Nys hjemkommet fra et udbytterigt folkemøde står jeg tilbage fuld af undren over DLFs – i mine øjne antikverede – holdning til undervisningsmetoder. På et møde, hvor emnet var tidlig indsats, spurgte Rasmus Kjeldahl (formand for Børns Vilkår) om hvilke metoder lærerne anvender for at sikre en tidlig indsats. DLFs næstformand Dorte Lange svarede kortfattet at ”lærerne har metodefrihed”. Jeg er målløs, vi lever i 2017, og der tales i folkeskolen rigtig meget om at vi skal være professionelle. Stribevis af forskningsresultater har vist store forskelle i virkningen og effektiviteten af forskellige metoder. Det er trist at opleve at DLF er så bagstræberisk. I stedet burde lærernes forening være i front og vise vejene, specielt i en tid hvor medlemmerne kæmper med inklusion og besparelser. Selv har jeg arbejdet i folkeskolen i 36 år, og jeg bliver trist når jeg oplever hvordan det bliver stadig vanskeligere at rumme de elever der falder lidt udenfor. Hvor er DLF henne og råbe op?

Venlig hilsen

Ulla Westtoft