Debat
1   8

Naturfagsprøven: Det osede af lyst

Oplevelsen af elevernes høje engagement både før og under prøven gør indtryk på Jesper, der som geografilærer for første gang har ført elever til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Engagement fra start...

Det er lige, fra de trækker - så er deres engagement aktiveret,” fortæller Jesper, der er lærer på Nyelandsvejens Skole på Frederiksberg. Her har små 70 elever fordelt på 33 grupper givet Jesper et solidt grundlag for at udtale sig om den netop overståede prøve i naturfagene.

Artiklen fortsætter under banneret

...til slut

Til selve prøven oplevede Jesper og kollegerne elever, der stolt præsenterede det, de havde sat sig ind i. Og der var overraskelser for Jesper og co.: Der var elever, der inddrog forsøg, som lærerne ikke anede, de havde tænkt sig. Det var altså noget, eleverne havde fundet på, efter vejledningen var ophørt. “Det er demokratiseret ret alvorligt,” er Jespers erkendelse, “det er ikke bare os lærere, der foreslår undersøgelser - de kommer også selv frem til det.

Overraskelser

Faktisk har prøven været noget af en aha-oplevelse på flere måder. Jespers vurdering lyder, at ca. 20% af eleverne har overrasket: “De kom simpelthen med noget, jeg ikke vidste, de vidste.” Og det er sket ved, at de har fået lov til at fordybe sig i noget, de virkelig har interesseret sig for. De har selv valgt det og tonet det i den retning, deres interesse gik. Fx var der Sofie, der i mere end én forstand havde studeret i dybden og undersøgt havvindmøllers fundamenter som biotop - en perspektivering i forbindelse med bæredygtig energiforsyning, som hun ikke på forhånd havde vidst, at hun ville finde så spændende.

Det har også været positivt for Jesper og co. at se eleverne inddrage dataopsamling  undervejs i prøven, fx real-time data om CO₂ og O₂ i en flaskehave i forbindelse med undersøgelse af fotosyntese og respiration.

Naturfagene afmystificeres

Nils-Ole, som er Jespers teammakker, er en erfaren fysik/kemilærer. Han har især hæftet sig ved, at den nye prøve lægger op til, at eleverne ser de forskellige naturfaglige elementer i meningsfulde sammenhænge. Han oplevelse er, at prøven “kan være med til at afmystificere naturfagene for nogle, som før har ladet sig skræmme af formler. Men her kan de sætte det ind i en kontekst.” Fx giver transformersætningen pludselig god mening, når eleverne undersøger vindmøller.

Imodsætning til Jesper har Nils-Ole gruppeprøven i fysik/kemi at sammenligne med. Her er oplevelsen, at den generelle motivation er steget. Der var ingen af de 70 elever, der ikke arbejdede med en vis grad af gnist og glød. Og det har altså godt kunnet knibe før, er Nils-Oles erfaring.  

Ikke noget sololøb

Det KAN ikke gøres ordentligt, hvis man som lærer sidder alene med det.” Ordene er Jespers, og de kommer med eftertryk. Jespers team har brugt meget tid på samarbejde om den fællesfaglige undervisning, og det kommer til at fortsætte næste skoleår også: “Vi skal simpelthen forberede os i fællesskab, for det bliver undervisningen bedre af,” fortæller han.

Noget af det, der skal videreudvikles, er varierende måder at evaluere på i de fællesfaglige forløb. I Jespers team har de god erfaring med at lade eleverne skrive et brev fx til deres oldemor, hvor de forklarer om en moderne teknologi, de har arbejdet med: Hvordan fungerer det, hvilket problem løser det, og hvorfor er det smart? Men teamet er på jagt efter nye måder at danne sig indsigt i elevernes læreprocesser og læringsudbytte. Udfordringen er at balancere tidsforbruget med det udbytte, eleverne opnår i form af feedback, de kan bruge i de næste forløb.

Plads til forbedring

Træerne vokser ikke ind i himlen på Nyelandsvejens Skole. Jesper og kollegerne er blevet klar over, at de nok har haft inddraget for få modeller i undervisningen, og det skal der justeres på. Og så er der dét med at få fagene til at hænge godt sammen - hver gang: “Eleverne fik alle tre fag med, fordi vi havde sagt, at det skulle de, ligesom vi havde krævet, at de stillede spørgsmål på fire niveauer.” Men det levner stadig plads til forbedring, så der ikke bliver et fag, der “klistres på”.

Noget af løsningen ligger for Jesper og kollegerne i at både forberede sig tæt sammen næste år - og vejlede sammen. Teamet har rigtig god erfaring med en vejlednings-rotations-model, der forløber over en hel skoledag. De brugte den efter eleverne havde trukket de fællesfaglige fokusområder, de hver især skulle op i. Da var eleverne topmotiverede: “Der osede det af lyst! Den torsdag sad lige i skabet, og det vil vi helt klart gentage næste år,” slutter Jesper.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.153 andre er allerede tilmeldt