Anmeldelse

Vamos: 100 hjernepauser

Vamos

Måske kan spil på tablet og computer blive sat på en længere pause, for her kan vi gøre noget sammen, der også er sjovt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"100 hjernepauser" fra Vamos er en lille solid papæske – lige til at lægge i skoletasken. Den indeholder 100 simple inspirationskort til pauseaktiviteter. De 100 kort er fordelt på fire tydelige farver hver med en overskrift på indholdssiden. Blå kort handler om motorik, orange kort om styrke, røde kort om at få pulsen op, og grønne kort er ”kvik op”.

Fakta:

Titel: Vamos: 100 hjernepauser

Illustrator: Anita Sølver

Pris: 436,25

Forlag: Vamos

Alle børn fra fire år og opefter kan være med. Det kan voksne også. Aktiviteten kræver ingen forberedelse ud over at læse kortet og igangsætte den. Pædagogen i børnehaven eller læreren på skolen kan ved brug af æsken hurtigt og nemt finde aktiviteter, der motiverer til leg, læring, trivsel og stimulerer til at knytte sociale bånd.

Her er kort til at sætte de hurtige elever på en lille pause med ”kvik op”. De store elever kan få medejerskab i udvælgelsen og formidlingen af aktiviteten til andre kammerater.

Her er inspiration til, at grupper rystes sammen på kort tid. Det gælder også personalemøder, forældremøder, klassefester og hyggestunder. Man kan have kortene med på ture ud af huset, koloni og lejrskoler. Der findes ingen undskyldning for, at børnene keder sig eller ikke gør noget.