Debat

Børn gør det, vi gør, og ikke det, vi siger de skal gøre

Det handler ikke om at fortælle barnet, at det skal tale pænt, men om at skabe et miljø i hjemmet, hvor der tales pænt og høfligt til hinanden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan undre, at børn ikke gør, som vi siger de skal gøre. I mange tilfælde hænger det sammen med, at vi siger ét, men gør noget andet. Hvorfor børn ofte vælger at efterligne det, de voksne ikke siger, men det, de gør – i fagsprog det nonverbale sprog – hænger sammen med, at det er det første sprog, de har lært at forstå, før de kunne forstå det verbale og selv kunne udtrykke sig verbalt.

I opdragelsen handler det derfor ofte også om det, der sker mellem linjerne. Langt den vigtigste læring hos børn foregår ikke, når forældre ”prædiker” og forsøger at opdrage, men derimod når de ser på deres forældre.

Det er ikke, hvad forældrene siger, men hvad forældrene gør, som er med til at skabe læring og adfærdsændring hos børnene.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi kommunikerer følelser, stemninger og budskaber, og først når der er en overensstemmelse mellem det nonverbale og det verbale sprog, vil det være nemmere for børnene at forstå forældrenes kommunikation. Hvis der er uoverensstemmelser, kan det føre til usikkerhed og tilbageholdelse og misforståelser. En god opdrager er en, der skaber overensstemmelse mellem sine ord og handlinger.

Det handler ikke om at fortælle barnet, at det skal tale pænt, men om at skabe et miljø i hjemmet, hvor der tales pænt og høfligt til hinanden.

Børn gør det, vi gør, og ikke det, vi siger de skal gøre. De voksne prøver ofte at sætte en stopper for børnenes uhensigtsmæssige adfærd ved at skælde ud eller sige, de skal holde op. Når børn gør noget uhensigtsmæssigt, vil det ofte være, fordi barnet ikke har noget alternativ. Børn ved ikke, hvad de skal sætte i stedet for deres adfærd.

Børn befinder sig i en læringsproces hele tiden, og når de oplever besvær eller vanskeligheder, bør vi finde alternativet i denne læringssituation. Vi må forstå, at de ikke altid har de nødvendige færdigheder til at mestre situationerne. Når vi voksne står i en presset situation, hvor der forventes, at vi præsterer noget, vi ikke kan eller har overblik over, vil det ikke hjælpe situationen at få at vide, hvad vi ikke skal, men derimod, hvordan vi kommer ud af sådan en situation.

På samme måde bør forældre og voksne være vejledere og kunne guide barnet i en tryg og værdig retning af, hvad der vil være hensigtsmæssigt.

Et vigtigt element i opdragelsen hos rigtig mange forældre er skældud, og her skal man være utrolig påpasselig og erkende, at skældud ikke er en længerevarig løsning på en adfærdsændring hos børn. Det er derimod en vildledning.

Det er generelt vores høje forventninger til børn, der fejler. Nogle gange tænker man: Hvorfor forstår barnet ikke, at et nej er et nej? Hvorfor skal man igennem en helvedes masse gentagelser, før barnet ændrer adfærd? Her kan vi blandt andet finde svaret i børnenes hjerne. Det sted i hjernen, der gør, at vi kan styre vores impulsive lyster, og som er med til at kontrollere vores følelser, er ikke fuldt udviklet hos børn før begyndelsen af tyverne. Den del af hjernen er vigtig at forstå for at handle korrekt i ønsket om adfærdsændringer hos børn.

Det hænder, at man bliver irriteret og i andre tilfælde vred på barnet, hvis man ser, at det protesterer og viser en anden holdning eller et andet ståsted end, hvor man selv ønsker barnet. I mange af disse tilfælde handler det om at se barnet, anerkende det og guide det videre. På den måde mindsker man sandsynligheden for små konflikter. Det handler om at møde børn der, hvor de er – adfærdsmæssigt, men også udviklingsmæssigt i forhold til deres hjerner.

”Før man drister sig til at opdrage et menneske, må man have opdraget sig selv til menneske,” sagde Jean-Jacques Rousseau.

Artiklen er bragt i Kristligt-Dagblad d.15-06-17

Powered by Labrador CMS