Hvilken type lærer vil jeg gerne være? Hvor vil jeg gerne undervise, når jeg er færdiguddannet? De spørgsmål er der garanteret mange lærerstuderende, der stiller sig selv.

I sit speciale har Cecilie Munkholm Dall undersøgt de lærerstuderendes syn på folkeskolen og deres fremtidige arbejdsliv. De lærerstuderendes forventninger til dagligdagen i folkeskolen farves blandt andet af de mange forandringer, folkeskolen har gennemgået de senere år, og den stigende offentlige kritik af lærerfaget. Cecilie Munkholm Dall afleverede i februar sit speciale på sociologi på Københavns Universitet, og ifølge hendes undersøgelse opfatter de lærerstuderende dagligdagen i folkeskolen som både hård, stressende og nedslidende:

"Mange af dem siger, at de vil knække halsen på at komme ud i folkeskolen. Og de har en klar idé om, at de gerne vil noget fagligt, og deres opfattelse er, at hvis man har en større ballast med hjemmefra, så er det meget nemmere at arbejde fagligt og føre noget viden ind i eleverne. Den yes-oplevelse vil de gerne have. Og de har en klar opfattelse af, at det får de nemmere på privatskolerne", siger hun.

Mens alle lærerstuderende siger, at deres motivation for at være lærer er at "rykke eleverne" og "gøre en forskel", så er det stor forskel på, hvordan de hver især tolker de udtryk:

"Det er slående, at alle siger det samme, men det betyder noget forskelligt. Hvor nogle fokuserer på fagligheden i deres fag, så vil andre i højere grad lære eleverne at blive hele mennesker. De vil lære dem at blive ordentlige mennesker og sørge for, at de trives. Det tager langt mere fokus, end at de skal lære noget".

Ny lærer: Jeg skulle bare i gang

Afviser bestemte skoler uden at blinke

Balancen mellem det fagfaglige indhold og at danne hele mennesker slår for alvor igennem i de lærerstuderendes håb og tanker om deres kommende arbejdsliv. Her giver de studerende, der helst fokuserer på det fagfaglige indhold nemlig i høj grad udtryk for, at de helst vil arbejde på en privatskole:

"Jeg var ret overrasket over, hvor åbent de snakker om, at de ikke vil arbejde på en bestemt skole eller i en bestemt kommune. De siger det helt uden at blinke. Det undrede mig, at de talte så åbent om det. De siger også helt åbent, at det ikke skal være en skole, hvor der er mange tosprogede elever eller besværlige børn. Det slår igennem med deres valg af privatskoler. De siger uden at blinke, at de ikke vil ud i folkeskolen. Det hænger sammen med, at fagfagligheden betyder utrolig meget for dem".

Cecilie Munkholm Dall understreger, at ikke bare ønsket om at fokusere på det fagfaglige indhold i lærergerningen er vigtig for de studerendes fravalg af folkeskolen. Også de senere års store forandringer, med indførsel af eksempelvis målstyring, kravet om fuld tilstedeværelse på matriklen og den nye folkeskolereform, har betydning for, at mange lærerstuderende hellere vil undervise på en privatskole:

"Dem der finder rammerne i folkeskolen meget snærende, de går generelt efter privat- og friskoler. Det er de samme der går op i faglighed, og dem der går mest op i faglighed, de går efter privatskoler, for der har de en idé om, at de kan få lov at arbejde med det", fortæller Cecilie Munkholm Dall.

Omvendt gælder det for de studerende, der i højere grad ser lærergerningen som en alment dannende funktion, at de helst vil arbejde i folkeskolen. De har dog også forbehold, og er ikke klar til at undervise på en hvilken som helst skole:

"Der er stadigvæk nogle der siger, at det helst ikke skal være en for belastet skole".

Ny lærer: Det er hårdt, men sjovt

Studerende glade for målstyring

En af de mest kontroversielle forandringer, der har indtaget folkeskolen de senere år, er det stigende fokus på målstyringen. Og her står de lærerstuderendes holdning i skarp kontrast til lærernes. Ifølge Cecilie Munkholm Dall er de studerende nemlig ikke kritiske overfor målstyringen.

"De godtager præmissen. De lærerstuderende ser det ikke nødvendigvis som en afvisning af deres professionelle virke at blive målt og vejet. De mener, at det er måden, det bliver gjort på, der står i vejen for udfoldelsen af deres professionalisme", fortæller Cecilie Munkholm Dall.

Ifølge den nyuddannede sociolog skyldes de studerendes positive indstilling til målstyringen blandt andet, at mange af dem har internaliseret den holdning, at der er nogle lærere, der ikke gjorde deres arbejde godt nok. De lærerstuderende anser derfor de nye styringsmekanismer som en slags hjælpemiddel til at sikre, at lærerne gør deres arbejde ordentligt. Det fortæller Cecilie Munkholm Dall:

"De anerkender, at målstyring er en realitet. Derfor giver det ikke nogen mening for dem at kæmpe imod. Så bliver man nød til at finde ud af, hvad man kan med det. De lærerstuderende mener modsat lærerne ikke, at de er blevet trådt på og der er mistillid til dem. De opfatter det som en sikringsmekanisme, så der ikke er nogen der kan sige til dem, at de ikke er gode nok".

På baggrund af sit speciale er Cecilie Munkholm Dall bekymret for den udvikling, folkeskolen vil gennemgå i de kommende år:

"Det gør mig enormt bange for den institution, folkeskolen er. Det gør mig trist at se, at mange fagligt dygtige lærere ikke vil undervise i folkeskolen. På den måde bygger vi murer mellem os selv og laver nogle steder i samfundet, hvor vi aldrig kommer i kontakt med hinanden. Det skaber en enorm øget segregering i vores samfund. Og så undrer jeg mig over, hvad de tror, der er så farligt derude", siger Cecilie Munkholm Dall.

Siden maj har Cecilie Munkholm Dall været ansat i Danmarks Lærerforening, hvor hun også af flere omgange har været ansat i løbet af sin studietid.