Debat
0   28

Lærermødet i Ryslinge, en kamp mod teknokrati?

Højskolen har to sider: det interne nærværende samvær og den eksterne offentlige politiske diskussion. Sammen kan Højskolen og Folkeskolen udøve en afgørende kritik af det teknokrati, der breder sig i Folkeskolen.

Jeg har set alle videofilmene fra Ryslingemødet og har spændt fulgt med i, om der endelig kunne komme et reelt møde mellem dem, der sætter rammerne for Folkeskolen og dem, der arbejder der i praksis. Lærermødet er et godt initiativ.

Jeg holder meget af Folkekskolen.dk’s debatsider, der stadig er præget af en gamle lærerkultur…her går vi bare til hinanden, og har fokus på sagen. Meget højskole’sk.

Artiklen fortsætter under banneret

Højskolen handler nemlig om at gå til sagen, i al forskellighed. Fordi der er vigtige emner, der skal debatteres fra mange sider og som også nogle gange er farlige for vores samfund, hvis vi ikke går til sagen i al vores forskellighed.

Og det er eksempelvis folkeskolereformen. Implementeringen af den. Den er farlig for vores samfund. Fordi den fundamentalt set ikke er pædagogisk-didaktisk, men i stedet økonomisk-ideologisk….er teknokratisk.

Jeg vågnede i dag op til nyheden om, at de psykiatriske afdelinger primært er bemandede med vagter. Som i filmen Gøgereden. Og så kom et interview med de pædagogiske fagfolk på området, der sagde at synet af vagter på gangene forøgede voldsepisoderne. Hvorpå ministeren svarede, at det er da godt vi nu forebygger volden, via flere vagter. God dag mand økseskaft. Herefter kom til overflod en fremtidsforsker ind i studiet og sagde, at vi ikke skal kigge på problemerne, vi skal hellere se ind i fremtiden, ellers hænger vi fast i nutiden. Virkeligheden er nærmest opreklameret, mente hun.

Se her kommer alt det farlige….at se bort fra pædagogisk fagfolks praksiserfaringer er farligt! At ignorere virkeligheden. Vi kan ende med Gøgereden. Jeg ser paralleller mellem psykiatriske afdelinger og Folkeskolen. Fordi vi i Folkeskolen kan ende som de psykriatiske afdelinger med vagter og skoleskyderier. Vi er helt tydeligt gået den amerikanske vej i dette land. Har reduceret det pædagogiske personale og gået til de angelsaksiske behavioristiske metoder. Vi sætter mere og mere vagter ind i et stadig mere klassedelt samfund og skolesystem, hvor der førhen var pædagogiske professionelle. Vores fængsler er nu propfyldte.

Derfor havde jeg store forhåbninger til lærermødet på Ryslinge, som lige er afholdt. Fordi Højskolen netop er en betydningsfuld aktør i den offentlige brede politiske diskussion om, hvor det her land skal hen. Men jeg var også nervøs. Fordi den nye forstander for Askov Højskole eksempelvis synes, at lærere nu skal tænke på, hvordan skoleledere og administratorer her det, hvordan de tænker osv. Han mener, at dem der forvalter Folkeskolen er praktikere og at lærere skal forstå deres forvalteres vanskeligheder:

"Hvad er det for nogle paradokser, som de tumler med? Man kan måske også få et mindre idealiseret eller overdrevet syn på, hvor meget magt og handlekraft de har. Det er praktikere, der kæmper for at få deres praksis til at hænge sammen: Dermed ikke sagt, at man skal kunne lide dem, eller være enige med dem eller tilslutte sig styringen, men det kan give et realistisk billede af, hvad det er der sker i de processer", siger Klaus Majgaard.

https://www.folkeskolen.dk/601664/skolereformens-paradoks-man-vil-styre-noget-ustyrligt

Jeg var kort sagt nervøs for, at konflikten mellem forvaltere og lærere druknede i fodboldskampe, poesi og musik på lærermødet. Med al respekt for, at netop fodboldskampe, poetiske ord og musik kan være afgørende for dialogen. Og dialog skal der til. Men altid om sagen. Som vi kan og skal være uenige om. Og netop folkeskolereformen må vi være stærkt uenige om. Jo, det kan nok være, at lærere skal kunne forstå deres forvaltere. Men jeg synes lærermødet i år måtte handle om, at forvaltere nu skal møde folkets erfaring. Skal overveje, hvad deres magt betyder for folkeskolens praktikere. Og jeg mener ikke, at Folkeskolens forvaltere er praktikere i dag. De har vist sig som teknokrater, og det er noget helt andet. Og teknokrati er umenneskehed og det skal der kæmpes i mod.

http://www.hojskolebladet.dk/debat/kommentarer/2017/hoejskolen-handler-om-kamp-ikke-harmoni

Når man sidder derhjemme og ser videofilm fra et højskolekursus, så ser man ikke alt det andet, der sker. Fodboldskampe mellem KL-folk, professionshøjskolernes ledere og folkeskolelærere. Man ser ikke alle diskussionerne over middagen osv. Sangene og fortællingerne. Det er jo netop den form, som hører til Højskolen og er dens styrke. Dette interne er vigtige samværsformer.

Men Højskolen har også det eksterne. Den offentlige politiske, etiske og pædagogiske kamp imod et teknokrati, imod umenneskelige systemer, imod disrespekten over for praksiserfaringer, eksempelvis som vi ser den med implementeringen af folkeskolereformen.

Alle os der har været involveret i kampen for Folkeskolen, kampen imod en statsskole og teknokratiet, venter spændt på, hvad Lærermødet i Ryslinge 2017 kan her. Er der nogle af debatterne med forvaltningsfolk, politikere, fagforeningsfolk, skoleledere,professionshøjskoleledere, praktikere, studerende etc. på lærermødet, der kan føre til, at der kommer en øget forståelse hos forvaltningen for, at lærere er fagfolk med retten til at foretage pædagogiske skøn, og ikke alene skal tilpasse sig et teknokrati?

Jeg har høje forventninger til Højskole. Og ved, at selv fodboldskampe har værdi….men for mig er det ikke at opdage at ledere og KL er menneskelige, men det modsatte: At ledere og KL forstår, at de folkeskolelærere og elever, der befinder sig i vores pædagogiske institutioner, som netop KL forvalter, er mennesker. Og at lærere og elever behøver menneske-lige rammer for deres virke. Kort sagt pædagogiske samværsformer. Ikke det it-bårne teknokrati, som er under udvikling med lynets hast i vores samfund..

Højskolen er mere end et ophold, det er en offentlig politisk stemme.

Men Højskolen er også et ophold med nærvær, lærermødet er et godt initiativ, og jeg glæder mig til at se, hvordan lærermødet kan bære frugt i den fremtidige bredere politiske kamp imod udryddelsen af pædagogiske institutioner og imod folkeskolelæreres manglende mulighed for at foretage pædagogiske skøn.

Højskolen kan nemlig noget, helt specielt, og Folkeskolen har brug for Højskolens opgave, som er at blande sig i den offentlige politiske debat, når teknokratiet overtager folkets skole!

Så Lærermødet i Ryslinge må virkelig kunne gøre en brede politisk forskel. Et ophold er ikke kun et ophold.Det er naturligvis også et ophold i sin egen ret. Men et højskoleophold handler fundamentalt og historisk om personligt at kunne gå ud og blande sig i den offentlige samfundsdebat bagefter. At kæmpe konkret for at bibeholde et menneskeligt system i vores land. 

Så god sommerferie til alle og tak for kampen i år !!!!

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ