Jeg har læst studerendes indlæg både i skolebladet, her på Folkeskolen.dk og andre steder, at man skal engagere sig i sit studie og huske at melde sig ind i diverse studiesociale grupper på seminaret. Det er også vigtigt, men det er altså også vigtigt at engagere sig i resten af samfundet. Jeg synes det har været meget svært at få medstuderende med til politiske arrangementer udenfor skoletiden - Selv når det har drejet sig om debatter, der har været afholdt på VIA. Jeg har længe været et meget aktivt medlem i Alternativet Østjylland og har stået for at facilitere en del arrangementer, og jeg har ofte inviteret mine undervisningshold på læreruddannelsen. Resultatet har hver gang været, at der stort set ikke kommer nogen fra VIA. I efteråret 2016 (Hvor der altså ikke var eksamener, bachelor eller andet) holdt vi i Alternativet Østjylland et stort politisk laboratorium om uddannelse, som var delt op over en hel weekend. Der kom godt og vel nul fra lærerseminaret, selvom arrangementet overordnet set var godt besøgt. Vi har da også af og til haft talt om hvor svært, det kan være, at betale en bolig, når man er studerende, men da der så var en paneldebat på VIA, der oven i købet omhandlede lige præcis problematikken omkring de stigende boligpriser, så endte jeg igen med at sidde imellem folk, jeg ikke kendte.

Hvad kan det skyldes? Hvorfor søger folk ikke indflydelsen, og hvorfor rykker politiske arrangementer så lidt hos VIA´s studerende, der jo ellers fint kan sætte tid af uden for skoletiden til at dyrke fredagsbarer og kreativ fordybelse? Jeg har forstået det som om, at det er et generelt problem, at få unge til at engagere sig i politik. Der er lige Tordenskjolds soldater, og så er der resten. 

Er det fordi at folk ikke føler at det batter, eller er det fordi de ikke kan finde sig til rette i et parti? Det sidste behøver man jo ikke engang for at have en holdning. Jeg har nogle gange en frygt for, at vi engang ikke så langt ude i fremtiden, får nogle generationer af uengagerede samfundsborgere, der ikke har interesse i at tage del i beslutningsprocesser, og som ikke føler det nytter, at være med i de organer, hvori man kan søge indflydelse.