Debat

Gert Biesta ´bader´ i faglighed og dannelse

Et svar til Vagn Madsen om Biestas forhold til faglighed

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 Vagn Madsen spørger i dette indlæg efter Gert Biestas faglighed.

https://www.folkeskolen.dk/612789/gert-biestas-i-modspil-til-claus-holm-jens-rasmussen-mfl-man-kan-ikke-evidensbasere-paedagogik#612862

Gert Biesta opdeler ´kunsten at undervise´ i tre domæner: Kvalifikation, socialisation og subjektifikation. Som lærer er kunsten at undervise, så der skabes vekselvirkning mellem disse tre domæner. Vagn Madsen kalder mig ´elev´af Biesta, men sådan forholder det sig ikke. Biesta fremsætter sin pædagogiske tænkning som normativ/politisk, og jeg – og med mig tror jeg – mange lærere føler, at Biesta stå bag ved og kikker mig/os over skulderen i klasserummet. Han ser og forstår, hvad der foregår.  Gert Biesta sagde i det interview, jeg havde med ham 5. maj 2017: ”Smid gerne computerne ud af skolen en stor del af tiden. Giv i stedet eleverne en rigtig bog, et rigtigt fysikforsøg og en rigtig have at dyrke”. (Foto fra dette interview til dette indlæg. Af Svend Thorhauge).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

For yderligere uddybiningom Gert Biestas faglighed se nedenstående uddrag fra min artikel i bogen, der udkom 5. maj 2017 ”Uddannelse for en menneskelig fremtid – Gert Biestas pædagogiske tænkning”/Klim:

”Jeg vil fortælle om dengang, jeg underviste Benjamin i at læse, stave og skrive i min VUC-klasse for unge og voksne dyslektikere. Det er en historie, der ikke ligner nogen andres, men som jeg alligevel mener kan illustrere, hvordan Gert Biestas tænkning generelt kan virke ind i undervisning. Der ligger et pædagogisk og eksistentielt imperativ for os lærere i at udvælge en enkelt historie, som i sin unikke betydningsfuldhed kan fortælle noget generelt om undervisning og pædagogik. Imperativet er: Stop op, vær opmærksom og eftertænksom, når en elev adresserer dig, taler til dig, vil dig noget!

Den unge ordblinde kursist, Benjamin, havde ikke klaret tidligere eksamener (folkeskolens afgangsprøver) særligt godt, og da han manglede de basale kompetencer i læsning og skrivning, gik han i stå, både mht. uddannelse og sit private liv. Indtil han mødte Søren Kierkegaard:

Ham Søren Kierkegaard kan jeg godt lide, for han fortæller min historie. Jeg havde også en far, der gjorde mig så forskrækket som dreng, at jeg blev bange for livet. Jeg så min far blive hentet af politiet. Jeg var fem år og havde nattøj på. Min far havde lige smadret min mor ned i gulvet, og han hev den røde telefon ud af væggen. Naboerne må have ringet efter politiet, for pludselig var de der, og jeg stod alene ved hækken i nattøj og så dem køre væk med min far. Det var ikke den sidste gang, jeg blev bange. Jeg tror, at jeg har været lige så forskrækket over min fars voldsomheder, som Søren Kierkegaard var forskrækket over voldsomhederne med sin far.

Benjamins barndom havde været særdeles problemfyldt med en voldelig far, der ikke evnede at vise sin søn modne og voksne handlemåder, og Benjamin fik problemer med at finde sig selv i sin barndom og ungdom. Men da jeg mødte ham som næsten 18-årig, havde han en ny motivation: ”Jeg har mødt en sød pige, og jeg vil gerne have en fremtid sammen med hende”.

Benjamin forklarede selv sine tidligere skolenederlag med, hvordan han i danskundervisningen ”altid fik grammatikopgaver”, han fik tekniske metoder til, hvordan man mekanisk bygger en tekst op, regler for stavning og bogstavers udtale, små ”kedelige” (Benjamins ord) sagtekster med hverdagsnært indhold at læse i ”og så fik jeg stukket en pc i hånden”.

Min vurdering er, at fokus i den undervisning Benjamin tidligere havde fået var i kvalifikationsdomænet (kundskaber, viden, færdigheder) med henblik på at opnå kompetencer i ordafkodning. Han var aldrig blevet præsenteret for undervisning med udgangspunkt i pædagogiske spørgsmål, som kunne give ham eksistentielt modspil/modstand, forståelse og udsyn med spørgsmål som for eksempel: Hvad mener du om teksterne? Hvad tænker du om personerne i romanen? Hvordan ville du reagere, hvis det var dig, der var én af personerne i romanen? Hvordan vil du egentlig gerne være, når du nu ikke vil være som din voldelige far? Benjamin var ikke blevet undervist med fokus på subjektifikationsdomænet (at kunne vælge, tænke og handle som subjekt). Med andre ord havde Benjamin ikke mødt ´forstyrrelsens pædagogik´.

De tre uddannelsesdomæner

Gert Biesta viser med to billeder, hvordan han mener, man kan forstå det mangesidige og komplekse i undervisning. Det ene er et Venn-diagram (Biesta 2011: 33), hentet fra matematikken for at visualisere relationer og logiske forbindelser mellem mængder. Med Venn-diagrammet viser Gert Biesta alle de mange forbindelser og skæringspunkter mellem de tre centrale uddannelsesdomæner, som han benævner og definerer:

Kvalifikation: Om at få kundskaber, viden, færdigheder, forståelser og dispositioner, så man bliver i stand til at gøre noget, altså få kompetencer. 

Socialisation: Måder, hvormed vi gennem uddannelse bliver en del af bestemte sociale, kulturelle og politiske ordener.

Subjektifikation: Det modsatte af socialisation, nemlig at man ´opdrages´ til at kunne vælge, at kunne tænke og handle som subjekt.

Ved at billedliggøre undervisning med et Venn-diagram og de tre begreber understreger Gert Biesta, at han både ser begreberne sammenvævede i en synergi, men samtidig ser han dem også adskilte, som tre forskellige mængder med hver deres særlige dimension. Det vigtigste er her at være bevidst om, at de forskellige dimensioner:

kræver forskellige rationaler, og også være bevidst om den kendsgerning, at selv om synergi er mulig, er der også potentiale for konflikt mellem de tre dimensioner, især (…) mellem kvalifikations- og socialisationsdimensionen på den ene side og subjektifikationsdimensionen på den anden side (Biesta 2011: 33-34). 

Med andre ord kan man ikke få undervisning til at virke, hvis man udelukkende har fokus på ét af domænerne.

Det ensidige fokus på kvalifikationsdomænet i Benjamins historie er i min optik medvirkende til, at han ikke opnåede kompetencer i at læse, stave og skrive. Hans tidligere lærere havde måske tænkt, at når nu Benjamin havde dyslektiske problemer og meget svært ved at lære at læse, stave og skrive, så skulle han gøre en ekstra stor indsats for at øve sig i at læse, stave og skrive; lærerne ville bistå med al til rådighed stående forskningsviden om dysleksi og indlæring, og alt dette lyder jo på én måde logisk nok.  Men man glemmer med en sådan logik, at se uddannelsesformålene fra de tre domæner i en sammenhæng. Alle tre uddannelsesdomæner har en mængde relationer, skæringspunkter og forbindelser, og for at illustrere dette, anvender Gert Biesta endnu et billede på undervisning: Et tredelt skakspil, som er placeret oven over hinanden (Biesta 2015: What really matters in education). De tre skakbrætter er gennemsigtige, hvilket betyder, at hvis man som lærer har alle skakbrikkerne stillet op på hvert skakbræt, og hvis man foretager et træk i ét spil, så har det også konsekvenser lodret. Sagt med andre ord har det betydning i alle tre dimensioner, hvis man som lærer foretager sig noget i for eksempel subjektifikationsdomænet og så fremdeles i de andre to domæner. Hvis Benjamins lærere havde valgt at give modspil og modstand ved at inddrage eksistentielle spørgsmål til Benjamin, om hvordan han tænkte og selv ville vælge at reagere, kunne man have hente engagerende og motiverende stof, som kunne medvirke til, at Benjamin fik lyst og engagement til at arbejde med læsning, stavning og skrivning. Et sådant undervisningsarbejde i skæringspunkterne og forbindelserne mellem kvalifikationsdomænet og subjektifikationsdomænet ville også have styrket Benjamins muligheder for at komme ud af sin utilpassede rolle, som han havde fået; det vil sige, at socialisationsdomænet tillige ville have kunnet komme i spil.  […]

Ud fra mine erfaringer med undervisningen af Benjamin og andre dyslektikere har jeg måske fået et særligt blik for, hvor vigtige Gert Biestas begreber, værk og hele pædagogiske uddannelsestænkning er. Hans uddannelsessprog italesætter ikke mennesker i et objektiviserende lys, som en identisk masse – men i et unikt subjektivt lys.

Han gennemsaver diskussionen om pædagogik, indhold, uddannelsesformål og rammer for derefter atter at sammensætte de formmæssige uddannelsesflader, så de nu skærer hinanden på andre måder, end det sker med tidens lærings- og målingssyn. Som i et prisme brydes lysstrålerne i de nye brudflader, og man kan derved få øje på nye og helt særlige farver i dét spektrum, der nu er opstået. I lyset af Gert Biestas uddannelsesprisme handler det om: at børn og unge skal have mulighed for at komme ind i verden som de unikke subjekter, de er; at undervisning bygger på både dialog og modstand, der sætter børn og unge i et ´dannet´ ´voksent´ forhold til andre mennesker, jorden og verden; at pædagogik, læreplaner og uddannelse skal være opdragende og dannende i en fri ånd; at uddannelsesformålet skal drøftes i lyset af en menneskelig fremtid med demokrati og omsorg (bredt forstået for både mennesker og natur).

Jeg havde i flere år med stor nysgerrighed læst bøger og artikler af Gert Biesta, da jeg mødte ham første gang til en konference i Vartov i København 2013. Jeg havde forinden skrevet og spurgt ham: ”Hvordan vil du beskrive dig selv som uddannelsesforsker; er du politisk, religiøs, postmodernistisk - eller hvad?” Gert Biesta svarede mig, at han egentlig føler sig bedst tilpas ved begrebet eksistensforsker; uden at ville ´danne skole´, ønsker han at sætte fokus på en genopdagelse af undervisning og pædagogik med modstand, dialog og langsommelighed.

Min intention har i denne artikel været at vise, hvordan Gert Biestas pædagogiske tænkning og ´ånd´ kan virke i undervisning.”

Powered by Labrador CMS