Blog
0   3

Et folk uden historie er som et træ uden rødder

Abonner på nyt om Falihos i dit personlige nyhedsbrev.


Totalitære ideologier har gennem historien givet konkrete eksempler på, hvordan historiebrug kan materialisere sig og tage form af afbrændinger og udslettelse af værdifuld kulturarv. Det er omdrejningspunktet for dette indlæg.

I vejledningen for faget historie under kompetenceområdet historiebrug hedder det sig at: “Fortalt historie bliver ofte til med et erindringspolitisk sigte, dvs. med henblik på at fastholde, bearbejde og omdanne erindringsfællesskaber.” Selvom fortalt historie ofte er en mere diffus størrelse end de statuer, skrifter og bygninger jeg her vil henvise til, så er ødelæggelsen af den materielle kulturarv for mig at se udtryk for netop det citatet beskriver; et forsøg på at bearbejde og omdanne erindringsfællesskaber – hvilken mere kraftfuld måde at gøre det end at ødelægge fortidens overleveringer til nutiden i form af statuer, biblioteker og andet der kan minde folk om, hvem de var og hvad de kommer af. Et træ uden rødder er lettere at flytte rundt med, men har som bekendt også svære vilkår hvad angår overlevelse. Lektor Inge Sjørløv, der er medlem af Den danske Unesco-nationalkommission, siger det uden at lægge fingre imellem “Det er den menneskelige værdighed, der forsøges ødelagt; det er kulturen som modstandsdygtig, kulturens magt til at give håb, og det er det, der skal forsvares.” Et forsvar der både påhviler UNESCO og andre institutionelle aktører, men vel også historielærerne i forhold til at vise eksemplerne frem og skabe bevidsthed om historiens konkrete betydning!?

 

Artiklen fortsætter under banneret

Eksempler på ødelæggelse af kulturarv:

1992: Serberne ødelagde Sarajevos nationalbibliotek. Måske for at slette beviserne for Bosniens flerkulturelle historie.

1949: De kinesiske kommunister med Mao Zedong i spidsen ødelagde da de overtog mgten historiske mindesmærker og genstande med henvisning til at ville smadre gammel kultur, gamle ideer og gamle traditioner.  

1933: Nazisterne brændte store mængder af “uønsket kultur”.

Andre eksempler der kan næves er Talebans og Islamisk stats ødelæggelser af religiøs kunst og historiske levn i Afghanistan og Syrien – i de eksempler ligger der en oplagt tværfaglig vinkel med kristendomskundskab, da begrundelserne ser ud til i højere grad at være religiøse f.eks. blev Buddha-statuerne som Taleban ødelagde i Afghanistan i 2001 ødelagt med henvisning til religiøst billedforbud. Af ældre eksempler på ødelæggelse af religiøs kunst kan nævnes af Valdemar og Absalon i korstoget mod venderne brændte statuen af vendernes gud Svantevit.  

 

Inspireret af:

politiken.dk/kultur/art5567177/Her-er-de-mest-berygtede-kultur%C3%B8del%C3%A6ggelser-i-moderne-tid

www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/religioes-oedelaeggelse-af-billeder-har-lange-historiske-skygger

www.emu.dk/modul/vejledning-faget-historie

 

Kronik af Inge Sjørløv:

samf.ku.dk/presse/kronikker-og-debat/kulturarv-er-meget-mere-end-monumenter/


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.532 andre er allerede tilmeldt