Blog
1   12

Er demokratisk dannelse vigtigt? - Debat på Lærermødet 2017

Abonner på nyt om Ungdomsbyen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Demokratisk dannelse – er det noget, man underviser i? Spørgsmålet blev stillet på Lærermødet på Ryslinge Højskole i sidste uge – Læs, hvad vi debatterede

Lærermødet på Ryslinge Højskole, hvor 100 undervisere, KL, rektorer og forskere debatterede dannelse i skolen, var et godt startskud til at diskutere kvalitetsuddannelse ud fra andet end pisa og nationale test. Scenen var sat i de smukke omgivelser i Ryslinge, og tonen var lagt an til fordybelse og fredelig dialog med alt, hvad et højskoleophold indeholder. Fællessang og det talte ord, var kerneelementer, og der var lagt an til at ”walk the talk.”

Derfor var det med spænding, at jeg indgik som oplægsholder i en workshop med titlen ’Demokratisk dannelse – er det noget man underviser i?’ Debatten tog udgangspunkt i Jonas Lieberkinds undersøgelser af 15-årige elever og deres forhold til demokrati. Undersøgelserne viser, at elevernes viden om demokrati er i top, men i praksis mener eleverne ikke, de har afgørende indflydelse i demokratiet. Kort kan man sige, eleverne har viden om demokrati men er ikke aktive demokratiske borgere. Lieberkinds undersøgelser underbygger den daglige praksis, vi kender til i Ungdomsbyen. Vi afholder hvert år en række kurser for elevråd, og her udtrykker eleverne ofte, at de ikke oplever, de har et demokratisk råderum. Derfor stillede vi spørgsmålet – er demokrati noget man underviser i, eller hvordan bliver man egentlig demokratisk dannet?

Det interessante er ofte at se på, hvad der sker, hvis man ikke har en skolekultur, som understøtter demokratisk dannelse. I begyndelsen af 00erne arbejdede jeg en årrække i undervisningsministeriet i Sydafrika og var med til at implementere en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, som byggede på Sydafrikas nye demokratiske grundlov. Det svære i Sydafrika var ikke at ændre indholdet i curriculum, det svære var at indføre undervisningsmetoder, som understøtter demokratisk dannelse i et land, som kom fra apartheidundervisning. Jeg har siddet i klasselokaler med 80 elever og en lærer, der kun stillede lukkede spørgsmål, hvor der kun var et rigtigt svar. Her var ikke rum for kritisk tænkning eller mulighed for at øve sig i at debattere. Når man har observeret undervisning, hvor det handler om at poste viden ned i et tomt hylster, så får man virkelig forståelsen for, at det ikke skaber kritiske demokratiske borgere kun at bekymre sig om vidensoverførsel.

Tilbage til den danske folkeskole. Har der i en årrække fra politisk side været alt for megen fokus på pisaresultater og målstyret undervisning, så vi nu får elever, som ikke mener, de har en stemme i vores demokrati? Det er værd at debattere. Et andet synspunkt, som kom frem i Ryslinge, er, at skolen er så tryg en ramme, så den almindelige ungdomslyst til at protestere mod det etablerede går tabt.

Artiklen fortsætter under banneret

Begge synspunkter er skarpe, men værd at tænke over. Folkeskolens formålsparagraf stk. 3 siger præcis, hvilke mål vi har for de kommende generationer:

 Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Måske skulle vi skabe rammer for lærerne, som i langt højere grad giver plads til undervisning i demokratisk dannelse, hvor eleverne udøver demokrati i praksis.

Hvad mener du?

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
486 andre er allerede tilmeldt