Folkeskolens evne til at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. Det er en af grundstenene i Folkeskolereformen. Udfordringer med elever, der ikke trives, eller ikke opnår samme faglige resultater som kammeraterne, er samtidig en realitet i dagens folkeskole. Udfordringerne er omdrejningspunkt for mange udviklingsprojekter. Når et forsøg eller et projekt ikke giver de ønskede resultater, hvis det ikke har flyttet eleverne, søger vi videre efter det, vi efterlyser. Forhåbentlig. 

Forsøg og udviklingsprojekter søger med varierende succes at udstikke den retning, folkeskolen skal bevæge sig i. Hvordan ser vejen ud for de elever, der har urdu, spansk, thai eller andre sprog end dansk som modersmål? Sprogbaseret undervisning, der bygger på læringsmål med både faglige og sproglige mål, er et vigtigt skridt på vejen. Et sprogligt mål er fx at kunne formulere sig, skriftligt eller mundtligt om faget, mens et fagligt mål i fx natur/teknik kunne være at gengive data fra modeltegninger/kort. Bevidstheden om sproget som adgang til at kunne forstå og være god til et fag, er central.  

Når dansk er andetsproget, betyder det, at dansk ikke er det første sprog, barnet møder fra fødslen.  I folkeskolen kender vi børnene som tosprogede elever.

Undervisningsministeriets forsøg om modersmålsbaseret undervisning

I maj kom rapporten om et forsøg målrettet elever med et andet modersmål end dansk. Forsøget hed ”Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning”. Der er ”ingen entydige effekter”, kan man læse på Undervisningsministeriets hjemmeside.  De manglende resultater, er der givetvis flere grunde til. Et undervisningsmateriale i forsøget er udviklet af Lisbeth Glerup m.fl. Det handler om elevernes almene sprogforståelse. Det tager udgangspunkt i, at sprogkendskab er en ressource, uanset modersmål. Materialet lægger op til at øge alle elevers nysgerrighed på sprog. Materialet roses af lærere, som har undervist efter det. Det giver aktive elever, der er nysgerrige på sprog og på verden omkring dem. Tosprogede elever kan inddrage deres modersmål. Og alle elever får styrket deres ordforråd. 

Efter min opfattelse er det omstændigheder omkring forsøget, der kan have betydning for, at de ønskede resultater er udeblevet.  Men ikke noget, der har at gøre med, hvordan modersmålsbaseret undervisning kan flytte elever med dansk som andetsprog. Det kunne være spændende at se, hvilke resultater undervisningsmaterialet i almen sprogforståelse giver ved en kontinuerlig, tværfaglig anvendelse. 

Hvorfor modersmålsundervisning?

Har du dansk som modersmål? Så ved du, at det danske sprog betyder meget for din identitet. Din mulighed for at bruge sproget, at blive god til det, betyder meget. Vores modersmål er det sprog, vi trygt udtrykker os på. Det gælder både elever med dansk som modersmål, med islandsk, med græsk eller med tyrkisk. 

Et nuanceret og sikkert modersmål er grundlag for et veludviklet dansk som andetsprog og efterfølgende et eller flere fremmedsprog. 

Ressourcesyn

Nogle skoler arbejder målrettet med at styrke elevernes modersmål, fordi skolen betragter det som et vigtigt bidrag til elevernes identitetsudvikling. Børn, der føler sig velkomne og respekterede, bliver glade børn, der trives og lærer mere. 

I Ontario, Canada har skolen et ressourcesyn på alle børn og forældre. Alle elever og forældre skal føle sig velkomne og opleve, at den skole, de kommer til, er deres skole.  Ontario har opnået overbevisende resultater efter en målrettet og vedholdende indsats. Indsatsen sigter efter få, præcise mål og efter at undersøge og følge op på det, der skaber gode resultater.

I Aalborg er der gode erfaringer og overbevisende resultater fra projekt Uddannelsesløftet. Projektets mål var at løfte tosprogede elevers faglige resultater i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Med projektet blev lærere i alle fag klædt på til at sætte både faglige og sproglige mål i undervisningen. Bevidsthed om sprogets betydning i alle fag var med til at rykke eleverne. 

Hvordan kan undervisningen i højere grad tage udgangspunkt i elevernes samlede sproglige repertoire? Og hvorfor? Elevernes faglighed kan styrkes ved at bygge bro mellem hverdagssproget og det faglige sprog, som indgang til læring. Faglæreren spiller en central rolle, fordi sproglige træk knytter sig til faget og ændrer betydning afhængig af den faglige sammenhæng. Det understreger et behov for en sprogbaseret undervisning.  En undervisning med både faglige og sproglige mål.

Fra Aalborg til Ontario kan vi hente viden om, hvad der kendetegner en skole, der lykkes med at skabe trivsel og faglig udvikling for alle elever. At have høje positive forventninger til alle elever, handler også om at tydeliggøre for den enkelte elev, når han/ hun rykker sig. Lysten til at lære mere, får bedre grobund, når man bliver opmærksom på, hvad man kan og har lært, snarere end at blive målt op imod andre, der er dygtigere end en selv. Undervisning, der er sprogbaseret, giver elever både med og uden dansk som modersmål mulighed for at blive så dygtige, de kan.