Blog
3   32

KL's manglende sans for demokrati

Abonner på nyt om Folkeskoleforældre i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

KL er en organisation, der ikke på nogen måde har intentioner om at leve op til formålet om demokrati omkring folkeskolen, men udelukkende ønsker at bibeholde KL's og forvaltningernes ensidige ret til at fastsætte skolernes retning og benyttelsen af læringsportaler.

Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvad KL egentlig vil, mange gange for tiden. Som forældre er det ganske forvirrende, og som skolebestyrelsesmedlem er det ualmindeligt frustrerende. Det ene øjeblik skal vi have ro om folkeskolen, det næste skal vi have ændret formålsparagraffen for at KL kan implementere folkeskolereformen, ifølge Anna Mee Allerslev, formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Men når man ser, hvordan KL forholder sig til de foreslåede ændringer i forbindelse med færre bindende mål, begynder man at få et samlet billede af hvilken position KL ønsker at indtage. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det er tilsyneladende sådan, at KL ønsker at optræde som en demokratisk prop i systemet, ved at sætte skolebestyrelser, ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre uden for indflydelse. Desuden også aktivt at modarbejde et demokratisk flertal i regeringen og dets ønske om at reducere antallet af bindende mål, ved at bibeholde en praksis for læringsportalerne som ikke afspejler det politiske ønske. Groft sagt anlægger KL arbejdsgiverholdning til samtlige interessenter under forvaltningsniveau, inklusive de demokratisk valgte bestyrelser, forældre og elever, på trods af et politisk ønske om ændringer, der skal fremme den lokale forankring, forvaltning og evaluering på de enkelte skoler.

Det sætter også KL's ønsker om at ændre formålsparagraffen i perspektiv, for når KL ønsker at ændre formålsparagraffen kan det næppe være ud fra andre betragtninger end KL's egne interesser. Som formålsparagraffen ser ud lige nu, er der intet der forhindrer kommunerne i at administrere på en måde, så både de praktiske og kreative fag styrkes. Faktisk opfordrer formålsparagraffen til det. Man kan derfor spørge sig selv om, hvad det egentlig er KL ønsker indført, og svaret gives delvist i en kronik med Anna Mee Allerslev:

"Det praktiske, kreative og digitale skal tydeliggøres yderligere i det, der hedder folkeskolens formålsparagraf"  

Hvad det egentlig betyder er, at KL ønsker at indsnævre folkeskolens formålsparagraf i stedet for at bibeholde den brede tilgang som den i øjeblikket indeholder, med begrundelse i arbejdsmarkedets behov. KL har altså en ganske bestemt opfattelse af hvad folkeskolen skal. En opfattelse der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med ønskerne hos forældre, bestyrelser, ledere, lærere, pædagoger og elever. Det er KL så også som privat interesseorganisation berettiget til at have. 

Det problematiske opstår, når KL sætter sig som en prop i den demokratiske beslutningsproces, og ønsker at sætte alle der er under forvaltningsniveau uden for indflydelse, og samtidig aktivt med deres stillingtagen til læringsportaler "vil være meget opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af, at antallet af bindende mål reduceres" modarbejder et demokratisk flertal i regeringen. Her er det selvfølgelig underforstået at det er KL's mål der ikke opfyldes, for regeringen har udtrykt ønske om en øget frisættelse af skolerne til at opfylde reformens mål.

Den fulde tekst fra KL's høringssvar til reduktionen at bindende mål lyder:

"Det er KL's vurdering, at en reduktion af antallet af bindende mål ikke vil få konsekvenser for kommunernes anskaffelse af digitale læringsplatforme, herunder for kravspecifikationen til leverandørerne. Ændringen vurderes heller ikke at ville kræve betydelige tekniske omlægninger af de eksisterende læringsplatforme. KL følger kommunernes arbejde med læringsplatformene tæt og vil være meget opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige konsekvenser af, at antallet af bindende mål reduceres"

Det samlede høringssvar giver indtryk af en organisation, der ikke på nogen måde har intentioner om at leve op til formålet om demokrati omkring folkeskolen, men udelukkende ønsker at bibeholde KL's og forvaltningernes ensidige ret til at fastsætte skolernes retning og benyttelsen af læringsportaler. 

Jeg kan som forældre og skolebestyrelsesmedlem kun opfordre ministeren til at holde fast i den originale formulering i udkastet til ændringen, og dermed sikre, at den demokratiske proces og diskussion også kan forløbe i kommunerne, og at skolerne kan foretage nødvendige vurderinger og prioriteringer i deres arbejde.

"Det fordrer, at kommunerne er indstillet på at give skolerne og underviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er hensigten med lovforslaget, at kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt, samt ikke pålægger skolerne og underviserne unødige dokumentationskrav, som tager tid fra det faglige arbejde med eleverne"

Og endelig vil jeg gøre opmærksom på at hvis man accepterer KL's ønsker i dette tilfælde, vil ingen politikere bagefter kunne sige, at de ikke var klar over konsekvenserne, og at intentionerne var gode nok.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ