Debat

Angående Sixtus

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 35, er der et debatindlæg vedrørende Sixtus underskrevet af Poul Sigersen Nielsen, A. Toft-Nielsen og undertegnede.

Jeg har meddelt mine medunderskrivere, at jeg ikke mere ville deltage i denne debat, idet jeg har indtryk af, at DLF's hovedstyrelse på forhånd har lagt sig fast i sagen, så det er omsonst at fortsætte diskussionen. Men DLF's formand har formuleret et svar, som for sidste gang får mig til at protestere.

Anni Herfort Andersen svarer, på hovedstyrelsens vegne, at især den store udbygning af 'Sixtus' tvinger til prisstigninger for brugerne.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men tidens store udbygninger af 'Sixtus' skyldes ikke lærere, der trænger til rekreation - eller pensionisterne, som 'Sixtus' i sin tid blev anskaffet til, men det stigende antal kursister, som man passende kunne have udbygget vore fire andre kursuscentre til - vi pensionister med flere deltager slet ikke i disse kurser, og 'Sixtus' var som nævnt slet ikke tænkt som kursuscenter, hvorfor skal vi så deltage i de store prisstigninger i den forbindelse; det var jo slet ikke meningen, da man købte 'Sixtus'.

Lad trængende gæster af lærere og lærerpensionister gå helt fri for prisstigninger i forbindelse med kursisternes krav om mere plads, som de altså lige så godt kunne have erhvervet ved udbygninger på de fire andre kursuscentre. Næh, vend tilbage til forholdene for nogle år siden, da pensionisterne betalte væsentligt mindre for ophold på 'Sixtus', så vil DLF's hovedstyrelse kunne opleve en stor stigning af besøgende pensionister på 'Sixtus' - til opholdspriser nogenlunde på højde med priserne for en halv snes år siden? Inden man fik den 'geniale' idé at lade pensionisterne med flere være med til at betale kæmpe-udvidelser af 'Sixtus', som de hverken har del i eller brug for!

Vilhelm Humlum

Silkeborg