Ellebækskolen mangler ikke længere plads til sine elever med blandt andet autisme og ADHD. Skolen flyttede i 2015 fra trange lokaler i Køge til en nedlagt skole i Gørslev mellem Køge og Ringsted. Det har fået elevtallet til at stige til 90. Det er syv elever flere end i 2012 og 21 flere end i skoleåret 2015-16, da skolen ind imellem har haft et fald.

"Med mere plads kan vi selv give flere børn et tilbud i stedet for at sende dem ud af kommunen. Det drejer sig om elever med autisme og børn uden sprog, så i år har vi for første gang i historien to børnehaveklasser. Vi skal ikke være tosporet, men i årene med et politisk måltal for inklusion fik vi kun én og nogle gange to, tre eller fire elever til børnehaveklassen. Det er for få til at skabe en klasse med dynamik og mulighed for holddeling og sidemandsoplæring", siger skoleleder Jeanne Riise, som til august får en børnehaveklasse med otte elever.

Hver sjette specialskole har fået flere elever

Med stigningen i elevtallet har Ellebækskolen ansat mere personale og kommer i næste skoleår op på 38 lærere og 24 pædagoger. Det er en samlet stigning fra 50 til 62 ansatte.

Inklusion må aldrig blive en pasningsordning

I Køge havde skolen hverken faglokaler eller en sal til idræt. Derfor argumenterede skolen i mange år for, at den havde behov for større rammer.

At det lykkedes at komme igennem med budskabet, og at elevtallet samtidig er steget, skyldes ikke mislykket inklusion, understreger Jeanne Riise.

Vækst i specialskoles elevtal åbner for mangfoldighed

"Almenskolerne gør meget for at få inklusionen til at lykkes og indretter sig også med lidt mildere tilbud end på en specialskole. Det kan være en inklusionsklasse eller en angstgruppe. Men skolerne må aldrig blive en pasningsordning, hvor eleverne ikke lærer noget. Det vil være spild af tid. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i barnets behov, og i visiteringen finder man det tilbud, der matcher eleven", siger skolelederen.

Der er en stigende interesse for tidlig indsats, oplever hun.

"På et tidspunkt var mantraet, at eleverne skulle være i almenskolen for enhver pris, men nu har man øje for, at vi skal gøre det ordentligt. Vi får flere elever til vores børnehaveklasse, fordi det italesættes politisk, at der skal ske en tidlig indsats i Køge Kommune. Vi får også mange elever, når almenskolen rykker fra dem i 3. og 6. klasse. Hvis vi først får dem i 7.-8. klasse, er det svært at nå målet om, at de skal til afgangsprøve", siger Jeanne Riise.

Nogle elever bliver på Ellebækskolen i resten af deres skoletid, mens andre er der i en periode, inden de vender tilbage til almenskolen.

Stabilt elevtal giver lærere tryghed i ansættelsen

"Når vi udsluser elever, er det ud fra en strategi om, at de skal kunne blive i almenskolen. Derfor giver vi dem redskaber til at kunne klare sig", siger Jeanne Riise.

Mere dynamik i klasser med ti elever frem for kun fire

Skolelederen håber, at Ellebækskolen kan holde sig på minimum 90 elever, så eleverne kan spejle sig i normalområdet.

Tilgang giver heldagsskole større mulighed for at motivere eleverne

"Der er langt mere dynamik i en klasse med ti elever end i én med kun fire, så jeg håber, at vi kan komme op på ti elever i hver af vores 12 klasser. Vores elever vil også gerne have venner, og det kræver, at de har nogle klassekammerater at vælge imellem. Det er med til at understøtte inklusionen, når vores elever lærer at være en del af et fælleskab. Det har de brug for, for de har et langt liv foran sig", siger Jeanne Riise.

Specialskole med øget tilgang vil gerne have færre elever

Kolding satser på sine specialskoler

Skole blev selvstændig for at øge inklusionen

Egelund: Antallet af børn med store vanskeligheder stiger