Et efteruddannelsesløfte
Læseprofessor Carsten Elbro har for længe siden påvist, at efteruddannelseskurser på mere end 40 timer gør en positiv forskel. Bedre uddannede lærere giver eleverne bedre læseresultater. Så enkelt er det. Og det viser, hvad der kan være med til at løfte statsminister Lars Løkke Rasmussens læseløfte ud i virkeligheden.
Men hvorfor stoppe ved læsningen? For der skal hverken et 360-, 180- eller 90-graders-eftersyn til for at finde ud af, hvad der giver de bedste skoleresultater. For også det ved vi. I 2002 fik den svenske undervisningsminister nemlig de to forskere Jan-Eric Gustafsson og Eva Myrberg til at gennemtrawle internationale rapporter for at se, hvordan man får mest for pengene. Deres svar var helt entydigt: Det bedste sted, man kan investere, er i læreres grund- og efteruddannelse. Det fremgår af deres rapport: »Ekonomiska resursers betydelse för pedagogiska resultat«. Nu har den newzealandske forsker John Hattie vist det igen i »Visible Learning. A Synthesis of over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement«.
Artiklen fortsætter under banneret
Lad os få et efteruddannelsesløfte nu, tak.
Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.title }}