S og SF vil sammen med DF tage opholdstilladelsen fra forældre, der sender børn på genopdragelsesrejse. Jeg er glad for, at politikerne tager emnet op, da vi skal passe godt på børnene, men jeg er ikke enig i løsningsforslaget. Derfor giver jeg her mine bud på, hvorfor forældre sender deres børn af sted og konsekvenserne for børnene samt kigge på politikernes forslag om straf.

Forældre, der sender deres børn til genopdragelse, begrunder det med, at de skammer sig over, at børnene opfører sig dårligt, måske endda er blevet kriminelle. De er bange for, at børnene roder sig ud i noget virkelig slemt og aldrig får en uddannelse. De mener ikke, at de danske skoler opdrager børnene, da der mangler disciplin. Derfor sender de børnene til hjemlandet, så de kan blive opdraget som forældrene selv.

Genopdragelsesrejserne kan føre til, at børn udsættes for vold som opdragelsesmetode. De kan blive hjernevaskede i radikaliserede skoler, udvikle had mod deres egne forældre og resten af samfundet og udvikle psykiske og følelsesmæssige skader. Den slags kan ikke accepteres. Børn har rettigheder, og derfor er det glædeligt, at politikerne kommer på banen.

At tage opholdstilladelsen fra forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser, straffer imidlertid ikke kun forældrene, men også de pågældende børn og eventuelle søskende, som kan være født og opvokset her i landet.

I stedet går jeg ind for forebyggende foranstaltninger, fx at forældrene meget tidligt gøres bevidste om konsekvenserne af at sende børn på genopdragelse. De skal vide, at det vil blive anmeldt til politiet, at børnebidrag og anden økonomisk støtte stopper, og at myndighederne går ind i familien og ser på forholdene for alle børnene, hvilket kan føre til anbringelse af de øvrige børn.

Fagfolk med kontakt til familien skal være skrappe over for forældrenes syn og holdninger. De skal gå i dialog, tage forældrene alvorligt og trække på den rette faglige ekspertise, så de finder andre løsninger på børnenes udfordringer.

Der skal fokus på forældrekompetencerne og ydes professionel støtte til udvikling af disse, så der skabes bevidsthed om børns udvikling og behov. Der skal ses bredt på familiens situation, så den via pædagogik, familiebehandling, sundhed, socialt liv og arbejde føler, at den er en del af fællesskabet. Sagt med andre ord skal familien hjælpes ud af isolationen i sit parallelsamfund.

I forhold til børn, der sendes til genopdragelse, skal politikere og fagfolk påtage sig et ansvar for at forebygge hjemsendelse. Børnene skal støttes her i landet, og ikke mindst når de kommer tilbage efter genopdragelsen, så de kan blive en del af samfundet.

ahmetdemir.dk