Bachelorprojekt

Bachelor: Tosprogedes ordblindhed opdages ikke

Mange lærere er ikke klædt fagligt på til at opdage tosprogede elevers dysleksi, de er ikke uddannet til at undervise dem, og den nye læreruddannelse forværrer problemet, siger Nadja Lundby

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor mange af de tosprogede elever er ordblinde? Bliver de diagnosticeret, og får de den hjælp, de har brug for?  Svarene på de tre spørgsmål lyder: 1: Vi ved det ikke. 2: Det gælder ikke dem alle, og det sker for sent. 3: Nej!

"Elever med dansk som andetsprog bliver ofte overset, da lærerne i folkeskolen typisk anser deres udfordringer som et udtryk for tosprogethed. Det betyder, at eleverne i sidste ende ikke får den støtte som de reelt har brug for, og det kan senere få alvorlige konsekvenser for studerende, der skal læse og skrive på et højere niveau", skriver Nadja Carina Lundby i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syd.

Tosprogede elever med dysleksi er særligt udfordret i skolen

Årsagerne kan være manglede viden og oplysninger, dårlig uddannelse eller at redskaberne til, at man som lærer kan spotte ordblinde tosprogede elever tidligt i skolen er for dårlige, siger hun og refererer en undersøgelse fra Det nationale forskningscenter for velfærd, der slår fast, at tosprogede elever har nogle særlige sproglige forudsætninger, og det er vigtigt, at både skolen og lærerne forholder sig til den særlige opgave, det er at undervise dem. Det kræver en del at kunne tilrettelægge og gennemføre en sådan undervisning med afsæt i elevernes særlige sproglige forudsætninger, siger Nadja Lundby.

 Det store fag er dansk

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Da dansk er det største fag i folkeskolen og grundstenen for videre uddannelse, spiller faget en central rolle for eleverne - både skriftligt og mundtligt - allerede fra 0.klasse og videre i uddannelser, arbejde og andre dele af deres liv. "Selv lettere ordblindhed kan være et helt særligt problem på de videregående uddannelser, eftersom kravene er højere de steder i uddannelsessystemet, når det kommer til de skriftsproglige færdigheder", siger hun.

Nadja Lundbys projektet udspringer af nogle antagelser fra et pilotprojekt, hun gennemførte i foråret i faget Dansk som andetsprog, hvor elever med dansk som andetsprog står over for nogle udfordringer i deres sprogtilegnelse, som gør, at de gennemsnitligt klarer sig dårligere en etnisk danske elever i skolen, fortæller Nadja Lundby. Problemformuleringen lyder:

"På hvilke måder kan dansklæreren, i samarbejde med dansk-som-andetsprogslæreren, implementere en systematisk skriftsproglig indsats for en ordblind elev med dansk som andetsprog, så eleven får kvalitetssikret sin undervisning, så den lever op til følgende kriterier:

Kriterium 1: Undervisningen skal give eleven mulighed for at bruge sproget som et gangbart interaktionsredskab, så hun presses til at danne og afprøve hypoteser omkring et mere fyldigt og komplekst ordforråd.

Kriterium 2: Undervisningen skal tage afsæt i elevens dobbelte problemkompleks som tager højde for den særlige kombination af andetsprogsvanskeligheder og ordblindevanskeligheder.

Kriterium 3: Undervisningen skal tilrettelægges efter netop denne elevs zone for nærmest udvikling".

Somalier, elev i 8.klasse og ordblind

"Det undrede mig, at en tosproget elev, som er født og opvokset i Danmark, har så store skriftsproglige udfordringer", siger Nadja Lundby. I projektet tager hun derfor afsæt i hos en ordblind elev i 8.klasse. "Jeg valgte den aldersgruppe, da den knytter sig til nogle helt centrale uddannelsesudfordringer, som er problematiske, hvis eleven er vurderes ikke-uddannelsesparat baseret på baggrund af lav faglighed. Da elevens gennemsnitskarakter er under 04 i retskrivning, vil jeg ydermere begrænse omfanget af elevens faglige udfordringer til det skriftsproglige, da det i sig selv kan være et grundlag for, at eleven ikke kan blive vurderet uddannelsesparat".

To meget forskellige sprog

Eleven taler dansk, og har somali som sit andetsprog. Hun kan dog kun begå sig mundtligt på somali, og hendes forældre taler ikke taler dansk.

Det danske vokalsystem er mere nuanceret end det somaliske, da somali har fem betydnings-adskillende vokalkvaliteter, hvorpå vi på dansk har mere end 12. Forskning i skrivning viser, at tosprogede elever bruger deres L1-sprog i skriveprocessen på L2-sproget, og det konkluderes, at de bruger L1 til oversættelse ved at bruge viden og erfaringer fra deres modersmål, når de skriver.

Risikotest for ordblindhed opfanger også tosprogede elever

For den somaliske pige i 8.klasse kan det betyde, at hun læner sig op ad det talte somaliske sprog, og konsekvensen er, at hun har problemer med at høre de distinktioner mellem vokalerne, som etnisk danske elever er vant til at høre og skrive. Nogle vokaler vil i somaliske ører have den samme lyd - for eksempel for/får.

Somali er også en del fattigere på konsonanter end det danske, hvor der på dansk er 21 og i somali 17. En hypotese kan være, at eleven undlader dem i enkelte tilfælde, fordi hun ikke kan høre dem på grund af hendes dysleksi, siger Nadja Lundby. (Se bilag 2 og 4).

På somali forekommer der kun stavelser med to konsonanter ved siden af hinanden, hvor vi på dansk har op til tre og fire. Somali er i høj grad også et bøjningssprog, hvor ords endelser kan beskrive alle de småord, vi ville skrive på dansk for at konstruere en sætning, fortæller Nadja Lundby. I hendes analyse indgår blandt andet tre af elevens skriftlige arbejder og seks forskellige retskrivningstests, som blev gennemført fra september 2016 til februar 2017. (Se resultater og analyser side 11 til 17 - og sammenfatning side 22 til 25.)

Dårligt uddannede lærere

"Der er ingen tvivl om, at der er behov for mere viden om problemkomplekset med den særlige kombination andetsprogsvanskeligheder og ordblindevanskeligheder", siger Nadja Lundby. "Identifikationen af ordblindhed kan være vanskelig, da stavevanskeligheder kan gemme sig bag elevens tosprogethed og skyldes generelle udfordringer i andetsprogstilegnelsen. Når der mangler forskning, og lærernes mangler kompetencer, kan man spørge sig selv, hvordan den enkelte lærer skal kunne spotte og identificere mulige ordblinde tosprogede elever".

Når det endelig bliver opdaget, at en tosproget elevs vanskeligheder skyldes ordblindhed, kan det være en større pædagogisk udfordring at tilrettelægge en undervisning, der henvender sig direkte til eleven, selvom en særlig tilrettelagt undervisning har vist sig at have en positiv effekt, siger Nadja Lundby. Og hvor finder man tiden til det i en allerede presset hverdag? spørger hun.

"Hvis uddannelsesgennemsnittet for tosprogede elever skal stige, og de på lige fod med etnisk danske elever skal have mulighed for at gennemføre en uddannelse, skal vi som lærere blivebedre til at kunne hjælpe dem tidligere", siger Nadja Lundby.

Reformen af læreruddannelsen betød, at linjefaget "Tosproget" ikke mere udbydes, men i stedet blevet et modul i den generelle læreruddannelse. Hvis lærerne skal identificere ordblinde elever med dansk som andetsprog, kræver det bedre og mere obligatorisk, ikke mindre, argumenterer hun. "Men med nedskæringen af selve faget, hvor kun 50 procent af undervisningen er obligatorisk; Hvordan kan kravene om højere og mere faglighed gå hånd i hånd med den virkelighed, vi ender i"?

For lille ordforråd

Målet med Nadja Lundbys projekt var at undersøge og afdække, hvordan dansklæreren, i samarbejde med dansk-som-andetsprogslæreren, kan implementere en systematisk skriftsproglig indsats for en ordblind elev med dansk som andetsprog. For at kunne tilrettelægge en sådan undervisning kræver det, at læreren og DSA-læreren har et tæt samarbejde, og at DSA-læreren kontinuerlig deler sin viden med lærerne, så den enkelte dansklærer ved hvilke faglige udfordringer, hun skal tage hensyn til, understreger hun.

"En systematisk skriftsproglig indsats betyder at tage afsæt i elevens faglige standpunkt. Undervisningen skal tilrettelægges, så det enkelte kommer før det komplicerede, og så det klare fokus på staveundervisningen bliver begrænset. Det er væsentligt, at stoffet er overkommeligt, og progressionen i staveundervisningen opstår tydelig, så eleven ved, hvad hun har lært. Det vil være at opdele skriveprocessen i 'bidder', og arbejde med én komponent ad gangen".

"For den somaliske elev i 8.klasse bør det være det fonologiske kendskab til lydrette og almindelige ikke lydrette ord til en start, eftersom det er veldokumenteret, at systematisk træning i fonologisk opmærksomhed og udnyttelse af bogstav-lydforbindelserne kan fremme staveudviklingen. Derfor ville hun have gavn af sådan en træning", skriver Nadja Lundby i sin projektkonklusion og understreger, at der skal veksles systematisk mellem træning og nyt stof af lydrette ord og bogstav-lyd-forbinder, ellers opstår der ingen tydelig progression.

Ud over fonologisk opmærksomhed ska eleven kende til de morfologiske principper, som ubundne rodmorfemer og ændringer i verbernes tempusbøjning. I den forbindelse bør kendskabet til de fonologiske og morfologiske principper danne grundfundament og grobund for en videre systematisk indsats af hendes skriftsproglige arbejde.

Elever med dansk som andetsprog og dysleksi har en klar fællesnævner, et lille ordforråd, opsummerer Nadja Lundby. Men, siger hun, arbejdet med ordforrådet behøver ikke være en konkret undervisningssektion, det bør i stedet integreres i skrive- og læseundervisningen sideløbende med andre indsatser. Det gælder både med hensyn til at forstå tekster og den tekniskeafkodning.

Gruppearbejde kan giveanledning til udveksling af sproglige erfaringer og tillade eleven at lege og eksperimentere med sproget, samtidig samler eleven et større og mere komplekst ordforråd. Men eleven skal ikke tvinges til at tilegne sig nye ord, hun skal derimod selv vælge ord, hun kan identificere sig med, understreger Nadja Lundby.

"Skriftlig fremstilling kan være et stort nederlag for ordblinde elever, og for elever med et begrænset ordforråd, da hverken ord eller stavemåder falder dem let, og selve opgaven kan virke skræmmende og uoverkommelig. Inddrag it-hjælpemidler, da det i flere tilfælde har vist sig at være nyttigt med oplæsning og ordforslagsprogrammer til ordblinde", slutter Nadja Carina Lundby

Se hele professionsbachelorprojektet:

 

Powered by Labrador CMS