Debat
Kompetenceudvikling som løsning og nødvendighed
Denne artikel er nummer 2 i en artikelserie bestående af i alt 21 korte artikler. Artiklerne formidler tilsammen resultaterne fra den forskningsoversigt, som jeg udarbejdede i forbindelse med min Ph.d. afhandling med titlen ”Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel”. Forskningsoversigten er omfattende og indebærer analyse af 316 forskningsrapporter, ud af i alt 7886 kvalitetsvurderede rapporter. Dette betyder, at kun 316 fund blev vurderet relevante og af tilstrækkelig høj kvalitet til at blive medtaget i denne del af studiets analyse. De overordnede og gennemgående temaer for artikelserien er kompetenceudvikling, professionelles læring og inklusion. Du kan finde den samlede forskningsoversigt i afhandlingens kapitel 2, side 32 til 79. Her finder du i øvrigt også beskrivelser af fremgangsmåder og metoder, ligesom du også her finder alle studiets referencer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kompetenceudvikling som løsning og nødvendighed
Gennemgående i mange fund ses et ønske om kompetenceudvikling hos de professionelle. Det er deres oplevelse, at ikke have de tilstrækkelige kompetencer til at arbejde inkluderende. Der er klarhed omkring 3 indbyrdes tæt relaterede faktorer: (1) Hvad de professionelle gerne vil lære og vide mere om, (2) hvordan denne viden skal etableres og hvordan denne læring skal finde sted og (3) hvad der understøtter de professionelles oplevelse af at være lærende. Der ses i data på tværs af fund fra projekter spredt ud i hele verden, at det, som de professionelle ønsker at vide mere om- og tilegne sig strategier i forhold til er fagligheder, der vedrører det, som traditionelt er opfattet som specialpædagogisk viden, særligt viden om, hvordan de såkaldte usynlige handicaps, der indebærer problematikker vedrørende psykiske lidelser og emotionelle problemer, som det ses hos især børn med ADHD. Viden om de højere mentale funktioner og udviklingen af dem er særdeles eftertragtet, og man ønsker at vide, hvordan det konkret er muligt i praksis, at imødekomme børn med disse vanskeligheder på en inkluderende og differentieret måde inden for rammerne af samme læringsfællesskab. Forskere peger på at udvikling af de professionelles kompetencer er af afgørende karakter. Men den måde som denne læring og udvikling skal finde sted, er ikke ved brug af dagskurser eller week end ophold. Professionel læring ses som en institutionsomfattende, fortsat og kontinuerlig proces, hvor al aktivitet er målrettet at kvalificere det, som finder sted i arbejdet med målgruppen og i de professionelles indbyrdes samarbejde, herunder en kontinuerlig udfordring af kulturelt forankrede forståelser. Nyttig viden er konkret, brugbar og tilegnes både i form af undervisning, men også via erfaringer i den kontekst, hvor den nye viden skal bruges. Det understøtter de professionelles oplevelse af at være lærende, når de samarbejder, når de modtager feedback fra deres leder, og når de understøttes af eksterne samarbejdspartnere. Feedback, vidensdeling og erfaringsudveksling fremhæves flere steder som essentielle faktorer.
Forskningsprojektets resultater er udgivet i bogen "Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole". Bogen er udgivet ved Dafolo.
