Blog
1   18

Mens vi venter på en National Sprogstrategi

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


I bogen ”Sprogløse verdensborgere – om en uddannelsespolitik, der forsvandt” skriver forfatterne på side 74: ”At lære engelsk er i dag en selvfølge og begyndelsen til horisontudvidelse og international orientering. Men at begrænse sig til engelsk er at tage et skridt baglæns, tilbage til indsnævring af horisonten og til provinsialisering eller ligefrem selvkolonisering. Det er at lade sig nøje med ét bestemt syn på verden, at afskære sig selv fra alternativ information, alternative argumenter og alternative handlemuligheder, endnu kortere sagt: at afskære sig selv fra den innovation, som man ellers påstår at ville fremme.”

Forfatterne, Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk ved Københavns Universitet og Per Øhrgaard, professor emeritus, dr. Phil tidligere professor ved Københavns Universitet og senere professor i tysk og europæiske studier ved Copenhagen Business School, har dyb erfaring med, hvad der er sket i udviklingen af fremmedsprogene på de videregående uddannelser.

Personligt går mit dybdekendskab til tyskundervisningen i folkeskolen, men det skal naturligvis ikke forhindre mig i at interessere mig for, hvad der sker i undervisningsforløbene efter folkeskolen. Tværtimod.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er mit indtryk, at det første citat er ganske dækkende for bogens indhold.

I bogens del 1 behandles fremmedsprogene i den uddannelsespolitiske debat og i del 2 behandles fremmedsprog til dannelse og uddannelse.

Det pointeres igen og igen, at engelsk i erhvervsmæssig sammenhæng har fået en prioritering, der har skubbet de øvrige fremmedsprog ud eller i det mindste i baggrunden. Det vil på længere sigt kunne medføre en ånds- og indholdsmæssig indskrænkning, der kan få fatale konsekvenser for ikke kun vor samhandel, men også vor almindelige kulturelle samvær med udlændinge.  Som Lykke Friis tidligere har udtalt: ”Mit English kommt man durch – mit Deutsch kommt man weiter!”

Folkeskolereformen

Der peges på den udvikling, der med folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, hvor engelsk blev indført fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse, og bogens forfattere skriver bl.a.: ”Flere forskere peger desuden på, at den tidlige sprogstart ikke i sig selv fører til bedre sprogindlæring, det gør kun sprogpædagogik, der inddrager elevernes øvrige forudsætninger. Det ville faktisk have været mere oplagt at lade engelsk være, hvor det var, og så bruge ressourcerne på de andre fremmedsprog; noget engelsk skal børnene nok få lært gennem computerspil, film og diverse underholdning på de sociale medier i det hele taget. Underholdning på andre sprog end engelsk er det derimod svært at finde frem til, hvad enten det drejer sig  om tv-kanaler eller streaming-tjenester”.

Det vil føre for vidt her at gå i detaljer omkring bogens beskrivelse af den uddannelsespolitiske debat, men bagsideteksten, hvor Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister udtaler sig efter at have læst bogen, er ret sigende: ”Denne bog har rystet mig. Jeg var ikke klar over, at det står så galt til. Jeg er selv fra en generation, der måtte slås med alt for ringe sprogkundskaber, både under mine studier og da jeg senere skulle klare mig rundt omkring i verden. Jeg var ikke klogere, end at det var der rettet op på – og nu læser jeg, at det kører den gale vej. Det er skræmmende. Vi har i dag mere end nogen sinde brug for at gøre os forståelig ude i verden – og at forstå, hvad der foregår omkring os. Forhåbentlig vil denne bog ruske op i de ansvarlige”.

I bogens andet afsnit, hvor der omtales dannelse og uddannelse fæstner jeg mig ved:

”Det er bydende nødvendigt, at en national sprogstrategi rækker bredere ud end hensynet til jobparathed.

Det er fremmedsprogsstudierne, der:

sikrer, at der kan undervises i fremmedsprogene i hele det danske uddannelsessystem;

sikrer et kendskab til og en brug af sprog, der er dyb, levende og reflekteret;

sikrer det danske samfund adgang til en mangfoldighed af kilder, til divergerende synspunkter og fortolkninger af kulturelle begivenheder og politiske konflikter;

sikrer det danske samfund evnen til myndig deltagelse i og direkte udveksling med andre sprogsamfund.

 

Det er kort sagt fremmedsprogene, der giver os den dybere forståelse af den historie og de kulturer, vi er rundet af, og tillige evnen til at bruge denne lære til at indgå i fremtidige fællesskaber om at håndtere de mange udfordringer, der ikke lader sig standse af nationale grænser.

Sprog er ikke alt – men de er nøglen til resten”.

Det forlyder nu, at den Nationale Sprogstrategi er udskudt til efteråret. Det er ærgerligt.

Først var den lovet offentliggjort i januar-februar, så i foråret og nu udskudt til efteråret.

Der er brug for den her og nu, hvis udviklingen skal vendes – og det skal den!

Oplagt sommerferielæsning:

”Sprogløse verdensborgere”, Jurist- og Økonomforbundets forlag.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.602 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
5.006 andre er allerede tilmeldt