Bachelorprojekt Dansk overbygning
0   123

Bachelor: Religion giver perspektiv, dansk giver kompetencer

I faget religion oplever elever meningsforhandlinger og vil vide mere. I dansk oplever de at gøre, at kunne, at vide, at ville og at være noget, fortæller Marlene Lillebæk

The Coddling of the American Mind hedder en artikel af Greg Lukianoff og Jonathan Haidt, direktør for the Foundation for Individual Rights in Education, og professor i etisk lederskab ved New York University Stern School of Business. Artiklen handler om et voksende problem på amerikanske universiteter, hvor studerende i beder om at blive fritaget for at arbejde med ord og ideer, som de finder stødende. Det kan være svært at forestille sig noget lignende herhjemme, men i Sverige opstod der i 2015 en massiv protest, da en 7.-klasse blev bedt om at skrive et selvmordsbrev som en øvelse i empati, fortæller Marlene Lillebæk.

Eksemplet fra Sverige rejser en række etiske spørgsmål, og de amerikanske eksempler stille spørgsmålstegn ved undervisningens indhold og aktiviteter. Men hvorfor, spørger Marlene Lillebæk. Og hvad betyder lærerens udvælgelse og behandling af indhold i de humanistiske fag for identitetsudviklingen hos elever i udskolingen? Hvilke fordele og udfordringer kan der være i arbejdet med et indhold, som er personligt udfordrende, spørger hun i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskolens formål har længe været genstand for en heftig debat. "På den ene side står kravet om uddannelse, herunder udviklingen af kundskaber og færdigheder, som sætter eleverne i stand til at gennemføre videre uddannelse, på den anden side står kravet om dannelse, som bidrager til elevernes alsidige udvikling", skriver hun. Debatten er blevet ansporet af den stigende globalisering, som har sat større fokus på konkurrenceevnen og dermed på uddannelsens betydning for unges tilknytning til arbejdsmarkedet. "Det har skabt et stigende krav om optimering og effektivisering af undervisningssektoren, som understøttes af nationale og internationale tests, der måler og vurderer elevernes kompetencer i forhold til nogle bestemte faglige og sociale faktorer". Det har skabt gode betingelser for læringsmålstyret undervisning, som er funderet i John Hatties teori om synlig læring og eksplicitte læringsmål, men udviklingen kritiseres af blandt andre Gert Biesta, som mener at undervisning uden fokus på indhold og formål er meningsløs, og som fremhæver, at skolen skal bidrage til den enkeltes subjektivitet på måder, som ikke kun handler om at tilegne sig allerede etablerede diskurser og handlemåder, siger Marlene Lillebæk.

Tilværelsespsykologi og praksisfællesskaber

I projektet beskæftiger hun sig med identitetsudvikling og inddrager derfor to teorier, som belyser begrebet fra forskellige perspektiver. Den første er tilværelsespsykologien, som har sit udgangspunkt i den humanistiske psykologi og Sterns udviklingsteori. Den anden teori om er Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber, som har sit udgangspunkt i socialpsykologien (se side 9 til 11).

Både lærere og elever bliver interviewet. "Der er foretaget to interviews med to lærerne. I de oprindelige interviews er der fokus på at afdække, hvordan de forholder sig til eleverne på et relationelt plan, hvordan de tænker undervisning, og hvordan de bruger sig selv i undervisningen, mens der i de supplerende interviews tages udgangspunkt i nogle konkrete tekster eller emner fra deres egne årsplaner. Disse supplerende interviews tjener flere formål, idet de konkrete eksempler både giver lærerne et bedre udgangspunkt for at beskrive deres undervisningspraksis og giver mulighed for at tilpasse interviewguiden til eleverne, så spørgsmålene bliver mere håndgribelige, og de enkelte situationer lettere at erindre. I forlængelse heraf er der i interviewene med eleverne fokus på den enkeltes oplevelse af undervisningen, både i relation til lærernes rolle, undervisningens indhold og aktiviteter samt forbindelsen til den enkeltes hverdag", fortæller Marlene Lillebæk.

De interviewede lærere har umiddelbart begge et dannelsesperspektiv, som handler om den enkelte elevs oplevelse af succes, fortæller hun. "Det fremgår ikke af lærernes svar, hvad det indebærer, men det virker sandsynligt, at det refererer til elevernes oplevelse af at kunne bidrage med noget i forhold til både det faglige og det sociale". Den ene fremhæver især det faglige, "når hun udtrykker forhåbninger om, at succesoplevelsen kommer i løbet af timen", mens den anden særligt fremhæver det sociale, "da hun lægger større vægt på, at eleverne har kammerater at lege med i frikvarteret, end at de har færre fejl i deres diktat", skriver Marlene Lillebæk. "Dette fokus på elevernes oplevelse af succes er ikke umiddelbart langt fra tanken om, at dannelse skal bidrage til den enkeltes tilegnelse af evnen til selvbestemmelse, autonomi og tanke- og handlefrihed som en måde at forstå sig selv, sine muligheder og sin relation til verden, da det relaterer til deres oplevelse af at kunne, at vide, at gøre og at bidrage med noget", hedder det i en opsamling.

Men de to eleverne mener noget andet om, hvad undervisningens formål er i de forskellige fag. Om religion siger de blandt andet:

Elev 1: "Jeg synes, det er meget godt at lære om de forskellige religioner, og så er der også mange ting, man ikke ved noget om. Vi har for eksempel om sådan noget eksistentialisme. Man tror bare, at religion er kristendom og buddhisme og sådan noget, men ikke at man går i dybden med [andre begreber] […] Nu har vi om angst og håb, og det handler jo meget om religion, fordi de giver håb at leve efter […] Det er også en stor del af mit liv, fordi jeg er muslim. Så det er også meget godt at vide om de andre ting, men også at høre om sin egen religion". (E1, citat 3, bilag 4)

Elev 2: "Det handler faktisk ikke så meget om religion, det handler mere om forskellige perspektiver og syn og sådan lidt mere filosofisk".

Om dansk siger de:

Elev 1: "Jeg skal jo lære dansk, og dansk er svært, grammatik og skriftligt, blandt andet hvordan man skriver det meget godt, flydende og med en rød tråd, sådan, flot. Så det er meget vigtigt".

Elev 2: "Jeg synes, det er vigtigt, fordi dansk er sådan et stort og bredt fag. 1. Så lærer man grammatik, 2. Så lærer man at analysere, og så lærer man også at skrive på en spændende måde, det der med at skrive stil og sådan på forskellige måder".

Ud fra elevernes forklaringer bliver dansk reduceret til et kompetencefag, siger Marlene Lillebæk. "Det er relevant for deres hverdag, i det omfang at det lærer dem nogle kompetencer, som de oplever som nødvendige, men det er ikke på samme måde knyttet til noget personligt, som religion derimod er, når de eksempelvis fremhæver deres egen religion eller det at arbejde med forskellige perspektiver". Der er altså en helt grundlæggende forskel på, hvordan de to fag opleves, og selvomen af lærerne har et dannelsessyn, som ideelt set handler om at give den enkelte elev en oplevelse af succes, så er spørgsmålet, hvad der sker praksis, siger Marlene Lillebæk.

Faglig kunnen - meningsforhandling

Det er interessant, at selvom religion også er eksamensfag, er der ingen af eleverne, som snakker om at blive bedre til religion. De snakker om at vide mere, siger hun. "Når jeg spurgt om, hvad der er spændende i dansk, fremhæver de specifikt ting, som de føler, de kan blive bedre til. Elev 1 sagde for eksempel:

"Skriftlige fremstillinger, det ville jeg gerne have, for så tænkte jeg 'det skal jeg lige få styr på', fordi der er ting, vi ikke ved helt præcis. Så har vi også haft om læsning […] Til terminsprøven skal vi for eksempel have en læseprøve, så der skulle man helst nå at gøre det på 30 minutter., så er det godt at kunne læse hurtigt, og så var det også meget godt at have om det".  

"Når dansk primært beskæftiger sig med faglige kompetencer som læsning og skrivning, bliver elevernes identifikationsmuligheder begrænset til, om de er gode eller dårlige til dansk. Deres oplevelse af deltagelse kommer til at hænge sammen med, om de føler, at de er i stand til at bidrage med en faglig viden eller kunnen. I religion, hvor der lader til at blive lagt vægt på at diskutere og undersøge forskellige perspektiver, er fokus i stedet på meningsforhandlingen, og eleverne får mulighed for at udforske flere identitetsformer i kraft af de meninger og holdninger, som kommer til udtryk i fællesskabet. Deltagelsen i religionsundervisningen afhænger altså ikke på samme måde af en specifik viden eller kunnen, men lægger i stedet op til brugen af egne erfaringer".

At gøre, at kunne, at vide, at ville og at være noget

Trods det snævre fokus oplever eleverne danskundervisningen som meningsfuld, fremhæver Marlene Lillebæk: "Lige netop disse to elever oplever faktisk at kunne bidrage med noget til fællesskabet, og de oplever at kunne deltage, hvilket stemmer overens med den indledende beskrivelse af dem som værende fagligt dygtige. Danskundervisningens struktur har altså ikke en umiddelbar negativ effekt på deres identitet, men bidrager potentielt til en oplevelse af at gøre, at kunne, at vide, at ville og at være noget i forhold til sig selv og andre, som tilværelsespsykologien beskriver. Denne mestringsfølelse er dog kontekstafhængig, og de ting, som læres, kan ikke uden videre overføres til andre tilværelsesopgaver. Religionsundervisningen tilbyder en større grad af overførselsværdi, da den beskæftiger sig med nogle mere almene tilværelsesopgaver, som eksempelvis evnen til at reflektere over sit eget perspektiv på tilværelsen og at kunne udvise empati for andres".

Frihed og ansvar - læsning og skrivning

Hendes undersøgelse viser, at selvom begge lærere som udgangspunkt vægter den enkelte elevs oplevelse af at lykkes såvel fagligt som socialt, er der stor forskel på deres valg af indhold, og denne forskel har betydning for, hvordan eleverne oplever faget: "Religionslæreren giver udtryk for at føle et ansvar for at arbejde med nogle potentielt svære emner, som kan berøre alle. Det betyder, at religionsundervisningen omfatter arbejdet med abstrakte, alment menneskelige emner som eksempelvis angst, frihed og ansvar. Dette resulterer i, at eleverne oplever religion som et fag, hvor de får nye perspektiver på egen og andres tilværelse. Dansklæreren giver derimod udtryk for i højere grad at basere indholdsvalget på eksamensemner. Det betyder, at danskundervisningen primært beskæftiger sig med læsning, skrivning og genrekendskab. Det resulterer i, at eleverne oplever dansk som et kompetencefag, hvor de har mulighed for at forbedre sig inden for nogle af de videns- og færdighedsområder, som de føler, de mangler".

At vide mere - eller at blive dygtigere

Begge elever opleve både religions- og danskundervisningen som meningsfuld, men danskundervisningens fokus på faglige kompetencer lader til at begrænse deres identifikationsmuligheder til et spørgsmål om, hvorvidt de er gode eller dårlige til dansk, siger Marlene Lillebæk: "Det kommer blandt andet til udtryk i en ret tydelig skelnen mellem at ønske at vide mere i religion og ønske at blive bedre til noget i dansk. Det kan have stor betydning for elever, som ikke er så fagligt stærke, idet det kan påvirke deres muligheder for at opleve sig selv som bidragende til og som en del af fællesskabet. I religionsundervisningen har alle i højere grad mulighed for at deltage, da det store fokus på at diskutere og undersøge forskellige perspektiver tager udgangspunkt i elevernes hverdagserfaringer og tillader eleverne at udforske forskellige måder at være menneske, i kraft af de mange forskellige meninger og holdninger som kommer til udtryk i fællesskabet", skriver Marlene Lillebæk.

Tanker, følelser og kropslige erfaringer

Der kan være både fordele og udfordringer ved at arbejde med personligt udfordrende emner, som det bliver gjort i religionsundervisningen, siger hun: "Fordelene består i, at mødet med mange forskellige perspektiver giver eleverne mulighed for at forstå sig selv, hinanden og verden på nye måder. Udfordringen består i at balancere det alment menneskelige med det personlige, så undervisningen i svære emner ikke kommer til at centrere omkring de personer i klassen, som kæmper med lignende problemstillinger, men i stedet giver hele klassen et indblik i og en mulighed for at diskutere og forholde sig til disse i en tryg ramme. For at skabe en sådan ramme kan man arbejde med en kombination af Cooperative Learning-strukturer og æstetiske læreprocesser, som tager udgangspunkt i, at det er gennem tanker, følelser og kropslige erfaringer, at man opnår erkendelse, og som vægter, at alle elever oplever det som nødvendigt og ønskværdigt at bidrage til undervisningen og at se hinanden lykkes".

Se hele professionsbachelorprojektet:

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelor- og pædagogiske diplomprojekter

 

 

Læs mere om de faglige netværk
1.754 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
16.403 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
3.990 andre er allerede tilmeldt