Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

(3.942 følger) Se alle medlemmer
Blog
0   4

Kreativitet og Kristendom

Abonner på nyt om Preben Medom Hansen i dit personlige nyhedsbrev.


At tilegne sig dannelse på det etiske, eksistentielle og religiøse område er en kreativ proces. Med inspiration i Lene Tanggaards model om kreativitet gives et bud på, hvordan man som underviser i kristendomskundskab kan hjælpe denne kreative proces godt i vej.

Efter at havde læst professor Lene Tanggaards fine lille bog FAQ om kreativitet fik jeg en fiks idé:

  • Hvad nu hvis man betragter læringen i kristendomskundskab som en kreativ proces for den enkelte elev? Kunne det give nogle nye og frugtbare perspektiver for undervisningen i faget?

Kreativitet er at skabe noget nyt, der har værdi. Kreativitet = nyhed + værdi som Tanggaard skriver. Men det nye der skabes, behøver ikke være noget fysisk. En ny indsigt, en teori, en ny måde at være i verden på, kan også være resultatet. Sådan forstået kan man opfatte et menneskes dannelsesproces som en kreativ proces. At blive til nogen - et menneske med evner, følelser, holdninger, viden, relationer osv. - er vel dybest set en stor og vedvarende kreativ proces, hvor den enkelte selv - trods alle input og begrænsninger - er ansvarlig for resultatet.

Artiklen fortsætter under banneret

Men selvom det at skabe sig selv - at blive dannet - først og fremmest er det enkelte barns og forældrenes ansvar, så har skolen som samfundsinstitution en særlig rolle at spille - nemlig at bringe et bestemt indhold ind i den enkelte elevs kreative dannelsesproces. Den opgave er igen ”udliciteret” til de forskellige fag. Således har Kristendomskundskab har den delopgave, at hjælpe eleverne med at kreere deres egen eksistentielle dannelse, etiske dannelse og religiøse dannelse. (Og religiøs dannelse handler ikke om at blive troende. Det handler om at tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. (fagformål for kristendomskundskab))

På den måde er opgaven for enhver underviser i kristendomskundskab, at hjælpe hver enkelt elev i den kreative proces det er, at opbygge en dannelsesplatform af indsigt, viden og holdninger på det etiske, et eksistentielle og det religiøse område. Og hvordan gør man så bedst det?

Her synes jeg, at nedenstående model fra Lene Tanggaards bog ”kan noget”.

Modellen viser 3 ingredienser/aspekter, der alle skal være aktive, hvis den kreative proces skal lykkes.

Fordybelse i fag og traditioner: Det nye og værdifulde skabes ikke ud af det blå, men ud fra indsigt i traditionen. Ved at blive inspireret og provokeret af andre der har tænkt og gjort erfaringer, får den kreative proces kvalitet og dybde. Derfor skal eleverne lære om kristendommen og andre religioner. De skal møde forskellige etiske teorier. De skal kende nogle af de argumenter, tekster, begivenheder og holdninger, der har præget tænkningen inden for det kristendomsfaglige område.

Fuskeri og eksperimenterende læring: Fuskeri er hos Lene Tanggaard ikke sjusk eller fup - men når man frit og selvstændigt arbejder med at skabe sine egne projekter. Også i kristendomsfaget skal eleverne udfordres til selv at formulere sig, bygge tanker, sætte i scene og finde deres egen holdning - uden at resultatet skal dømmes rigtigt eller forkert. Fx gennem projektarbejde, dramatiseringer, lommefilm, diskussioner, åbne skriveopgaver osv.

Modstand fra det materiale der arbejdes med: For en billedskærer eller en musiker, så giver træet, værktøjet og instrumentet nogle muligheder- men også modstand og begrænsninger. Og netop denne modstand er vigtigt og nødvendig i den kreative proces. Enhver billedkunstlærer ved, at den ringeste inspiration man kan give er: I må tegne lige hvad I vil. I Kristendomskundskab er materialet de tekster, billeder m.m. som eleverne skal arbejde med. Og det er den måde, vi som undervisere rammesætter opgaver og aktiviteter på. Modstanden ligger også i samtalen med klassekammeraterne og læreren. Ikke alle udsagn er lige gode. Man skal kunne argumentere, give eksempler, underbygge.

For mig giver det god mening, at se min undervisning placeret et sted i trekanten mellem de 3 ingredienser. Nogle gange er undervisningen tættest på fordybelsen i fag og traditioner - andre gange nærmere fuskeri og eksperimenter. Og med en løbende vurdering af, hvor meget modstand, der er mest befordrende. Men hele tiden med det bagvedlæggende formål, at hjælpe den enkelte elev med den kreative proces det er, at få opbygget og formet en kristendomsfaglig dannelse. Det af og til at se sin undervisning i det store perspektiv - formål og ikke delmål - er nødvendigt i en skolehverdag, hvor forskellige delmål fylder godt op.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ