Sammen om Naturvidenskab?

Så kom den længe ventede naturfagsstrategi med titlen Sammen om naturvidenskab. Ved en hurtig gennemlæsning er det første indtryk en tsunami af engelske gloser: Science, Technology, Engineering, Mathematics (STEM), Big Ideas of Science Education, Computational Thinking som hver for sig og tilsammen udgør grundstammen i anbefalingerne. Det næste indtryk er et omfattende bureaukrati. Således udtaler Mikkel Bohm (direktør i Astra og formand for strategigruppen) .. ”…at det ikke er den enkelte skole, der finder på, men at kommunen har formuleret en handleplan for arbejdet med naturfagene, sådan at alle skoler ved, hvilken vej man går på området, at det er tydeligt fra et ledelsessynspunkt og hvordan samarbejdet skal finde sted" (folkeskolen.dk, 16. juni 2017) Der er altså tale om en tydelig top-down proces. Hvem sagde New Public Management? Rapporten er i hvert tilfælde fuld af handleplaner, synlig ledelse og tydelige mål.  Vi mangler så kontrol, men det kommer mange gange senere, eksempelvis:

”” (Astra, 2017 s.10)

Dermed er indsatsen rettet mod alle børn fra 0 – 18 år, og kommunerne får en væsentlig opgave med at kontrollere og kvalitetssikre indsatsen.

Som tillæg til dette anbefales endnu en prøve (i 8. klasse), hvor der er hovedfokus på Engineering og teknologi. Og apropos projektitis ser det ud til, at mange flere projekter i nærmeste fremtid vil blive presset ned ovenfra med KL og de enkelte kommuner i en central rolle og med de store danske virksomheder som katalysatorer for implementering af internationale økonomiske organisationers naturfagsstrategier med fokus på arbejdsmarkedsparathed.  

For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg i 33 år har undervist i naturfag herunder fysik/kemi, natur/teknologi og geografi på forskellige niveauer fra folkeskolen til læreruddannelsen. Jeg er ikke maskinstormer, og før nogen siger det, så tror jeg heller ikke, at alting var bedre i gamle dage, men jeg havde i den grad håbet på, at strategiplanen var mere balanceret mellem arbejdsmarkedets behov og almendannelse, end tilfældet er. Jeg havde håbet på, at det almendannende perspektiv var blevet udfoldet, og ikke kun være medtaget i den indledende skåltale. Ganske vist beskrives almendannelse kort i en faktaboks sammen med en række andre begreber, men der tages på ingen måde livtag med det noget sted i teksten. Mikkel Bohm siger…” Den almene dannelse indenfor naturfagsområdet er vigtig. Det er vi alle enige om, og vi har brugt en del tid på at diskutere, hvad dannelse egentlig er” (folkeskolen.dk d. 16. juni). Så meget desto mere ærgerligt er det, at det ikke fremgår af strategiplanen – bortset fra et par henvisninger i en faktaboks. Og det er ikke nok, at der står:  

 ”Det foreslås derfor at harmonisere grundskolens og ungdomsuddannelsernes anvendelse af begrebet ‘naturfaglig kompetence’. I forhold til fornyelse af undervisningens indhold og progression foreslår strategigruppen, at der hentes inspiration fra Big Ideas of Science Education (boks 2) til at skabe sammenhængende indhold i undervisningen. Hertil kommer integration af engineering og teknologi, herunder digital teknologi og computational thinking samt en tæt kobling til matematik”(Astra, 2017 s. 19)

Det skal her nævnes, at der i begrebet naturfaglig kompetence er indtænkt en række almendannende elementer, som i og for sig er udmærkede, men ikke har haft nogen nævneværdig gennemslagskraft, når andre definitioner af kompetence er kommet i spil. Dette så vi sidst i forbindelse med læreruddannelsesreformen, hvor Jens Rasmussens og Andreas Rasch Christensens definition af kompetence kombineret med de mange bindende mål tilsidesatte de almendannende elementer i naturfagene. Man kan meget vel frygte, at det samme vil ske her, når begrebet ikke udfoldes. Det er min klare overbevisning, at anbefalingerne ikke bør føres ud i livet, før naturfaglig dannelse får en lige så central plads i strategiteksten som STEM og Engineering  

I strategiplanen fremhæves det sædvanen tro, at rigtig mange interessenter står bag anbefalingerne, og at praktikere i den grad er taget med på råd. Det kan jeg af gode grunde ikke modsige, men anbefalingerne ligger altså påfaldende tæt op ad generelle anbefalinger fra OECD og anbefalinger fra store danske virksomheder. Og anbefalingerne følges ikke op af naturfagsdidaktiske refleksioner med reference til almendannelse. Jeg ved ikke, om man tænker, at de nok kommer sådan lidt hen ad vejen. I givet fald skal det vel ske i de påtænkte forsknings- og udviklingsarbejder, som skal understøttes af diverse private fonde. Lyder det sandsynligt? Jeg ved af bitter erfaring, hvor svært – for ikke at sige umuligt, det er at få midler til forskning vedrørende almendannelse i folkeskolen. Hvis man til gengæld anvender tilstrækkeligt mange af de ovenfor nævnte engelske udtryk, allerhelst engineering, så står sluserne åbne, og der er tilsyneladende rigtig mange penge at hente. Professionshøjskolernes tendens til kun at bevilge ressourcer til eksternt finansierede projekter forstærker dette.

Jeg er således ikke i tvivl om, at der vil blive bevilget rigtig mange penge til forskning inden for eksempelvis Computational Thinking, hvilket minder mig om Foucaults begreb Governmentality, der er en sammentrækning af styring (government) og mentalitet. Således står der: 

Computational thinking (CT) forstås i rapporten som de tankeprocesser, der foregår, når en problemstilling formuleres og de tilhørende løsninger udtrykkes på en sådan måde, at en computer - menneskelig eller en maskine -effektivt kan udføre dem (oversat fra Wing (2014))” (Astra, 2017 s. 15)

Man ønsker således, at skabe individer, der på computerlignende effektiv vis kan løse diverse problemer. Det ligner til forveksling en konkurrencestatstænkning, hvor man hurtigst muligt skal komme fra input til output. En tænkning der længe har været at finde i diverse økonomiske organisationer. Til gengæld vil der næppe blive bevilget mange penge til naturfagsdidaktisk forskning vedrørende forståelse for andre kulturer (geografi), eller kritisk stillingtagen til magtudøvelse i naturfaglige læseplaner.    

Colin Crouch (2011) beskriver i The strange non-death of neoliberalism, hvordan de store private virksomheder sikrer en fortsat global konkurrence, fordi de har en egeninteresse i den. Set i en magtanalyse har disse virksomheder kilet sig ind mellem stat og marked ved bl.a. at indgå partnerskabsaftaler med offentlige institutioner ud fra en nødhjælpslogik. Colin Crouch benævner disse nødhjælpspakker som den privatiserede keynesianisme, hvor virksomheder viser samfundsansvarlighed, men han siger, at denne nødhjælp netop er med til at underminere en af samfundets grundpiller: Uddannelse som et demokratisk og almendannende anliggende. Den økonomiske organisation OECD har i den grad understøttet virksomhedernes magtposition i uddannelsessektoren, og organisationen har været med til at udvikle STEM m.m.  

Således ses det også, at Dansk Industri og store danske virksomheder er massivt tilstede i alle centrale udvalg med relation til naturfagsundervisning og også i denne strategigruppe. Og som eksempler på, hvor erhvervslivet har engageret sig i naturfagsundervisning kan nævnes: Lego Education Center, Lego Mindstorm, First League Lego Scandinavia, Novo Science ambassadører, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Danfoss Universe, Grundfos og Naturvidenskabernes Hus, Young Energy Quest i samarbejde med Dong Energy, Grundfos og Siemens, Science-kommuner støttet af Lundbeckfonden, Dansk Naturvidenskabsfestival støttet af Dansk Industri og en lang række danske virksomheder. Alle projekter har til formål at øge interessen for naturfag, og de fleste har til formål at udvikle innovative naturfagstalenter. Mange af samarbejderne er i øvrigt finansieret af offentlig/private partnerskaber.

Endvidere er der en global tendens til, at private virksomheder fremstår som objektive evaluatorer (Beach, 2010). I den forbindelse skal jeg rette opmærksomheden mod en pressemeddelelse fra foråret 2015 i forbindelse med etableringen af Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter (NEUC), hvoraf de private virksomheders interesse for naturfagene fremgår:

”I takt med, at mange forskellige interessenter investerer tid og penge i at give naturfagene et løft, opstår et behov for at sikre og udvikle kvaliteten af naturfaglige projekter” (NEUC, 2015)

Ifølge pressemeddelelsen stammer ideen bag NEUC således fra tænketanken DEA, hvis erklærede formål er ”at sikre danske virksomheders konkurrencekraft gennem videnbaseret vækst” (DEA, 2015). Egentlig er der ikke noget betænkeligt i, at danske virksomheder arbejder på at styre naturfagsundervisning i retning af kompetencer, der styrker økonomiske mål. Det betænkelige består snarere i at de økonomiske rationaler har opnået en privilegeret position på det uddannelsesmæssige territorium, og i høj grad også i strategigruppens anbefalinger.

Når jeg taler med folkeskolelærere, fremhæver de især to ting, som virker demotiverende for den engagerende undervisning. Det ene er den store og uoverkommelige fagtrængsel, der er fulgt med FFM. Det andet er de alt for mange reformer og justeringer. Deres egen udvikling af undervisningen overrules i et stadig hastigere tempo af ovenfra kommende ændringer. I den forbindelse får den kommunale styring ofte meget barske ord med på vejen. Hvad fagtrængslen angår, ser jeg ikke i rapporten, at der er hjælp på vej – tværtimod. Der skal indføres mange flere elementer inden for teknologi, engineering og computational thinking. Hvad den anden demotiverende faktor angår, ser det heller ikke ud til, at strategiplanen vil komme lærerne i møde, idet kommunerne vil få en endnu stærkere position, og dermed trække beslutningerne endnu længere væk fra lærere og elever. Hvis lærernes egen udvikling af fagene skal tages alvorligt, skal styringselementet i anbefalingerne derfor ændres markant. Lærerne skal denne gang opleve, at de reelt er med til at skabe den danske naturfagsundervisning. Og hvis vi skal være ”sammen om naturvidenskab”, skal fortalerne for en kontinental forankret almendannende naturfagsundervisning i langt højere grad på banen. (De sidste fire afsnit er uddrag af en artikel, der har været bragt i tidsskriftet MONA, marts 2017: Neoliberal styring af dansk naturfagsundervisning – fra pensumitis til competitis?)

Litteraturhenvisning:

Astra (2017): Sammen om naturvidenskab. –Anbefalinger til en national strategi for de naturvidenskabelige fag. Hentet d. 17./6. 2017 på http://astra.dk/sites/default/files/nns_rapport_anbefalinger_final_web.pdf

Beach, D. (2010). Neoliberal restructuring in education and health professions in europe. questions of global class and gender. Current Sociology, 58(4), 551-552-569.

Crouch, C. (2011). The strange non-death of neo-liberalism Cambridge. Polity Press

DEA. (2015).   Tænketanken DEA. Http://dea.nu//taenketanken-Dea,

Foucault, M. (2008). The birth of biopolitics: Lectures at the collège de france, 1978-1979 (G. Burchell Trans.). New York: Palgrave Macmillan.

NEUC. (2015). Pressemeddelelse. Http://www.Neuc.dk/wp-content/uploads/2015/02/Pressemeddelelse.Pdf;