Bachelorprojekt Idræt
0   139

Bachelorer: Bevæg jer klogere - sammen

Man kan ikke gå ud fra, at eleverne trives, blot fordi der bruges bevægelse i undervisningen, eller bare fordi eleverne sættes til at arbejde sammen, siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand

"Den nye skolereforms lyspunkt" kalder undervisningsminister Merete Riisager motion og bevægelse i hæftet Idræt i skolen, og hun udtrykker sin glæde over de mange positive tilbagemeldinger fra skolefolk, som har oplevet de gavnlige effekter af mere bevægelse i skolen.

"Men selvom mere bevægelse på skemaet generelt har fået en god modtagelse, er det ikke vores erfaring, at det er gået lige godt på alle skoler, eller at potentialet i den fysiske aktivitets effekt på læring og trivsel endnu er blevet fuldt udnyttet", siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand i deres fælles professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Artiklen fortsætter under banneret

"Som idrætslærer arbejder man dagligt med de kvaliteter, der er forbundet med kropslige og sociale dannelsesprocesser, og vi er ikke i tvivl om, at den sociale og sanselige tilgang til læring, som kendetegner faget, har stor betydning for elevernes trivsel og udvikling og ultimativt for det, de kan og skal lære i skolen. Derfor er det nærliggende, at der trækkes netop på idrætslærernes kompetencer inden for bevægelse, når kvaliteten skal sikres i den fysiske aktivitet", skriver de.

I deres praktikker har de dog erfaret, at selvom der er blevet tænkt over at have mere bevægelse med i løbet af skoledagen, virker det til, at der gennemgående mangler nogle vigtige overvejelser om kvaliteten i den bevægelse, der blev brugt.  "Derfor har vi valgt netop at stille skarpt på dette i vores bachelorprojekt", siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.  

Fra aktive til inaktive

I deres praktikperioder har de overvejende undervist 4.-6. klasser og har derfor valgt at afgrænse deres undersøgelser til denne aldersgruppe. "Det er også særligt interessant, da en rapport om Status på Idrætsfaget i 2011 viste, at et stigende antal elever efter mellemtrinnet bliver fysisk inaktive. Derudover er det vores overbevisning, at fællesskaber spiller en meget vigtig rolle i skolen som i resten af menneskelivet, og især følelsen af at høre til og være betydningsfuld for andre er afgørende for elevernes trivsel og personlige udvikling. Ved at arbejde bevidst med fællesskaber sammen med motion og bevægelse, åbnes der for flere muligheder for at udvikle faglige, sociale og kropslige fællesskaber blandt eleverne", skiver de. I projektets problemformulering spørger de derfor: "Hvordan kan idrætslæreren være med til at sikre kvaliteten af motion og bevægelse på mellemtrinnet med særligt fokus på at understøtte eleverne med dannelse af fællesskaber gennem fysisk aktivitet, så de oplever klassen som et trygt læringsmiljø?"

Lukkede og åbne spørgsmål

Med fokus på understøttelse af elevernes dannelse af fællesskaber gennem fysisk aktivitet var det relevant at finde ud af, netop hvordan eleverne som udgangspunkt selv har det med at arbejde sammen og bevæge sig i undervisningen, siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand. Derfor udarbejdede de et spørgeskema til 92 elever fra 4.-, 5.- og 6. klasse på to skoler i Aarhus. Der var seks lukkede spørgsmål og fem åbne spørgsmål med plads til formulering af egne svar. Den kvalitative del af undersøgelse består af to gruppeinterviews med elever fra en 4. klasse og fire individuelle interviews med lærere på mellemtrinnet fra to aarhusianske folkeskoler. Både skolernes og interviewpersonernes navne er blevet anonymiserede.

Det er der ikke styr på

På spørgsmålet om lærerne oplever mere bevægelse og fysisk aktivitet i skolen efter reformen svarede:

Mette, 26 år, på skole 1: "Ja, det synes jeg, at der er mange flere, der er blevet mere opmærksomme på, at man skal bruge det. Nu har jeg ikke selv været lærer før [reformen], men føler, at der er mange flere, der tænker over at få det ind i den faglige undervisning".

Martin, 49 år, på skole 2, svarede: "Ja, helt klart oplever jeg mere bevægelse og mere fokus på det. Der er flere lærerstyrede ting i de små pauser. Det kommer også lidt an på, hvordan skolerne har organiseret det med pauser og så videre, hvor jeg tidligere har haft indtryk af, at man jo godt har vidst, at de små skulle have en pause på et eller andet tidspunkt, men så har de bare fået pausen selv".  

"Det er det tydeligt, at lærerne tænker forskelligt over, hvordan det er muligt at bruge fysisk aktivitet i skolen. Mette nævner bevægelse i forbindelse med at integrere den ind i den faglige undervisning, mens Martin nævner aktive pauser", siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.

Anna, 31 år, skole 1, svarede mere uddybende: "Ja, det tror jeg alligevel, at jeg vil sige ja til. For mange tror jeg det ligger som lidt en dårlig samvittighed, men det ligger mere i baghovedet end før. At der står altså, at det her, det er noget vi skal forsøge at implementere, så er det bare lige det der med praksis. At få det tænkt ind. Nogle gange tror jeg også, at vi glemmer, at der er portaler, og forummer og muligheder for virkelig at dele, dele, dele og bare hapse idéer fra hinanden og færdige ark til forskellige lege".

"Anna peger her på en praktisk udfordring ved det øgede fokus på bevægelse i skolen; nemlig at det også kan være svært, selv for idrætslærere, at tænke mere bevægelse ind, for hvordan gøres det lige bedst? Derfor blev der i interviewene spurgt om, hvordan kravet om motion og bevægelse var blevet introduceret til lærerne på skolerne; om de for eksempel havde fået kurser eller instruktion i at integrere mere bevægelse i skoledagen", fortæller Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.

Martin: "Året inden, det der med bevægelse kom, havde vi nogle kurser på stedet, hvor der kom nogle ud med en masse forskellige lege man kunne lege. Og det behøvede ikke altid kun at være bevægelse, hvor man skulle løbe og så videre, det var også noget med rytme, og at man skulle tænke sig om og bruge kroppen på forskellige måder.

Mette: "Ikke da jeg startede. De har sikkert fået noget at vide om det, da det kom. Men det er ikke sådan noget jeg har fået fokus på eller fået at vide. Så var der nogen af pædagogerne, der sagde til mig, at de tit brugte den understøttende undervisning til motion og bevægelse, og det var noget de havde fået at vide"

"De interviewede lærere fra de to skoler havde altså forskellige opfattelser af, hvor godt de var blevet klædt på til at skulle integrere bevægelse i elevernes skoledag. Det må naturligvis medtænkes, at der kan være forskel på, hvordan de enkelte skoler har valgt at tage motion og bevægelse til sig, og om det er noget, de har valgt at prioritere højt. På Skole 1 udtrykker Anna også, at hun godt kunne bruge mere kommunikation lærerne imellem til at hjælpe hinanden med at få brugt bevægelse mere, idet hun siger:

"Generelt tror jeg bare, jeg savner at der måske via ledelsen, at man til PR møder to gange om året havde det oppe igen og snakke om, at vi har den her mappe, vi har det her drev, vi har det her som hedder motion og bevægelse, kig, kig, kig, del med hinanden, så man blev en skole, hvor det bliver en naturlig ting for rigtig mange lærere at tænke det ind".

Som et uddybende spørgsmål, blev Mette spurgt, om hun vidste, hvem der holdt styr på, om der hver dg bliver integreret 45 minutter med bevægelse. Hun svarede: "Det tror jeg ikke, der er nogen, der har styr på".

Tid til idrætslærerne

Gennem projektet har vi fremhævet, analyseret og diskuteret forskellige forhold, der kan medvirke til at sikre kvaliteten af den række fysiske aktiviteter, som er omfattet af kravene om motion og bevægelse i folkeskolen. I analysen fremgik det, at politikernes manglende fokus på kvaliteten af de 45 minutters motion og bevægelse hver dag har rodfæstet sig i lærernes usikkerhed om, hvad der skal kendetegne den fysiske aktivitet, som de forsøger sig frem med at bruge i løbet af elevernes skoledag, siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.

"Eksperterne er enige om det store potentiale, der ligger i at få mere målrettet bevægelse ind i skolen, men fastslår manglen på, at fremtidig forskning afklarer præcist, hvilken mængde, intensitet og kvalitet, der er optimal for at fremme elevernes sundhed, læring og trivsel. For at udnytte potentialet i den fysiske aktivitet må det derfor være op til Undervisningsministeriet, kommunerne og ledelserne på skolerne at formidle resultaterne af den nye forskning til lærerne. Derudover er det nærliggende, at det er idrætslærerne, som viser en særlig interesse i at bidrage med deres kompetencer inden for fysiske aktiviteter og kropslig og social dannelse til at sikre kvaliteten af bevægelsen, hvis de får den ekstra forberedelsestid, det kræver", skriver de.

Et blomstrende fællesskab

En skoleklasse består af en gruppe af forholdsvis tilfældigt sammensatte elever, men det er vigtigt, at alle lærer at se klassen som et meningsfyldt og forpligtende fællesskab, fordi selvom fællesskabets rolle har ændret sig, vil den enkeltes individualitet altid være forudsat et stærkt fællesskab. "En oplagt måde at understøtte elevernes fællesskaber, som vi også mener bidrager til at skabe kvalitet i motion og bevægelsesaktiviteter, er at bruge Thomas Mosers model 'blomsten' til at se kroppen og bevægelsen som centrum for alle andre læringsområder og 'det hele menneskes udvikling'", skriver de og mener, at læreren skal tænke målrettet over at bruge fællesskabende bevægelsesaktiviteter, der kan være med til at skabe et inkluderende læringsmiljø, som kan styrke elevernes sociale kompetencer og trivsel.

"Det er vigtigt, at alle lærere arbejder målrettet med at skabe et trygt og positivt læringsmiljø, fordi det er afgørende for, at eleverne trives, og dermed også for at man kan begynde at arbejde med fysiske aktiviteter", siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.

Ond cirkel på mellemtrinnet

"Af vores undersøgelser og udvalgte forskning fremgår det, at mellemtrinnet er en særlig udsat gruppe af elever i forhold til at opleve en såkaldt 'ond cirkel', hvor eleverne kan miste lysten og troen på deltagelse i fysiske aktiviteter", siger de og understreger, at man ikke på forhånd kan gå ud fra, at eleverne kommer til at trives, blot fordi der bruges bevægelse i undervisningen, eller bare fordi eleverne sættes til at arbejde sammen. Læreren må nøje overveje, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at bruge forskellige aktiviteter i forhold til den enkelte klasses motivation og forudsætninger.

Kropskontakt, som ifølge Helle Winther er den helt oprindelige form for social kommunikation, er overset i vores samfund, hvor sociale medier og internetkommunikation er dominerende, men det er vigtigt at eleverne lære at mestre den, siger de. "Der kan altså være store fordele i at overveje måder, hvorpå man kan arbejde med forskellige grader af kropskontakt i de bevægelsesaktiviteter, man som lærer bruger, da det kan være med til at skabe tætte bånd og dermed stærkere fællesskaber mellem eleverne", siger Rikke Dalgaard og Sara Hovmand.

Se hele professionsbachelorprojektet:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.054 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.293 andre er allerede tilmeldt