"Hvordan kan eleverne i højere grad forstå, hvad det betyder at bruge skriften?". Det spørgsmål forsøger Lene Storgaard Brok og hendes kolleger at besvare på en kommende konference.

Konference sætter fokus på skriftens aftryk

Hvad er det for nogle aftryk vi sætter, når vi skriver? Og hvordan skal man skrive en tekst, hvis den skal vurderes godt? Det er på dagsordenen til konferencen ”Når ord sætter spor”.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dette øjeblik er denne tekst ved at blive til i et word-dokument. Og i et nyt nu bliver den læst på folkeskolen.dk. Den består af skrevne ord, der sætter sig spor - sådan er det, når vi skriver: Tankerne fastholdes. Vi gør både på papir og i højere grad digitalt, ikke mindst på diverse sociale medier. Og eleverne gør det - men hvilke spor sætter alle vores ord? Det er spørgsmålet på konferencen "Når ord sætter spor"den 8. september på Nationalmuseet i København arrangeret af Nationalt Videncenter for Læsning.

"Vi har valgt det tema, fordi vi gerne vil fokusere på, at skriften sætter aftryk: Det betyder noget at lære at skrive, også fordi det sætter digitale spor og elever og unge mennesker skal forstå, at det er noget, vi kan finde tilbage til", siger centerleder Lene Storgaard Brok til folkeskolen.dk. Hun forklarer, at videnscentret har valgt et bredt perspektiv, der også handler om, at litteraturen sætter sig spor i samtiden - og at eleverne sætter sig spor i skolen.

"Skriften har en forankrende funktion. Det her handler om at udvikle elevernes kritiske kommunikationskompetence", siger Lene Storgaard Brok og fortsætter:

"Det overordnede for os har været at undersøge: Hvordan kan eleverne i højere grad forstå, hvad det betyder at bruge skriften. Ikke som noget teknisk, men de skal forstå, at når man skriver sine tanker ned, så er det muligt at vende tilbage til dem", siger Lene Storgaard Brok.

Forskere om elevers skrivning: Skolen har gjort det godt

Etiske spørgsmål

Når de nedskrevne tanker ikke forsvinder, er det vigtigt at få stillet en række etiske spørgsmål om teksten:

"Hvilke digitale spor sætter man sig, når man skriver på facebook, blogs eller andre steder?", spørger Lene Storgaard Brok. Og peger samtidig på skolens traditionelle skriftkultur:

"Når eleverne skriver opgaver i skolen, bliver de vurderet på det. Gustaf Skar holder oplæg og fortæller om, hvad det er for nogle spor eleverne sætter i teksterne, og hvordan de bliver vurderet. Man kan lære at skrive på andre måder, så man får nogle andre vurderinger, og hvis man får andre vurderinger, så får man også andre muligheder. Det er også en retorisk kompetence", siger Lene Storgaard Brok.

Læs mere

Program for konferencen

Powered by Labrador CMS