Mange vil spare

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En undersøgelse foretaget af Hvidovre Lærerforening tyder på, at mange kommuner vil spare på antallet af lærerstillinger næste skoleår set i forhold til elevtallet. En mindre del af kommunerne gør det med henvisning til overenskomstresultatet.

Det er Hvidovre Lærerforening, der har sat undersøgelsen i værk. Kredsen har spurgt samtlige kredse, hvordan antallet af lærerstillinger bliver i forhold til elevtallet næste år, og de har spurgt, om kommunerne har angivet overenskomstresultatet som årsag.

29 kredse, der i alt dækker 45 kommuner, har svaret. Resultatet er, at 27 kommuner vil spare på antallet af lærere. Af disse kommuner angiver otte, at årsagen er, at man enten vil udnytte arbejdstidsaftalen, eller at lønaftalen for lærere er for dyr.

16 kommuner vil holde det nuværende niveau, og to afsætter flere midler til lærerne set i forhold til elevtallet.

Anledningen til undersøgelsen er, at Hvidovre Kommune i sit budgetudspil lægger op til en reduktion i antallet af lærere på 6,5 procent set i forhold til elevtallet. Reduktionen begrundes med overenskomstens løn- og arbejdstidsaftale.J

Powered by Labrador CMS