Brug hinandens tavse viden - det er næsten gratis

I en hektisk hverdag på en skole har lærerne ikke tid til at diskutere og måske endda overvære hinandens undervisning. De kan ikke nå at lave gensidig sparring med hinanden hverken før, under og efter timerne. Det er komplet vanvid, fordi meget peger på, at netop her kan lærerne dygtiggøre hinanden.

De gør det i Finland

I Finland, der har et af verdens bedst fungerende skolesystemer, har man med stor succes arbejdet med at give lærerne tid til samarbejde og sparring. Den finske lærer, forfatter og Ph.D i uddannelsesvidenskab, Pasi Sahlberg, skriver i sin bog “Finnish Lessons 2.0”: “Lærernes arbejde er en balance mellem undervisning og samarbejde med andre fagprofessionelle på skolen” (side 98). I kapitlet forklarer Sahlberg, at en væsentlig grund til finnernes succes er, at lærerne underviser mindre end lærere i andre lande, og at de har mere tid til fælles faglig udvikling. 

Der er ikke tid

Danske lærere har ikke den tidsmæssige luksus. De haster fra lokale til lokale, og som en lærer fra Varde sagde til mig: ”Vi når lige at sige hej i forbifarten, men vi når slet ikke at tale nok sammen om undervisningen. Der er simpelthen ikke tid til det.”

Ministeriet ved godt, at den er gal

I Undervisningsministeriet er der tegn på, at man er ved at indse den enorme brøler, man har gjort ved at holde vores fælles skoler i et kvælende jerngreb. Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker udtalte i magasinet Folkeskolen: "Vi har nok heller ikke haft tilstrækkelig stor respekt for, at de, der var dygtigst til at planlægge god undervisning, det var nok ikke embedsmændene i ministeriet. Det var nok dem, der var ude på skolerne og havde en læreruddannelse bag sig".

I Bolton gør de det også

I mange lande har man haft kæmpe succes med at lade lærerne styre den faglige udvikling og sparring. Eksempelvis på Essa Academy i Bolton. I 2010 indførte man, at lærerne skulle undervise hinanden i et udvalgt fagligt område hver anden fredag skoleåret igennem. Resultatet har bl.a. været at antallet af elever, der består deres eksamener er gået fra 36 % til de seneste seks år at være mellem 95 og 100%. Tilfredsheden blandt lærere, elever og forældre er også i top. Alt dette er blandt andet sket, fordi lærerne har fået plads til at dele erfaringer og tavs viden.

Hvis det handler om penge...

Det sidste argument kunne nemt være det økonomiske. Det er langt billigere at bruge egne kræfter end at hyre konsulenter udefra. Og det siger jeg med oprejst pande, selv om jeg blandt andet lever af at være skolekonsulent. For det handler for mig om, at jeg får lærerne til at dele deres tavse viden, og så skal jeg ud af vagten igen.

Et foredrag med John Hattie eller hans lærling James Nottingham skulle efter sigende koste op imod 100.000 kroner. Hvis det er korrekt, så kunne de penge finansiere mange lærertimer. Hattie og Nottingham turnerer rundt i Danmark og fortæller lærere og skoleledere samt forvaltninger om, hvordan de skal undervise eleverne. Det er fint med inspiration udefra, men undervisning fås ikke på dåse. Den kan ikke bare overføres fra en times foredrag til virkeligheden på den enkelte skole. Mon ikke man fik mere ud af at spørge nogle af de lærere, der arbejder på dem? Ifølge mine udregninger kan man for de 100.000 kr. få omtrent 350 lærertimer. Trehundredeoghalvtreds. Det er mange.

Slip så kvælertaget på lærerne. Tro på deres viden, erfaringer og evner. Giv dem mere tid til sparring og fælles udveksling af metoder, så skal I bare se et kvalitetsløft af de helt store.

God sommerferie!

Mvh Casper Rongsted, Verdens bedste danske skole

Kilder

"Finnish Lessons 2.0” Pasi Sahlberg, Forlaget Teachers College, Columbia University 2015

Essa Academy – se http://www.essaacademy.org 

Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker er citeret fra denne artikel:

https://www.folkeskolen.dk/600711/departementschef-vi-har-naermest-vaeret-styringsfanatikere