en måde, så eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer, og hvorfor de lærer det.

Diskussionen om Fælles Mål handler om frihed. Frihed til fagligheden, til skolerne og til lærerne. Ikke om frihed til kommunerne. Det skal være slut med den rigide målstyring. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ