Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

(3.979 følger) Se alle medlemmer
Blog
0   2

Tid til nuancer i debatten om kristendomsfaget, tak.

Abonner på nyt om Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Debatten om kristendom i folkeskolen fortsætter tilsyneladende med uformindsket styrke her efter sommerferien. Men i en kvalificeret debat må man have facts på plads, og det kniber lidt ind imellem

Formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, mener ikke, at vi skal undervise i gætterier i folkeskolen. I stedet skal vi undervise i idehistorie og være mere kritisk i vores religionsundervisning. Fair nok.

Men hvis Anders Stjernholm dermed mener, at man i idehistorien kan se sig fri for gætterier og mere eller mindre frie fortolkninger af filosofiske udlægninger og skrifter, så er vi nødt til at nuancere tingene en anelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Blandt andet kunne en interessant, og inden for rammen af nærværende indlæg alt for lang indvending være, at en stor del af vores idehistorie bygger på- og tager udgangspunkt i religion. Vi skal langt op i idehistorien, før vi kan sige, at filosofferne kunne frigøre sig fra den religion, der var en væsentlig, hvis ikke bærende del af deres samtid.

Tag bare oplysningstiden, hvorfra vi kan se utallige reminiscenser i vores måde at tænke demokrati, menneskerettigheder, herunder religionsfrihed, og lovgivning i dag. Lige så meget som oplysning og fornuft med Immanuel Kants ofte citerede tese var menneskets udgang af den selvforskyldte umyndiggørelse, var 1700- tallet præget af pietisme og tanken om den guddommelige fornuft som selve forudsætningen for retfærdighed, moral og borgerlig opdragelse.

Vores egen Søren Kierkegaard har religiøsiteten som øverste stadie i sin stadielære, som han med vanlig kierkegaardsk grundighed udfolder i hhv. Enten- Eller, og Frygt og Bæven, begge fra 1843. Troen er hos Kierkegaard så kompleks, at den træder til, når absurditeten sætter ind. Tro i kraft af det absurde, som det udtrykkes.

Min pointe er, at idehistorien er proppet med religion og forholden sig til samme, hvilket Stjernholm formentlig også er klar over. Vi er altså ikke på nogen måde fritaget for religion ved at undervise i idehistorie i folkeskolen. Snarere tværtimod. Den mentalitetshistorieske forudsætning for at forstå idehistorien må nødvendigvis være til stede. Også på folkeskoleniveau.

Værre er det heller ikke

Stjernholm hævder, at religion fylder ”unaturligt meget i folkeskolen”, men at man som almindelig kritisk religionslærer ikke behøver at føle sig truffet af hans argumenter. Det vil jeg så lade være med. Jeg undrer mig imidlertid over, hvilket grundlag og erfaring påstanden bygger på, og hvad der i givet fald ville være mere naturligt?

Hvis vi ser på færdigheds- og vidensmålene for faget kristendom, så skal eleverne efter niende klasse være i stand til at reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen samt have viden om centrale kristne begreber og værdierne bag. I vidensmålet for kompetenceområdet ”ikke- kristne religioner og andre livsopfattelsre” skal eleverne have viden om centrale grundbegreber og værdier inden for verdensreligioner og andre livsopfattelser. Jeg synes umiddelbart, at fordelingen er ganske fornuftig. Bemærk desuden ordet ”tydninger”, altså fortolkninger eller perceptioner. Jeg ser ikke nogen unaturlig fordeling her.

Tak for indspark, Anders

Hvor uenig jeg end måtte være i flere af Anders Stjernholms synspunkter og konklusioner, og det er jeg, så synes jeg oprigtigt, at hans indlæg er uhyre interessant, fordi det som så meget andet er et indspark til en fag-og værdidebat, hvilket kun intensiverer vores faglige fokus og stiller skarpt på vores holdninger. Så tak for det, Anders. Vi er naturligvis nødt til at være stadig kritiske. John Rydahl stillede i et blogindlæg fra 2016 skarpt på religionspædagogik og Folkekirkens Skoletjeneste. Kan folkekirken have en skoletjeneste, der ikke er forkyndende? Ville det ikke være dybt paradoksalt alene ud fra kirkens formål og interesser?

Vores idehistorie har lært os at være kritiske og stille spørgsmål. Det skal vi blive ved med. Demokrati er ifølge K. E. Løgstrup en skikkelig måde at være uenig på. Men når vi nu er i et fag, der netop er hjemsted for tolkninger, filosofi, værdier og livsopfattelser, så må også ateismen affinde sig med, at den fagligt indgår på lige linje med andre livsopfattelser. Alt andet ville være forkyndende, og den går som bekendt ikke.

God sensommer, derude.

Links:

www.folkeskolen.dk/613339/ateist-det-er-ikke-folkeskolens-opgave-at-genfortaelle-gaetterier

politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6063519/Det-er-på-tide-at-indføre-en-religiøs-lavalder

www.folkeskolen.dk/582096/hvor-blev-uddannelsessystemets-egen-udvikling-af-religionspaedagogikken-af?utm_source=newsletter&clickToken=vEw2F0VhAAOfqjloTUljLQYjhpMSuQEn5UKMI67bRTr2VWvxxebp5I5pQxupRxM7

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ