»Der er bare så meget«, hulker Maria. Et lag sammenkrøllede servietter dækker en stor del af det runde mødebord. Ansigtet er rødblusset, og øjnene er hævede. Maria fra 9. klasse har ikke været i skole i en uge. Nu er hun tilbage, og pigerne snakker om den fest, de skal til i aften. Alle på nær Maria. Hun er ikke inviteret, og hun vil ikke spørge, om hun må komme med.

Sådan begynder samtalen mellem Maria og antimobbekonsulent Kitte Rytter. Men da den er slut, har størstedelen af snakken handlet om problemer på hjemmefronten.

»Når man lytter og spørger, så viser det sig ofte, at det handler om noget helt andet«, fortæller Kitte Rytter.

Brug for samtale

AKT-lærer Kitte Rytter fra Ravnsholtskolen i Allerød har været på kursus for at blive antimobbekonsulent. Hun er stadig klasselærer, men bruger nu otte timer om ugen på at skabe god trivsel og forebygge mobning i udskolingen. Kitte Rytter har fået sit eget lokale, hvor eleverne kan henvende sig, når de har behov for en snak. På kurset blev hun præsenteret for forskellige lytte- og spørgeteknikker. Og hun har lært at se, hvornår noget er mobning, og hvornår det handler om en elev, der ikke trives af andre årsager.

»Maria bliver for eksempel ikke mobbet«, konstaterer Kitte Rytter. »Det er problemer i familien, der gør hende sårbar, og der skal ikke meget til, før hun får følelsen af at blive hægtet af samspillet med de andre i klassen«.

Det kan betyde, at Maria isolerer sig. Derfor er det vigtigt at tage det alvorligt også på skolen, forklarer Kitte Rytter.

Jeg ser på hele klassen

Senere samme dag tager hun alle pigerne i Marias klasse med i en såkaldt fokussamtale, hvor de på skift får ordet til at fortælle, hvordan de synes, det går i klassen - uden at nogen må afbryde.

Pigen, der skal holde fest, fortæller, at hun er ked af, at nogle af de drenge, som har tilmeldt sig, er sprunget fra, fordi de hellere vil til en anden fest. Men de andre beroliger hende med, at de i hvert fald nok skal komme. Også Maria, der nu har fundet ud af, at man bare skal skrive sig på en seddel, som hænger på gangen. Den besked havde hun ikke fået, fordi hun ikke havde været i skole.

»Fokussamtalerne, hvor alle pigerne deltager, hjælper dem med at se tingene fra flere sider og opklarer mange misforståelser«, siger Kitte Rytter. Det, at tage en større gruppe ind til en samtale, er noget af det, hun har lært på antimobbekurset.

»Før i tiden fokuserede jeg på den elev, der blev mobbet, og på mobberen, men nu ser jeg det som en større proces i en gruppe. Jeg ser på, om det er en kultur i klassen, der er noget galt med, og ikke kun noget hos mobberen og den mobbede«.

Forebyggende trivsel

»Mobning skal ikke behandles, den skal forebygges med god trivsel. Når elever trives, behandler de hinanden bedst i den gruppe og klasse, de er i«, lyder en helt central konklusion. Derfor lægger hun stor vægt på det forebyggende. At skabe et godt miljø og gribe ind, før problemerne vokser sig for store. Og der er ikke nogen problemer, der er for små til at blive taget op!

»Når jeg har taget deres små problemer alvorligt, tør de også melde sig med de store problemer«.

Elever kommer med betroelser, som de aldrig ville fortælle deres forældre.

»Der sidder elever og siger: 'Tænk at jeg sidder her og fortæller dig de her ting. Det havde jeg aldrig troet, jeg ville'. De snakker med mig, fordi de kan stole på mig«.

Men det handler langtfra kun - eller faktisk slet ikke - om en tæt, fortrolig venindesnak.

»Udannelsen som antimobbekonsulent har givet mig noget at have min faglighed i«, fortæller Kitte Rytter. Men hun oplever også, at det kan være svært at stille sig op over for kolleger med en større viden.

»Jeg har været bange for, at kolleger skulle sige: 'Hold kæft, mand, hun synes, hun er blevet så skide klog'. Eller at de skulle opleve det som overrumplende, når jeg går ind og blander mig. Hvis der er noget, der går skævt, så kan en lærer måske fristes til at lukke øjnene for det, fordi det tager lang tid og kræver, at man bringer sig selv i spil«.

Men de fleste lærere synes heldigvis, at det er rigtig godt at have en resurseperson, de kan trække ind til at hjælpe med de sociale samspilsproblemer. Især nogle af de mandlige kolleger i udskolingen er glade for hjælpen, fortæller Kitte Rytter.

»Mange af dem aner ikke, hvad de skal stille op med de der pubertetspiger, der det ene øjeblik er helt vildt glade og det næste øjeblik bryder hulkende sammen«.

Mod til at sige til og fra

Efterhånden som kollegerne oplever Kitte Rytter i aktion, kommer de positive tilkendegivelser. Flere af dem henvender sig nu også, selvom der ikke er åbenlyse problemer, men fordi de kan se fordelen ved at gribe ind i tide.

»Så holder jeg møde med hele klassen, så eleverne kan fortælle, hvordan de synes, det går. Vi taler om grundværdier og om at acceptere og tolerere hinanden. Om at have mod til at sige til og fra og om at vise omsorg for hinanden«.

Der kan blive taget emner op, som klasselæreren eller lærerteamet har peget på. Eller der kan blive gennemført øvelser, hvor man prøver at forebygge og at tage problemerne i opløbet.

»Min uddannelse betyder, at jeg kan have fokus på klassens liv på en helt anden måde end før«, siger Kitte Rytter.

Eleven Marias navn er opdigtet. Det rigtige kendes af redaktionen.

Ravnsholtskolen har tre antimobbekonsulenter. En til indskolingen, en til mellemtrinnet og Kitte Rytter til udskolingen. De har hver otte ugentlige timer til arbejdet.

Uddannelsen som antimobbekonsulent er foregået på et kursus i konsulentfirmaet Amok.

»Vi taler aldrig om 'onde børn', men gerne om 'ondartede mønstre'. Vi irriteres ikke over børne- og ungdomskultur og sukker ikke over den nye forældregeneration. Vi kigger efter muligheder, inddrager alle aktører og forsøger at inspirere til fælles ejerskab«, siger Dorthe Rasmussen, der underviser på uddannelsen.

Kurset skal blandt andet kvalificere til at:

· Udarbejde forebyggende strategier mod mobning,

· Realisere skolens forbyggende arbejde,

· Håndtere akutte problemstillinger,

· Planlægge forløb med klasser med mobning,

· Kvalificere læreres teamarbejde mod mobning,

· Kvalificere forældresamarbejde mod mobning.

Forløbet er på fire gange to dage og inddrager deltagernes arbejdssituationer og opgaver fra hverdagen.