Prøven i idræt anno 2017

Af: Lotte Leth Kjelstrup underviser og beskikket censor i idræt, forfatter på idrætsfaget.dk

Musikken er i gang og midt i hallen står 5 dybt koncentrerede elever i fuld gang med at vise en svingserie, som de har valgt at tage med under emnet Fysisk træning. Prøverne i idræt er i gang, og over hele landet viser eleverne, hvad de kan, har lært og sammensat i løbet af de sidste år.

Det er tredje år, prøven i idræt er i gang. Årgangen, der er til prøve i år, har haft idræt med de nye mål i 7.-9. klasse. Lærerne har haft mulighed for at sætte sig godt ind i målene, emnerne, temaer, prøveformen, prøvebekendtgørelsen mm., så der skulle være grobund for nogle flotte og veltilrettelagte prøver.

I år var det tydeligt, at eleverne var blevet vejledt rigtigt i forhold til valg og implementering af tema. I mange grupper var temaet tydeligt hele prøven igennem, og under den mundtlige del kunne eleverne redegøre for deres valg med gode overvejelser. Streetkultur, samarbejde, innovation, køn og leg var nogle af de temaer, der gik igen, og alle fungerede godt.

Kropsbasis er stadig et svært emne for eleverne - måske også for underviseren? Emnet er relevant, og det er vigtigt , at man kan tænke kreativt og vise en bred vifte af det, emnet indeholder fx akrobatik, stagefight, stomp, kropsspænding, balance og yoga for at nævne nogle. I undervisningen bør der gives mere plads til emnet, det skal ikke placeres sidst i årsplanen, og der bør også fokuseres på området, når man underviser i et af de andre emner. Målet skal være, at eleverne vil juble, når de trækker Kropsbasis.

Opvarmning har nok været et af de mest omtalte emner i denne prøve. Skal eleverne vise opvarmning, eller skal de ikke? I Fælles mål under slutmålene omkring Fysisk træning er opvarmningsprogram nævnt og kun der. Derfor skal det store opvarmningsprogram ikke rulles ud under andre emner. Måske er der nogen grupper, der tænker, at hvis de viser noget opvarmning, så går tiden med det - det gør den også, men indholdet tæller ikke med, når det ikke er under Fysisk træning, derfor bliver det spild af tid. Der er tilmed nogle helt tydelige krav til, hvordan du bygger et opvarmningsprogram op, det er altså ikke nok bare at løbet lidt rundt i hallen.

Må man godt snakke under prøven? Der står ikke nogen stedet, at man ikke må snakke under praksisprogrammet, så eleverne skal naturligvis ikke have at vide, at de ikke må tale. Ofte giver det rigtig god mening, at en eller flere elever sætter lærer og censor ind i, hvad der skal ske. Det er mere overskuelig at overvære en gruppes selvopfundne spil, når man kender reglerne og formålet. Når man står som modtager til et spring, kan det nævnes, hvad man gør, og under en yogaøvelse kan man fint flettet stillingens navn mm. ind.

Alsidigheden og mulighederne indenfor de forskellige emner, synes jeg er værd at drøfte. For mig er et program med megen alsidighed at foretrække, så eleverne får vist mange forskellige kropslige færdigheder. Det er også med til at sikre, at alle får vist noget, de er gode til. Under emnet Fysisk træning er et cirkeltræningsprogram med 5 forskellige øvelser i 15 minutter ikke optimalt. 5 minutters akrobatik er ikke tilstrækkeligt under kropsbasis, og under boldspil og boldbasis er et færdigt spil med udskiftning af bolde heller ikke fyldestgørende nok. Som lærer skal vi vise emnerne muligheder, så eleverne ikke bliver for ensporet. De skal vejledes til selv at finde frem til forskellige øvelser, som de skal beherske for fx at nå frem til det endelige boldspil? Kaste, gribe, drible, finter mm. Det er færdighederne vi vil se, det må godt være pakket pænt ind, men det er ikke det, der er det vigtige, gavepapiret smider vi alligevel ud til sidst.

En tendens, jeg synes at have set i år, er, at eleverne holder sig lidt tilbage med at vise, hvad de kan, hvis ikke alle i gruppen mestrer det. Når hver elev også bliver vurderet individuel, så skal de have lov til at udfolde sig. Kan den ene elev udføre en perfekt flik-flak, skal han/hun ikke holde sig tilbage, fordi de andre ikke kan. Det handler om, at gruppen skal bygge programmet op, så det giver mening, at der kan være en niveauforskel. Mit råd til mine elever er fx: “Vis, hvad du kan - og ikke hvad du ikke kan”. Altså eleverne må ikke gå fra prøven og være trætte af, at de ikke fik vist alt, omvendt vil jeg mene, at det er bedre at undlade at vise en vejrmølle, hvis du ikke mestrer den. Det er lærerens ansvar at vejlede eleverne i at få vist alle deres kropslige færdigheder.

Idrætsprøven anno 2017 er bestået. Følgende optimeringer kan bidrage til, at eleverne næste år når nye højder.

• Kropsbasis prioriteres højt og på lige fod med de andre emner
• Opvarmningsprogrammer ses kun under Fysisk træning
• Snak, forklaringer, kampråb, ros mm. bliver en del af programmet  
• Eleverne viser alsidige programmer
• Eleverne viser alle deres færdigheder

Drikkedunkene er tomme og de fem elever fra tidligere har under den mundtlige del fortalt, forklaret, lyttet og svaret på spørgsmål på skift. De har give sig fuldt ud og kan nu med et smil på læben og afslappede skuldre forlade prøven. Sådan slutter de fleste prøver heldigvis, for prøven i idræt skal være en god oplevelse for alle. Censor og lærer vil kun eleverne det bedste.