Blog
1   18

Kan man som nation være så blind? – og hvorfor ser vi bare til?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


.. spørger man sig selv, når man læser debatbogen SPROGLØSE VERDENSBORGERE af Lisbeth Verstraete-Hansen og Per Øhrgaard fra maj her i år.

Sprog er nøglen til verden. Og verden taler og forstår ikke nødvendigvis engelsk. Derfor ønsker forfatterne en debat om, hvad vi som samfund vil med sprog, uddannelse og viden.

Jo mere jeg læser, jo mere rystet og berørt bliver jeg – har de ret? Hvordan kunne det ske?

Artiklen fortsætter under banneret

Er vi som nation blevet så blåøjede, at internationalisering ensidigt ligestilles med at engelsk i en verden, hvor engelsk og amerikansk sprog og kultur er tilstrækkeligt?

Har vi har glemt, hvor vi kommer fra og hvilke sproglig horisont vi historisk har haft i skiftende regeringers stræben på kun at holde fast på det, der umiddelbart og efter bestemte parametre har en markedsværdi?

En national sprogstrategi

I min læsning bliver jeg pludselig klar over, hvor alvorligt og betydningsfuldt det er at få en velovervejet og godt gennemtænkt national sprogstrategi, hvis vi i Danmark ikke skal ende med at at blive de sprogløse verdensborgere, der kun kan bruge engelsk. En national sprogstrategi, der anerkender at sprog udvider både vores personlige og professionelle horisont og samtidig styrker nationens stilling i verden. En strategi, der accepterer, at i international sammenhæng er forhandling, ledelse, marketing og branding først og fremmest sprog. (citat fra bogen)

Men den nationale sprogstrategi lader vente på sig. Den udskydes og udskydes. Nu er meldingen – engang i efteråret.

 

Men verden taler og forstår ikke nødvvendigvis engelsk.

Bogen starter med en påvisning af, hvordan sprogfagene har mistet værdi og forsvinder – de bliver tillæg til  noget erhvervsmæssigt rentabelt. Kendskab til fremmed sprog og fremmed kultur via sprogtilegnelse er ikke længere anerkendt som en vigtige ressource i det internationale møde – tværtimod bliver det nedprioriteret - danskerne kan bare snakke engelsk – og det kan alle andre også bare. Men verden taler og forstår ikke nødvendigvis engelsk..

Vi er blændet af engelske og amerikanske trends. Og faktisk er det jo også den holdning jeg møder blandt mine elever – engelsk er kult. Svensk og norsk er uforståeligt, tysk er svært og fransk er nærmest ikke eksisterende. Latin ved eleverne overhovedet ikke, hvad er, og spansk, italiensk og portugisisk og alle andre sprog er eksotiske for dem. Og de fleste af de nævnte sprog er jo netop der, hvor vi er tættest på, når vi skal ud i verden fra Danmark. Det er vigtigt og godt at kunne engelsk– men det kan bare ikke stå alene.

Bogen stiller herefter spørgsmål ved, om vi er så gode til engelsk – om ikke vi blot spejler os i folk, der ikke kan ret meget engelsk. Også det er en tankevækkende vinkel – især hvis de folk vil skal være internationale sammen med heller ikke kan ’aflæse’ kulturforståelse i deres kommunikation.

Når noget er svært er det heller ikke vigtigt – med mindre det selvfølgelig er besværet værd eller økonomisk rentabelt– og her tænkes sprogfagene ind i markedsøkonomi og ikke i almen dannelse og livsmuligheder. Synergieffekten og sprogforståelsen ved at kunne flere fremmedsprog ignoreres og den kulturelle forståelse som opnås gennem arbejdet med et fremmedsprogs forskellige tekster overses.

 

En sproglig kompetent verdensborger

I lørdags hørte jeg tilfældigvis Mads og Monopolet i radioen. Her var den unge musiker og store teenageridol Christoffer en del af panelet. Han fortalte om sin turné i Asien og fortale bl.a. at han i Kina havde sunget en sang på mandarin. Den sang han så, og de andre var forbløffede, imponerede og nysgerrige på hvorfor han sang på mandarin. Christopher sagde, at sangen tog 20 sekunder at synge, men han havde øvet sig 19 timer fordi den skulle være perfekt. Det betød meget for ham at vise god gesture i et fremmed land. Han ville gerne gøre noget for at imødekomme dem, han besøgte.

Respekt for den unge mands holdning til det at være en verdensborger. Han var bestemt ikke sprogløs. Han ville – selvom det var svært og krævede lang tids øvelse – for det var vigtigt for ham at vise respekt. Målet var ikke et perfekt kinesisk men en forståelse og respekt for at sprog er vigtigt, når vi færdes blandt andre og gerne vil respekteres af dem. Bare lidt giver respekt.

Samme weekend måtte jeg endnu engang spidse øren og forundres – der blev spillet en tysk popsang i radioen blandt alle de engelske og danske – det plejer kun ske for landeplagere – og det var denne ikke. Tænk på hvor langt der er imellem en svensk, en fransk, en spank eller en hvilken som helt andet sprog i dansk radio og tv. Og musikgenren med rytme og poesi og filmbranchen med levende billeder er en store motivation til at fange de unge. Hvis vi mener noget med sprog som samafund kunne vi godt begynde her.

Ud fra markedsøkonomiske vilkår og hensyn i uddannelsessystemet er vi ved at dræbe sprogfagene på de videregående uddannelser.

 

Hvad gør vi så?

Forfatterne er meget overbevisende og inddrager mange kilder til deres pointer. Jeg tror der er rigtig meget om snakken – om alle tolkninger holder skal jeg lade være usagt, men et står lysende klart tilbage.

Det bliver så afgørende vigtigt for sprogfagene og uddannelsessystemet, hvordan den nationale sprogstrategi kommer til at se ud.

TLFG ser frem til den nationale sprogstrategi med både skepsis og håb ud fra et brændende ønske om at højne sprogfagene og give mulighed for flere sprog.

For tysk skal der i grundskolen arbejdes for en mere bevidst motiverende kommunikativ sprogtilegnelse. Men for at styrke sprogfaget på langs opad i uddannelsessystemet bliver det nødvendigt at arbejde for en bevidst og relevant brobygning til ungdomsuddannelserne.  I forhold til denne brobygning, har TLFG fået bevilget midler under Tyskpuljen til at købe udvikling af indhold til kontaktseminarer, der afholdes  fem steder i Danmark i november måned for lærere og gymnasielærere..

Den brobygning mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser samt en  mulighed  for flere fremmedsprog  bliver så vigtig en del af en kommende national sprogstrategi, hvis vi som nation ønsker at blive anerkendte og værdsatte sprogligt kompetente verdensborgere.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.644 andre er allerede tilmeldt