Blog
2   26

Når min faglighed halter

Abonner på nyt om Folkeskolens engelskrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.


Hvordan skal vi som lærere give eleverne nogle kompetencer, vi ikke engang selv har? Et stadig større krav om en digital folkeskole kræver (efter)uddannelse af lærere og mere tid til forberedelse, men på mange folkeskoler er vi lærere mødt ind til både flere besparelser og endnu mindre tid til forberedelse.

Som nævnt i mit blogindlæg i sidste uge startede vi i Høje-Taastrup Kommune med en halvanden dag lang konference om Fremtidens Skole – i praksis. Der var mange relevante oplæg, men især ét var interessant, synes jeg. Ole Sejer Iversen, professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, kom med sine bud på, hvorfor IT-kompetencer er så vigtige i vores samfund, og hvordan vi i folkeskolen ruster eleverne til den verden, de møder, når de er færdige hos os. Det er alt sammen ’old news’ sådan set. Vi ved det jo godt, og heldigvis bliver det da også lettere og lettere at implementere IT i undervisningen, efterhånden som flere og flere skoler får 1-1 løsning, hvor eleverne har hver deres iPad eller PC. Nærmest alle skriftlige prøver er blevet digitaliseret, og flere kommuner indkøber digitale læringsplatforme og undervisningsmaterialer. Det er jo alt sammen fint nok.

”Prøv jer frem”

Artiklen fortsætter under banneret

Et øget krav om at anvende IT ses også med de nye prøveformer i kulturfagene – kristendomskundskab, historie og samfundsfag – hvor eleverne skal undervises i IT-baserede produkter og kulturteknikker. PowerPoint er efterhånden ’so last decade’, men der findes utallige andre måder at lave produkter og præsentere et emne på, fx små digitale tegnefilm, digitale tidslinjer og ikke mindst digitale collager og mindmaps. Som lærer skal jeg naturligvis kende alle disse programmer og deres mange muligheder, men med sparsom forberedelsestid og ingen kurser har jeg hverken tiden eller evnerne til at sætte mig ind i dem alle – i hvert fald ikke på et niveau, hvor jeg ligefrem kan undervise i brugen af dem. Så hvad gør jeg? Jeg kaster et lynhurtigt blik på det valgte program, skriver det ind i min ugeplan og lader eleverne lege med det og prøve sig frem. For jeg har ikke andet valg.

Det er ikke nok at ville

Jeg tror ikke, det er sådan, Ole Sejer Iversen har forestillet sig, at eleverne rustes til en fremtid, der stiller høje krav til komplekse IT-kompetencer. Og igen må jeg spørge mig selv, hvorfor man i folkeskolen vil så meget, men ikke giver lærerne dét, der skal til for at få det til at lykkes? Det er pinligt for mig som lærer at stå foran eleverne og ikke være bedre forberedt. Eleverne tager det som regel pænt, - et blegt smil, et opgivende skuldertræk og ”prøv-jer-lidt-frem-attituden” plejer at lukke munden på dem. Jeg er meget enig med Ole Sejer Iversen, men hvordan skal jeg som lærer kunne give eleverne bedre IT-kompetencer, når min egen faglighed halter?  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
5.042 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.967 andre er allerede tilmeldt