Sådan ser det ud, når laserskæreren har spyttet alle dele til Emma og Nikolines newyorkerhus ud.

Elever bygger fremtidens huse

Et hus i New York med egen robot og swimmingpool på taget? På Antvorskov Skole har eleverne fundet krystalkuglen frem og er kommet op med deres bud på, hvordan vores boliger ser ud om 30 år.

Publiceret

ELEVERNES FEM MÅL

1. Jeg kan tegne en skitse af et hus til beboelse, som jeg tror,at det vil se ud i fremtiden.

2. Jeg kan overføre skitsen til mockup i karton.

3. Jeg kan tegne husets dele i computerprogrammet AutodeskFusion.

4. Jeg kan overføre tegningerne til USB-nøgle og gemme påcomputer.

5. Jeg kan præsentere mit hus med brug af flere modaliteter.

FÅ NY VIDEN OM HÅNDVÆRK OGDESIGN

Gør som 3.815 lærere i håndværk og design og følg Folkeskolens faglige netværk om dit fag. I netværketkan du sparre og videndele med kolleger fra hele landet, og du fårnyheder om håndværk og design direkte i din indbakke.

The final touch. Med sandpapir får Tobias og Abduls diamanthus det helt rigtige look.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en tid hvor huspriserne kun går én vej, er der måske lys for enden af vejen for fremtidige førstegangskøbere. Vurderet på elevernes huspriser på deres selvbyggede huskonstruktioner ser det i hvert fald ud til, at man om 20-30 år får langt mere for sine penge.

»Det koster i hvert fald mere end en million. Det er jo blevet ret normalt, at huse koster så meget, og det er en god beliggenhed«, lyder den lidt upræcise ejendomsvurdering fra Sofie om det 400 kvadratmeter store sommerhus, hun har bygget i miniatureudgave sammen med Mika. Beach Castle, som de har døbt det, står med to stolper i vandkanten, og med et gulv til loft-glasparti kan man fra sengen spejde efter skibe i horisonten.

6.-klasserne på Antvorskov Skole i Slagelse har i månederne op til sommerferien konstrueret bud på, hvordan huse ser ud, når vi nærmer os år 2040. Rammerne har været mere eller mindre frie, fortæller håndværk og design-lærer Anders Neerbek. Eneste krav var, at eleverne skulle kunne forestille sig deres hus som et almindeligt hus, når de selv er voksne og har en familie.

Blog: Sæt H/D på dagsordenen!

»Det er gået over al forventning. Det er første gang, at vi har lavet et helt forløb, hvor eleverne selv har stået for alle faserne i forbindelse med en produktion. På forhånd var jeg lidt bekymret for, om alle kunne håndtere det, men det er gået virkelig godt«, fortæller Anders Neerbek.

Som første led i byggeprocessen tegnede eleverne en skitse af deres fremtidshus på papir. Herefter blev tegningerne til huse i karton i såkaldte mockups, inden stregerne blev tegnet ind på computeren, som i sidste ende sendte byggeordren videre til skolens laserskærer. Denne del af processen måtte flere elever have hjælp til.

»Det er utroligt, så hurtigt vi kan producere med en laserskærer. Det gør virkelig noget ved undervisningen, at der ikke går lang tid, før man kan se, at det, man arbejder med, munder ud i et helt konkret produkt, som man kan se og røre. Og så er der en helt klar woweffekt«, siger Anders Neerbek.

Kokkeløst køkken klarer maden

Tobias og Abduls hus er også 400 kvadratmeter stort fordelt på tre etager. Her klarer køkkenet maden uden håndkraft. »Man kan bestille, lige hvad man har lyst til. Og det er lige meget, hvornår på dagen det er«, fortæller Tobias. Diamond, som huset hedder, har samtidig en garage med plads til hele ti biler.

Skolen har længe haft fokus på at udnytte moderne teknologi til at skabe ting. Gennem vinduerne i skolens gamle sløjdlokale kan man se over på skolens LearningTechLab, hvor lærerne kan lave kreative forløb med forskellige former for teknologi.

Emma og Nikoline står bag Camouflagehuset. Et kontroltårnslignende hus beklædt med rødt, gult, grønt og blåt. »Det er et storbyhus, som kunne ligge i New York«, siger Emma. Prisen har de ikke tænkt videre over. Men også her bliver en million nævnt som en mulig pris for Camouflagehuset, der huser en robottjener og en swimmingpool på taget. For den pris må man så også nøjes med 245 kvadratmeter.

Powered by Labrador CMS