Som bekendt er en væsentlig betingelse for, at skolen skal lykkes med et højest muligt fagligt resultat for alle de elevkategorier, der er dynget sammen i klasselokalet, at lærerne differentierer deres undervisning. Det formår ingen lærer at gøre, når der undervises i et fagfagligt emne og således, at alle elever får gavn af det i lektionens fulde længde. Når læreren underviser i Ohm's Lov, så må eleverne alle være fortrolige med strømstyrke, spændingsforskel og modstand. Og er de ikke det, får de ikke mening i fænomenet Ohm' Lov. Det betyder, at nogle elever lærer Ohm's Lov, og andre elever gør det ikke. Og når det forholder sig sådan, så må den samvittighedsfulde lærer føle, at han svigter. For en betingelse for at samle elle elevkategorier i samme rum var og er, at læreren underviser dem alle på hver deres niveau.

På den baggrund forstår man godt, at dannelsesfænomenet vækker så stor begejstring hos lærerne. Når det er dannelse der står på programmet, så kan læreren meget nemmere omfatte hele klassen uden først at samle undervisningen (samtalerne) om den ene halvdel af klassen og siden om den anden. Dannelse kan læreren undervise i og snakke løst og fast om uden at tage hensyn til elevernes forskelle i evner og formåen. Dannelse er det, som man falder tilbage på, når den egentlige fagfaglige undervisning ikke rigtigt lykkes i de sammenhobede elevforsamlinger. Og derfor er det væsentligt at sørge for, at dannelse skal fylde mere i omfang og betydning end den fagfaglige undervisning. Og derfor blev årets Sorø-møde en stor succes.

Man kunne måske her håbe på, at næste års Sorø-møde får et hovedindhold bestående af foredrag om, hvordan bogligheden igen kommer til af fylde den plads i undervisningen, som den traditionelt altid har fyldt for de elever, der er mindede for bolgligheden. Hvor meget bør fysik/kemi fylde i undervisningen for sådanne bogligt formående elever? Hvilke områder er væsentlige for at styrke sammenhængen i det samlede undervisningsforløb i faget? Hvordan skal fordelingen være mellem fysikfagets teoretiske forløb til gavn for de elever, der formår at annamme en sådan viden? Og hvad kan læreren sætte den del af klassen, som ikke får noget ud af en sådan undervisning, til, imedens denne undervisning står på. Måske kunne man fylde et kommende Sorø-møde med et sådant indhold.

I år fyldte man Sorø-mødet med noget, som det reformerte skolemakværk er egnet til at håndtere. Måske fylder man engang et Sorø-møde med noget, som modarbejdes af den nuværende skolestruktur, og som altså kræver en helt ny struktur. Hvem ved, om man tør.