Skolepolitik
1   19

Skoleåret, der gik

Skoleåret begyndte med en dille og sluttede med en dille. Ind imellem fik vi ny minister, og en tidligere statsminister blev citeret for noget, der rystede lærerne. Læs her et udpluk af de hændelser, der vakte opmærksomhed i skoleåret, der gik.

August markerede skolestart, og hurtigt var den glade sommerferie skubbet bagest i hukommelsen. Én ting blev dog hængende fra de lange sommerdage. En ny spil-app, Pokemon Go, optog mange elever og der gik ikke lang tid før lærerne opdagede det faglige potentiale i spillet. Spillet, hvor man går rundt i den virkelige verden og fanger virtuelle fabeldyr, kunne kobles med idræt, dansk og sågar matematik. Så var skolestarten reddet.

Men skoleåret blev meget mere dramatisk end det. Læs med her:

Artiklen fortsætter under banneret

Mobbeklageinstans skaber debat

Imens bag kulisserne på Christiansborg gjorde den daværende ensomme Venstre-regering sig muligvis de første tanker om at gifte sig med Liberal Alliance. Et ægteskab, der skulle vise sig at få stor betydning for folkeskolen. Det var dengang, Undervisningsministeriet stadig hed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Dér lancerede Ellen Trane Nørby, hvad der skulle vise sig at være hendes sidste store udspil på folkeskoleområdet, nemlig en antimobbestrategi med ét overskyggende element.  En klageinstans for mobbeofre. Lovforslaget blev ikke taget særlig godt imod af hverken KL, skolelederne eller lærerne, og på Christiansborg var Liberal Alliance og  Alternativet klart imod. Men for Liberal Alliance skete der som bekendt store forandringer hen over året året, og klageinstansen  blev således vedtaget med bredt flertal i foråret og aktiveres efter sommerferien.

Stor kritik af nationale test

I takt med bladenes farveskifte steg kritikken af de nationale test til nye højder. På folkemødet på Møn sagde Socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil i en debat, at man burde give 'gode' kommuner fem års pause fra testene, da hun ikke mente, de kunne bruges fagligt. Kort efter var der eksperthøring på Christiansborg, hvor forsker efter forsker såede alvorlig tvivl om testenes gavn. Alternativets Carolina Magdalene Meier gav som den eneste klart udtryk for, at testene burde afskaffes, mens resten af politikerne nøjedes med at udtrykke interesse for at justere lidt.

Siden skete der ikke så meget, før journalist og far Jeppe Søe meldteud, at han ville holde sin søn hjemme fra de nationale test. Nogen tid efter kunne han glæde sig over, at hans hjemkommune Aalborg skar gevaldigt ned på antallet af test i skolen.

Megaklasser

En klassestruktur-udfordring dukkede op, da Danmarks statistik kunne offentliggøre, at 8000 elever går i 'megaklasser' med flere elever end 28.

Et par måneder senere kunne Danmarks statistik fortælle, da der var sket en fejl i indsamlingen af tallene, og at kun 1500 elever går i megaklasser. Hvilket svarer fint til antallet af klasser, der har fået dispensation af ministeriet.

Ny undervisningsminister = Ny slags styring?

Brylluppet mellem Venstre, Konservative og Liberal Alliance stod midt i november, og den 27. november fik vi vores nye undervisningsminister, Merete Riisager fra Liberal Alliance. Hun var som undervisningsordfører stærkt kritisk over for folkeskolereformen og gik ind i sin nye post med den attitude, at skolerne skal styres mindre både politisk og af mål og test.

Og da Pisa-resultaterne kort efter hendes indtrædelse viste, at danske 15-årige var gået frem i både matematik, naturfag og læsning, roste  Merete Riisager roste lærerne, men fastholdt, at der altså findes andre kvalitetsparametre end Pisa.

Ifølge kommentarsporet på folkeskolen.dk var det meget forfriskende udmelding.

Lærerne tog også godt imod, at  den nye undervisningsminister i februar lancerede en forsøgsordning, hvor 50 skoler får lov at forkorte skoledagen. Men var mindre begejstrede for, at skolerne og kommunerne kun havde 19 dage til at ansøge. Ministeriet forlængede ansøgningstiden, og som bekendt er 50 skoler nu udvalgt til at forkorte skoledagens længde mod at lægge resurserne i at styrke undervisningen.

"Den rygende pistol"

Besluttede regeringen lockouten, eller besluttede regeringen at afslutte lockouten? Det er absolut ikke det samme, erfarede Politiken. Avisen havde interviewet Helle Thorning- Schmidt i anledning af hendes fødselsdag og citeret hende for at sige, at "da vi besluttede lockouten, viste vi godt, at den ville komme til at ligge oveni første maj".

Den udtalelse mødte ramaskrig fra lærerformanden og skabte stor debat på folkeskolen.dk. Hurtigt sagde Helle Thorning Schmidt, at hun mente: "Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj".

Men debattørerne havde lugtet blod, og debatten fortsatte med mistanken om, at Thorning i virkeligheden var kommet til at indrømme sandheden.

Flere forsøg

I den sene vinter blev den nytiltrådte Merete Riisager kaldt i samråd om regeringens 'belønningspulje' på 500 millioner kroner. Ministeren måtte flere gange under samrådet gøre klart, at de ikke havde fundet en model for uddelingen af pengene. Hun kunne dog godt redegøre for tanken bag det, nemlig at skolerne skulle have en præmie i sigte for at gøre sig mere umage for at hæve elevernes faglige niveau.

I foråret var modellen endelig klar. 120 af de fagligt mest udfordrede skoler blev valgt til at have udsigt til cirka 1,4 millioner om året i tre år, hvis de hæver elevernes karakterer i matematik og dansk. Modellen blev mødt af kritik især af oppositionspartierne, og Danmarks Lærerforening var heller ikke imponeret. Af de udvalgte skoler blev tilbuddet også modtaget med skepsis, og 19 skoler takkede nej.

Projektitis breder sig

Ministeriet er ikke alene om at sætte forsøg og projekter i gang. Kommuner gør det selv i stor stil, viste en undersøgelse foretaget af Folkeskolen. I Aarhus erkender skolechefen, at projekterne har været for overvældende og uden rød tråd, og derfor er de nu i gang med at lave en kortlægning af projekterne med henblik på at fjerne de unødvendige og overbelastende.

I flere kommuner kan Folkeskolen berette om projektitis, og Merete Riisager udtalte som reaktion, ikke overraskende, at kommunerne bliver nødt til at skrue ned for projektmageriet og overstyringen.

Færre mål og fidget spinners

Som afrunding præsenterer vi her to gaver, der blev serveret til lærerne. Den ene blev modtaget mest som en glædelig nyhed, den anden lidt mere blandet.

I hvert fald har en enig forligskreds besluttet, at folkeskolens færdigheds- og vidensmål ikke længere skal være bindende: "Det vil få betydning helt ud i klasselokalerne", sagde ministeren i juni. "Både praktisk betydning og stor signalværdi", sagde Anders Bondo. Helt konkret skal de 215 overordnede kompetencemål fortsat være bindende, det samme gælder de 866 færdigheds- og vidensområder, mens de 3.170 underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende efter sommerferien.

Det var den glædelige nyhed. Den anden er lavet af stål og plastik og drejer rundt- måske så hurtigt, at det irriterer lidt derude i klasseværelserne. Men bare rolig. Også med denne dille har flere lærere fundet på måder at inddrage den i undervisningen.

God sommer. 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ