Debat
De sociale relationer som læringsarena
Denne artikel er nummer 3 i en af en artikelserie bestående af i alt 21 korte artikler. Artiklerne formidler tilsammen resultaterne fra den forskningsoversigt, som jeg udarbejdede i forbindelse med min Ph.d. afhandling med titlen ”Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel”. Forskningsoversigten er omfattende og indebærer analyse af 316 forskningsrapporter, ud af i alt 7886 kvalitetsvurderede rapporter. Dette betyder, at kun 316 fund blev vurderet relevante og af tilstrækkelig høj kvalitet til at blive medtaget i denne del af studiets analyse. De overordnede og gennemgående temaer for artikelserien er kompetenceudvikling, professionelles læring og inklusion. Du kan finde den samlede forskningsoversigt i afhandlingens kapitel 2, side 32 til 79. Her finder du i øvrigt også beskrivelser af fremgangsmåder og metoder, ligesom du også her finder alle studiets referencer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
De sociale relationer som læringsarena
Sociale relationer er et gennemgående tema på tværs af forskning i inklusion, differentiering, professional læring, holdninger og overbevisninger og også Mediated Learning Experience. De sociale relationer fremhæves som væsentlige af flere grunde og anskues på flere niveauer. Især kan man inddele i fire niveauer: (1) relationer på organisationsniveau, (2) relationer på voksen niveau og (3) relationer på børneniveau. Et fjerde niveau opstår, når man kombinerer disse niveauer, og anskuer dem i en integreret og samvirkende helhed – fx barn/voksen, voksen/organisation eller organisation/barn. At børnene kan udvikle kontakt til jævnaldrene, få mulighed for at spejle sig i almenmiljøet og deltage i undervisningen eller dele af den på gennemtænkte og planlagte måder (i fx valgfag eller idræt) ses for børnene som de store gevinster i arbejdet med inklusion. Et eksempel på at de nævnte tre niveauer samvirker kan således være, hvis en organisatorisk struktur modarbejder barnets muligheder for at interagere med jævnaldrene eller giver dårlige vilkår for at møde gennemgående omsorgspersoner, som de er trygge ved at både være og lære sammen med.
Den voksnes relationskompetence fremhæves ligeledes gennemgående som et essentielt og uundgåeligt tema i skole og dagtilbud. Fremhævede faktorer relateret til relationskompetence er at kunne indgå i en stabil relation til barnet, at kunne interagerer med barnet, at kunne arbejde intersubjektivt, at bevidst gøre brug af strategier med henblik på at lære barnet at udvikle dels kognitive færdigheder og dels en øget selvstændighed. Konkret fremhæves dialogisk læsning som et konkret bud på en tilgang, der er følsom over for forholdet mellem voksen, barn og udvikling af kognitive færdigheder via intersubjektive samspilssekvenser.
De sociale relationer på voksenniveau ses som helt centrale i og med at de voksne for det første skal samarbejde om at få hverdagen til at fungere på et praktisk niveau, men de skal også kunne indgå i et struktureret samarbejde om refleksion og analyse af egen praksis. Et eksempel på at forholdet organisation/voksen samvirker kan være, når en organisatorisk struktur modarbejder, at personalet har tid og mulighed for at tænke og tale sammen på en planlagt måde.
Næste artikel, som er artikel 4, har titlen ”Inklusionsforståelse som brændpunkt, opbakning til ideen om inklusion som problem”.
Projektets resultater er endvidere udgivet i bogen "Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole". Bogen er udgivet ved Dafolo.
