"Det var, som om min familie og jeg ikke rigtigt fandtes i virkeligheden".

Sådan lyder en del af forordet fra SFI(nu Vive, red.)-direktør cand.phil. ph.d. Agi Csonka bogen 'Hvordan får vi mere lige uddannelse til alle?', der udkommer på tirsdag.

I forordet beskriver hun, hvordan hun i universitetsmiljøet mødte en verden, hvor en opvækst som hendes kun er noget, man læser om i akademiske værker.

Selv har hun "sprunget mindst to socialklasser over". Hendes forældre er ungarske flygtninge. Morfaren var analfabet og lagde sten mellem togskinner hele sit liv. Mormoren tog sig af deres 13 børn.

Forsker: Social arv kan brydes med bedre undervisning

Selvom den korte debatbog først og fremmest beskriver, hvad man videnskabelige ved om social ulighed, har hun valgt at inddrage passager fra sit eget liv.

"Forskningsmæssigt bliver vi klogere og klogere, men der er alligevel noget, vi ikke har et særligt veludviklet sprog for. Selvom vi forstår en lang række betydningsfulde ting, kan vi stadig komme tættere på at forstå de vigtige forskelle, som gør, at alle ikke har lige muligheder for uddannelse. Her har jeg taget mine egne oplevelser med som illustration af nogle pointer", fortæller hun.

Forskellene kan ses i alt, vi gør

Ifølge SFI-direktøren er det helt afgørende at have fokus på ulighedens kulturelle og sociale udtryksformer. Den kommer nemlig til udtryk i alt fra måden, vi spiser, tænker, leger og lærer, mener hun.

"Det er nogle iagttagelser, som man gør sig, når man bevæger sig i forskelle sociale rum, som man bare ikke ser, hvis man selv er en del af middelklassen, og man kun befinder sig i den. Det er derfor, at jeg har valgt at bidrage med mine erfaringer, så forskellene bliver tydelige".'

Kortuddannedes børn er mindst sunde 

I bogen beskriver hun blandt andet, hvordan hun hos gymnasieveninden Hanne, som boede i den pæne ende af byen, stiftede bekendtskab med, at man kunne snakke om, hvad man havde lært i skolen eller diskutere politik over middagsmaden.

Hos Hanne blev bøgerne på hylderne også diskuteret. Og selvom der også var bøger hjemme hos Agi Csonka, var det noget ganske andet.

"Mine forældres bøger var bare af en anden type, og de havde ikke den fremtrædende plads i hverdagslivet, som de har i en veluddannet familie. Det tror jeg er noget af det første af det, man bemærker, når man kommer fra sådan nogle kår som mig og besøger mere veluddannede hjem", forklarer hun.

Forskningen må tættere på

Antallet af bøger i hjemmet har længe været en forskningsmæssig indikator på familiers kulturelle kapital. Men antallet fortæller langt fra hele historien, mener Agi Csonka.

"Det handler også om, hvad er det for en slags bøger. Bliver de læst? Indgår de i samtalerne over middagsbordet? Dér kan man bare iagttage nogle forskelle, som er meget vigtige at være opmærksomme på. Og her synes jeg, at vi endnu mangler et fagligt sprog for de forskelle".

Social ulighed rammer børns sundhed 

Hun håber, at bogen blandt andet vil blive læst af lærere og ledere, fordi skolen sammen med daginstitutionerne står med en vigtig opgave i at opfange de sociale og kulturelle forskelle.

"Enhver lærer er opmærksom på, at børn kommer med forskellige læringsforudsætninger. Mit budskab er så, at det er vigtigt at være opmærksom på, at forudsætningerne i høj grad afhænger af, hvilken type hjem man kommer fra".

Ifølge Agi Csonka bør lærerne bruge det til at vurdere, hvilken undervisningsform der kan forventes at virke bedst for den enkelte elev.

Inklusion og eksklusion i skolens praksis 

"Når man ved, at børnene er fra ufaglærte hjem, så skal man måske være lidt mere opmærksom på at støtte dem i, hvordan man former et argument eller give dem nogle andre læseoplevelser, end dem de får derhjemme".

Der er også brug for mere lighed til akademikerbarnet

Hun understreger dog at lige muligheder for uddannelse til alle også handler om, at lægens børn skal kunne uddanne sig til tømrer.

"Skal det ske, skal man opprioritere de praktiske fag, så de veluddannedes børn stifter bekendtskab med den praktiske og merkantile faglighed. Lægesønnen bliver jo også fastholdt i at han skal være akademiker, også selvom han måske ville blive en meget bedre tømrer. Men når skolen ikke tager den håndværksmæssige og praktiske faglighed alvorligt, så stifter lægesønnen ikke bekendtskab med det som en reel mulighed".

"Det handler om, at vi er opmærksomme på forskellenes betydning. På den må kommer vi nærmere, at alle har lige mulighed for at opnå en uddannelse, som matcher deres potentiale".

Forskningsfusion døbes Viden til Velfærd