Bachelorprojekt

Bachelor: Mundtlighed skal styrke den demokratiske dannelse

Der er brug for mere plads til mundtlighed i danskundervisningen, men vær opmærksom på, at kammeratfeedback kan have negative konsekvenser, siger Niclas Sørensen i sit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Både formålet for folkeskolen og for friskolerne slår fast, at der i undervisningen skal arbejdes aktivt med elevers deltagelse, medansvar og indflydelse som demokratiske værdier. I faget dansk skal elevernes beherskelse af sproget styrkes, og deres indsigt i kommunikation gennem arbejdet med at undersøge, forstå og anvende sproget ved behandling og produktion af tekster skal kvalificeres.  Men undersøgelser viser, at elever ikke opnår aktive og produktive mundtlige kommunikationskompetencer, og det kan få betydning for elevens demokratiske dannelse, siger Niclas Sørensen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Aalborg ved UC Nordjylland.

I udskolingen skal danskundervisningen elevernes produktion af større tekster evalueres, så de lærer at modtage og give respons på hinandens præsentationer. Men, spørger Niclas Sørensen, hvilke fordele og ulemper er der ved at lade eleverne vurdere hinandens mundtlige tekster? Hvad betyder deres mundtlige kompetencer i forhold til at opnå deltagelse, medansvar og indflydelse i undervisningen? Og hvordan kan undervisning i mundtlighed i udskolingens danskfag bidrage til denne proces? Med afsæt i disse spørgsmål har han opstillet følgende problemformulering:

"Hvorledes kan danskundervisningen i udskolingen kvalificere elevernes mundtlige kompetencer gennem arbejdet med kammeratfeedback, og i hvilket omfang kan øget mundtlighed bidrage til demokratisk dannelse hos eleverne?"

Dansk i 8.klasse

Projektets empiriske undersøgelser blev gennemført i Nicklas Sørensens 4.-årspraktik i dansk i en 8.-klasse med 23 elever på privatskolen Skipper Clement i Aalborg. Gennem undervisning i oplæsningsteori, argumentationsteori og kropssprog skulle eleverne fremstille to mundtlige tekster: 1: mundtlig formidling og 2: kammeratfeedback. For at lave en begrundet undervisningsplan over forløbet, hvor uddrag fra elementerne mål, tegn og tiltag er SMTTE-modellen anvendt som primært dokument i undersøgelsen.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.

Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Før undervisningsforløbet udfyldte alle elever et spørgeskema, der skulle give Nicklas Sørensen indblik i klassens samtalekultur og forhold til mundtlighed. Undervejs blev kammeratfeedback fra opponentgrupper og klassekammeraterne videofilmet for at fastholde observationer af elevernes evne til at give og modtage feedback. Og efter forløbet blev fire elever interviewet i to grupper. Deltagerne blev valgt, så der i hver gruppe var én, der ofte deltog i dialogen i klassen, og én, der var mindre aktiv, fortæller Niclas Sørensen. Der blev optaget fem videosekvenser. "Jeg har valgt to af optagelserne til at indgå i projektet, og kriterierne for udvælgelsen har været, at den ene optagelse skulle involvere feedbackgiverens individuelle respons til den enkelte elev, og den anden skulle være en generel feedback til hele fremlæggelsesgruppen".

Kan I diskutere frit?

I spørgeskemaundersøgelsen var 45,5 procent helt enig i udsagnet "Min lærer lader mig tale i timerne", og 54,5 procent var enig. Ingen var uenig eller helt uenig, og ingen svarede ved ikke.

Ved det næste udsagn fordelte svarene sig noget anderledes. "Det er muligt for mig at diskutere positivt med min lærer i timerne", lød påstanden. Det var 56,5 procent helt enig i, og 26,1 procent var enig. 13 procent svarede ved ikke, 4,3 procent (én elev) var uenig, ingen var helt uenig.

69,6 procent var helt enig og 26,1 var enige i, at "det er vigtigt at lytte til mine klassekammerater, når de taler".   39,1 procent var helt enig i, at han/hun selv var "god til at lytte, når andre taler", og 60,9 procent var enig.

Projektets kernebegreber

Om projektets teoretiske kernebegreber siger Niclas Sørensen:

Med demokratisk dannelse refereres til Schnacks definition af almendannelse som demokratisk dannelse. I det ligger der, at personlige, sociale og kommunikationsmæssige sider af mennesket skal udvikles for at bidrage til alsidighed. Hertil kommer, at spændet mellem individualitet og fællesskab kræver aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne. Demokrati karakteriseres som et mangfoldigt begreb, der blandt andet omhandler begreberne frihed, lighed og søstersolidaritet. Projektet læner sig op ad Hal Kochs opfattelse af demokrati som en livsform, hvor samtalen skaber gensidig respekt i menneskelig interaktion.

Mundtlige kompetencer henviser til elevens evne til at tage stilling og handle på baggrund af viden og færdigheder inden for de primære kulturkompetencer: tale og lytte. Det er altså omdrejningspunktet, men de sekundære kulturkompetencer kan hverken undlades i den demokratiske dannelse eller udviklingen af mundtlige kompetencer og bliver derfor også berørt i projektet.

Undervisning i mundtlighed er, når mundtlighedsbegrebet fremstår som genstand til udvikling af elevernes viden og færdigheder indenfor de primære kulturkompetencer. Her refereres til Haugsteds definition, hvor områderne pragmatik og retorik vil indgå.

Mundtlighed i undervisningen optræder i projektet gennem Dysthes flerstemmige klasserum, hvor al forståelse er aktiv og social, og her forstås mundtlighed som redskab til at skabe arbejdsprocesser, der kan invitere den enkelte elev til dialogisk deltagelse i fællesskabet.

Mundtlig formidling bruges om gruppefremlæggelser, hvor eleverne præsenterer et udvalgt mundtligt emne for klassen. Det involverer performance, som er den faktiske manifestation af kompetencer, hvor eleven kan illustrere viden og færdigheder indenfor et givent område.

Kammeratfeedback omhandler inddragelsen af eleverne som læringsresurser for hinanden gennem formativ vurdering i undervisningen. I projektet benyttes kammeratfeedback i forbindelse med elevernes mundtlige formidling, hvor den summative vurdering skal anvendes formativt til at styrke læringens fortsatte fremdrift.

Så kan man lige så godt holde sig tilbage…

Med disse begreber som ramme analyseres elevers udsagn:

- Hvordan har I det med at sige jeres mening, når I har gruppearbejde? spørger Niclas Sørensen i den enge elevgruppe.

Elev 1: "Jeg synes, det kommer an på, hvem man er sammen med. Man kan godt holde sig tilbage, hvis man er bange for at støde andre".

Elev 2: "Det er to fra vores klasse, som er 'like this', så hvis man siger noget til en af dem, så går de sammen om at være sure på en. Så lige med dem, så kan man godt holde sig lidt tilbage og så ikke sige det, man faktisk har en mening om".

Der er flere faktorer i spil, når eleverne interagerer i undervisningsfællesskabet, siger Nicklas Sørensen. "Udsagnet fra elev 1 om at tilsidesætte egen frihed til fordel for andres følelsesmæssige behov kan ses som det at tage stilling på ansvarlig vis og på den baggrund vurdere, hvornår man skal deltage og involvere sig. Det er en vigtig forudsætning for Schnacks handlekompetence, hvor opdragelse til demokrati også er opdragelse og kvalificering til deltagerrollen.

Elev 2 udtrykker en oplevelse af, at interne relationer i fællesskabet kan medføre, at man i nogle situationer må agere tilskuer fremfor deltager. At involvere sig her vil altså for eleven kunne besværliggøre senere interaktion i gruppen, og de udtrykker på den måde spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. De pågældende klassekammerater mangler forståelse for, at kvalificerede handlinger sker gennem målrettet refleksion og med blik for alle parter i fællesskabet. Eleven selv mangler viden om intentionelle handlinger som rationelt motiverede handlinger for at kunne tilkendegive egen mening uden misvisende modtagerforhold".

Det er virkelig træls, når de ikke forstår en

- Synes I, at det er vigtigt at være god til at tale? Spørges der i den anden gruppe.

Elev 1: "Jeg synes det er vigtigt. Hvis man kan formulere sig rigtigt, så kan man også være med til at have sådan en dialog på klassen".

Elev 2: "Jeg har altid været dårlig til mundtlighed. Hele min familie har gået til talepædagog. Så ja, jeg synes det er vigtigt, for det er virkelig træls, når folk ikke forstår en".

"Den første elev fremhæver det at formulere sig rigtigt, som en forudsætning for at kunne søge deltagelse i fællesskabets dialog. De mundtlige kompetencer er her centrale i forhold til at få indflydelse i demokratiske beslutningsprocesser og spiller en rolle for elevernes evne til at forklare holdninger og handlinger intentionelt - ud fra motiver og grunde fremfor årsager og mekanismer. Det er centralt for at forstå egne og andres hensigter, fordi social kompetence kræver, at mennesker kan omgås hinanden i et fællesskab, der involverer forskellige færdigheder og holdninger i forhold til at samarbejde om et givent mål. At den anden elev udtrykker bekymring om at blive misforstået kan have betydning for elevens udvikling af handlekompetence, idet handlinger udføres på baggrund af tidligere erfaringer. Negative erfaringer kan dermed svække elevens tillid til egne evner og baggrund for at tage stilling og handle, som det fremgår af folkeskolens dannelsesideal".

Fejl er en forudsætning for øget læring

Kammeratfeedbacken analyseres i projektet side 13 til 18. I sammenfatningen står der blandt andet, at arbejdet "kræver klare rammer med opstilling af tydelige feedbackkriterier, så eleverne kan internalisere læringsintentioner og succeskriterierne for undervisningen".

"For at feedbacken på den mundtlige formidling ikke fremstår som vurdering af læring, skal der arbejdes målrettet med at etablere fælles samtalekultur, så eleverne får indsigt i, at fejl er en forudsætning for øget læring", understreger Niclas Sørensen. Det mundtlige sprog er flygtigt, og for at eleverne kan udvikle deres mundtlige kompetencer, må der anvendes "forskellige evalueringsredskaber, som indkredser responsen gennem skriftens appel til synet". Der skal tages udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og det betyder, at lærerens formative vurdering af elevernes mundtlighed ikke altid kan undlades, for det er centralt for elevens læring at feedbackspørgsmålene anvendes på alle niveauer med udgangspunkt i elevens aktuelle ståsted. "Analysen gjorde mig også opmærksom på, at der må arbejdes målrettet med at gøre det mundtlige sprog tilgængeligt for eleverne", siger Niclas Sørensen og fortæller, at eleverne reagerede mere på kammeraternes kropssprog end på det faglige indhold i præsentationerne.

Feedback fra kammerater kan have negative konsekvenser

De mundtlige kompetencer spiller en stor rolle i forhold til den enkelte elevs bestræbelser på at få medansvar, være deltager og få indflydelse i et demokratisk fællesskab, fordi mennesker forstår egne og andres hensigter gennem det, der udtrykkes i den indbyrdes kommunikation, siger Niclas Sørensen i sin konklusion. Det er det nødvendigt, at dansklærere giver bedre muligheder for at anvende mundtlighed som redskab og genstand i undervisningen, mener han. For dialogen danner grundlag for de enkelte elevers erkendelser, og det betyder, at læreren må undervise, så eleverne bruger mundtlige arbejdsprocesser, og det kræver lærerens almendidaktiske kompetence at involvere eleven i de kommunikative processer, så de oparbejder tillid til egne muligheder og villighed til at tage stilling og handle med afsæt i "de tilegnede kundskaber og færdigheder inden for det talte sprog", skriver han. Elevernes holdninger og baggrunden for at kunne involvere sig i socialiseringsprocesser, hvor de både er opmærksomme på sig selv og på de andre, afhænger af klassens fælles regler og ritualer. Danskfagets store kvaliteter består i denne sammenhæng af, derfor skal der "arbejdes målrettet med at etablere fælles normer og værdier for interaktionen i undervisningsfællesskabet, hvad enten det gælder gruppearbejde, fremlæggelser eller generel dialog i plenum". Grundlaget for tilegnelse af basale sproglige færdigheder skabes i arbejdet med at behandle og producere tekster, og "gennem retorikken og pragmatikkens bidrag til undervisningen kan eleverne få mulighed for at udtrykke sig intentionelt og forståeligt i aktuelle situationer, hvor undervisningen også må søge at integrere læsning, skrivning og mundtlighed som parallelle og dynamiske processer for at medvirke til mundtlighedens tilgængelighed og elevens tilegnelse af 'et sprog om sproget', for at kunne identificere sig med egen og andres baggrund for at deltage".

Niclas Sørensen har i projektet ikke kunnet vurdere, om eleverne deltagelse i den formative vurdering af klassekammeraternes mundtlige kompetencer har været gavnlig, men undersøgelsen har gjort ham opmærksom på nogle af det, man som lærer skal være opmærksom på, når der arbejdes med feedback af elevers mundtlige præstationer: feedbacken skal foregå umiddelbart efter den mundtlige præstation, og den skal henvende sig til den enkelte elev. "Der er både fordele og ulemper forbundet med at inddrage kammeratfeedback i undervisningen, og læreren må derfor være opmærksom på de sociale processer i klassen for at styrke forholdet mellem afsender og modtager, hvor en anerkendende feedback kan give mulighed for øget læring og fremme lysten til videre udvikling hos den enkelte elev", siger Niclas Sørensen.

På den ene side kan feedback fra klassekammerater være med til at et budskab går klarere igennem, men på den anden side kan feedbacken påvirker forholdet mellem afsender og modtager negativt, så læringen hæmmes. Det sidste kan forringe selvopfattelsen, give mistillid til egne evner og påvirke lysten til at involvere sig i fællesskabet negativt.

Det er vigtigt, at læreren bruger sin professionelle dømmekraft, når der arbejdes med kammeratfeedback, understreger Niclas Sørensen.

"Mundtlig formidling og kammeratfeedback som mundtlige tekster i undervisningen kan dog bruges til at skabe øget opmærksomhed om det talte sprog og sætte eleverne i formelle kommunikative situationer, der besidder et stort erkendelsespotentiale for feedbackgiveren og -modtagerens mundtlige udvikling, hvis de rette forbehold medtænkes", skriver han og konkluderer, at projektets empiriske informationer og relevante forskningsresultater - trods problemerne - "giver grobund for, at gennemførelsen af kammeratfeedbacken kan have kvalificeret nogle af elevernes viden og færdigheder indenfor det talte sprog".

Se hele projektet her: 

Powered by Labrador CMS