Bachelorprojekt Motion/bevægelse
0   131

Bachelorer: Bevæg jer væk fra stress

Selv om motion og bevægelse kan modvirke stress, bruges det for lidt i skolen, mener Camilla Pedersen og Helle Bergholt.

Børn og unge rammes af psykosomatiske symptomer på stress blandt andet på grund af det pres, de oplever og føler fra deres omgivelser. I den seneste tid er det ikke blot '12-tals-elever', der har været i fokus, men børn helt ned til tiårsalderen, der stresser, siger Camilla Pedersen og Helle Bergholt. "Det er ikke blot et ydre pres, men også et pres de lægger på sig selv, derfor skal vi i folkeskolen være opmærksomme på de faresignaler, som tendensen signalerer".

De seneste 20 år er antallet af børn og unge under 19 år, som har været på sygehuset med nervøse og stressrelaterede tilstande, femdoblet fra 912 i 1995 til 4724 i 2015. Det er foruroligende, at tallet fortsat stiger, og det bekymrer os, at det ikke imødegås i de krav, der stilles til de unge blandt andet med folkeskolereformen. Kravene kommer både fra de unge selv, fra forældre, sociale medier og fra skolen, og det får de unge til at lægge pres på sig selv i forhold til præstationer og karakterniveau. "Det har betydning for, at elever helt ned i indskolingen oplever stress og angst, og det signalerer, at både samfundet, skolen, lærere og forældre bør være ekstra opmærksomme på børnenes trivsel og tage de symptomer, der kan opstå, alvorligt", skriver Camilla Liv Pedersen og Helle Bergholt Olesen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College. I projektets problemformuleringen spørger de derfor: "Hvordan kan læreren inddrage motion og bevægelse i undervisningen med henblik på at imødegå det senmoderne samfunds optagethed af konkurrence og præstationer i folkeskolen?"

Artiklen fortsætter under banneret

Bevæg fællesskabet

"Vi ønsker at undersøge, om brugen af motion og bevægelse i undervisningen kan medvirke til at styrke elevernes fællesskab. Måske kan det være med til at sænke graden af sammenligning, da deres fokus påvirkes fra at være orienteret mod det færdige resultat til i højere grad at være fokuseret mod, hvordan de når frem til det færdige produkt eller resultat, og hvad han eller hun lærer gennem processen", siger Camilla Pedersen og Helle Bergholt.

De har sendt et spørgeskema ud til 166 elever i 8. og 9. klasse på to aarhusianske folkeskoler, Højvangsskolen i Viby og Sølystskolen i Egå, og 97 elever har svaret. To lærere, en mand og en kvinde, på cirka samme alder med forskellige linjefag og en elev fra 9.klasse blev interviewet. Det samme er en AKT-vejleder. "Da vi så et behov for et praksisnært blik på, hvilke initiativer hun kunne bidrage med i forhold til unge, som er påvirket af forventningspres, og hvordan et skole-hjem-samarbejde kan foregå i den forbindelse", fortæller Camilla Pedersen og Helle Bergholt.

Ifølge den nyeste undersøgelse af skolebørn, foretaget af Statens institut for Folkesundhed, viser det sig, at antallet af piger fra 11-15 år, der føler sig meget presset over skolearbejde, er stigende med alderen. Antallet af drenge, der føler sig meget presset, stiger fra 11-13 år, men falder så igen fra 13-15 år, referer de.  "Det viser altså, at piger i gennemsnit er mere presset over skolearbejde end drenge. Dette stemmer også godt overens med de undersøgelser, der ellers er foretaget på området, hvor piger i højere grad end drenge udviser stress- og angstsymptomer, grundet det pres de oplever fra forældre og samfundet og deraf også dem selv".

"Via diverse forskningsprojekter og vores fortolkninger af de tekster, vi har læst, har vi erfaret, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på fællesskabet mellem mennesker og det sociale samspil. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan den fysiske aktivitet anvendes, specielt ikke i skolen, idet konkurrenceelementet kan få en for stor rolle, hvis læreren ikke er tydelig omkring, hvilke mål der er fastsat for aktiviteten og herunder også for undervisningen. Dog stiller det også visse krav til læreren at anvende motion og bevægelse som en integreret del af undervisningen, idet det ikke er lige nemt for alle at kombinere fagligheden og den fysiske aktivitet", skriver Camilla Pedersen og Helle Bergholt.

"Ahmen, vi har ikke tid"

Både lærere og elever oplever ofte, at motion og bevægelse slet ikke bliver brugt, eller at det blot virker forstyrrende midt i den faglige fordybelse, selv om meningen var at give ny energi og tilføre ilt til hjernen, siger de.

Eleven fra 9.klasse fortæller om lærernes brug af motion og bevægelse: "Ja altså, de bruger det egentlig ikke. Øh, de siger enten 'gå ud i et kvarter og spil fodbold', eller også siger de sådan noget med 'ahmen, vi har ikke tid til noget'. Så enten dropper de det helt, eller også glemmer de det, eller også siger de 'stil dig op fra stolen og lav ti sprællemænd, sæt dig ned igen og arbejd'".

"I vores spørgeskemaundersøgelse svarer næsten en fjerdedel af eleverne, at de slet ikke har motion og bevægelse i løbet af dagen, men giver samtidig udtryk for, at de ønsker det noget mere. En af grundene til det kan være manglende inspiration til relevante bevægelsesaktiviteter for udskoling", skriver Camilla Pedersen og Helle Bergholt. I projekt konklusionen konstaterer de, at "den danske samfundsdiskurs har udviklet sig i en mere konkurrenceorienteret retning", og det har haft stor indflydelse på skolen og uddannelsessystemet og dermed også på de unge. "Konkurrencestaten har i høj grad været med til at forme et præstationsorienteret samfund, hvor individet nærmere formes ud fra det, de gør, frem for den de er".

Denne udvikling understøttes i folkeskolen, da de forenklede Fælles Mål vægter kompetencer, færdigheder og viden, og i mindre grad det faglige indhold, siger Camilla Pedersen og Helle Bergholt. Det er nemlig områder, der kan give målbare resultater i test og ved evaluering af læringsmål. Der er også tegn på, at testkulturen er med til at lægge et forventningspres på børn og unge, og det har betydning for deres fysiske og psykiske helbred, "idet der er en fortsat stigning i antallet af børn og unge, der lider af psykosomatiske symptomer på stress", skriver de.

Den undervisning, Camilla Pedersen og Helle Bergholt har fået beskrevet, er ikke præget af kreativ problemløsning og innovation, og den testkultur, der hersker, står i stærk kontrast til et kreativt og innovativt skolemiljø, hvor der er plads til fejl og skæve vinkler. I stedet fremmer uddannelsesdiskursen en præstationsorientering blandt de unge, konkluderer de. Umiddelbart kan de ikke gøre noget ved skoleloven og testkulturen, siger de, "men vi kan handle på, hvordan vi som lærere kan forvalte den".

En integreret del af undervisningen

I bachelorprojektet er deres indgangsvinkel motion og bevægelse som en integreret del af undervisningen, da det er velkendt, at fysisk aktivitet kan have en positiv effekt på fællesskabet mellem mennesker og det sociale samspil, siger de: "Den fællesskabsfølelse, det kan frembringe, kan være en vej ud af negativ social sammenligning mellem eleverne. Det kan nedbringe tendensen til ego-orientering og i stedet skabe en mere opgaveorienteret målstruktur. Når formålet gøres klart for eleverne via procesmål frem for resultatmål, faciliteres en optagethed af læringsudbyttet i undervisning fremfor det færdige resultat. Det beholder eleverne i processen og mindsker konkurrenceelementet, som ellers også kan være typisk for idrætsprægede aktiviteter".

Konkurrence kan dog også være et motiverende element i fysiske aktiviteter, derfor skal det ikke tages helt ud, men når der hersker en ego-orienteret kultur med høj grad af social sammenligning, kan det påvirke elevernes mestringsforventninger, mener de. "Hvis mestringsforventningerne er lave, kan det have indflydelse på graden af deltagelse, hvorfor det kan være en god idé at fastsætte procesmål, i hvert fald indtil der er dannet et mere opgaveorienteret fokus blandt eleverne", skriver Camilla Liv Pedersen og Helle Bergholt Olesen.

Se hele deres professionsbachelorprojekt:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
1.838 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
5.181 andre er allerede tilmeldt