Det viser en undersøgelse, Børnerådet har lavet blandt 4.039 elever i 7. klasse i anledning af, at det i år er 20 år siden revselsesretten blev afskaffet.

"Med denne undersøgelse er vi blevet bekræftet i, at nogle forhold i børns liv, for eksempel misbrug, har stor betydning for, om der er vold i hjemmet. Det betyder, at vi kan sætte mere målrettet ind over for de familier, hvor vi ved, der er problemer. For eksempel ved ikke kun at have fokus på volden, men også ved at hjælpe far og mor ud af deres misbrug. Eller ved at have ekstra opmærksomhed på de børn, som, vi ved, har større risiko for at blive udsat for vold", siger Per Larsen, formand for Børnerådet.

Resultaterne underbygges af tidligere undersøgelser

Børnerådet lavede sidste år en analyse, som viste, at børn med ADHD, ADD, Aspergers syndrom, autisme, OCD eller Tourette oftere bliver udsat for grov vold (19 procent) og psykisk vold (28 procent) sammenlignet med børn, der ikke har en af disse diagnoser. Her udsættes ni procent for grov vold og 17 procent for psykisk vold.

Selv når Børnerådet tager højde for påvirkning fra faktorer som forældrenes beskæftigelsesstatus og barnets etnicitet fremstår sammenhængen mellem barnets diagnose og forekomsten af grov fysisk vold og psykisk vold stadig tydeligt.

Børn med handicap har større risiko for at blive udsat for overgreb

Samtidig viser et svensk studie fra 2011, som bygger på rapporteringer fra både forældre og børn, at børn med psykiske funktionsnedsættelser som ADHD og ADD har større risiko for at blive udsat for fysisk vold sammenlignet med andre børn. Studiet viste også en stærk sammenhæng mellem forældrenes trætheds- og stressniveau og fysisk vold mod barnet.

Mest almindeligt at skubbe og ruske barnet

Ifølge Børnerådets nye analyse er det mest udbredt, at forældrene skubber og rusker deres barn med en diagnose, når de udøver vold mod barnet:

• 26 procent af de børn med en diagnose, som har været udsat for vold, er blevet skubbet og rusket mod 20 procent af de voldsramte børn uden en diagnose.
• 20 procent fortæller, at en forælder har nevet dem i for eksempel i armen mod 16 procent blandt de voldsramte børn uden en diagnose.
• 15 procent er blevet slået med flad hånd mod syv procent blandt voldsramte børn uden en diagnose.
• Otte procent er blevet sparket mod to procent blandt voldsramte børn uden en diagnose.
• Fem procent er blevet slået med ting, for eksempel en bøjle eller en sko, mod tre procent blandt voldsramte børn uden en diagnose.
• Fire procent er blevet revet i håret mod tre procent voldsramte børn uden en diagnose.
• Tre procent er blevet slået med knyttet hånd. Tallet er det samme blandt voldsramte børn uden en diagnose.
• 11 procent har været udsat for noget andet voldsomt mod tre procent voldsramte børn uden en diagnose.

Analysen viser også, at markant flere børn med psykiske funktionsnedsættelser har oplevet reaktioner som at blive truet eller udelukket med tavshed.

Børnene regner i mindre grad med hjælp fra de voksne

Generelt har børn, som bliver udsat for vold i hjemmet, mindre tiltro til, at deres forældre vil hjælpe dem, hvis noget går galt, viser Børnerådets undersøgelse.

Unge med funktionsnedsættelse dobbelt så udsatte på sociale medier

Mens 98 procent af de børn, som ikke har været udsat for vold, siger, at de i høj grad eller i nogen grad kan regne med hjælp fra de voksne i hjemmet, gælder det samme kun for 89 procent af de børn, som har været udsat for psykisk vold som for eksempel at overvære vold mellem familiemedlemmer eller blive udelukket med tavshed af de voksne.

Børnerådet udgiver råd til den svære snak med og om den udsatte elev

Børnenes oplevelse af indflydelse i hjemmet er også forskellig, afhængigt af, om de har været udsat for vold. Til spørgsmålet om, hvorvidt barnet oplever at kunne sige sin ærlige mening derhjemme, svarer 91 procent af de børn, som ikke har været udsat for vold i hjemmet, at de i høj grad eller i nogen grad oplever at have denne mulighed. Blandt gruppen af børn, som har været udsat for fysisk grov vold, oplever kun 67 procent, at de i høj eller i nogen grad kan sige deres ærlige mening.

Børnene bliver bange for overhovedet at sige noget

Samme mønster findes hos gruppen af børn, der har været udsat for mindre grov vold og psykisk vold. Her svarer 29 procent, at de i mindre grad eller slet ikke har mulighed for at sige deres ærlige mening derhjemme.

Som Thea på 13 år reflekterer over, så kan den psykiske vold og det at være bange for at sige sin mening let hænge sammen:

"Altså, jeg tænker, at det kan vel også være vold, at børnene bliver bange for at sige, hvad de vil, og sige deres mening om ting. Eller hvis der er nogen, der slår deres børn, hver gang de siger et eller andet forkert, så kan børnene måske være bange for overhovedet at sige noget til forældrene, og sige hvad de synes, og hvad de tænker på. Så jeg synes overhovedet ikke, at det er en god ting, at der er vold", siger hun i Børnerådets rapport.

Der er behov for at stå sammen om at forebygge vold mod børn

Selvom det i år er 20 år siden, at det blev ulovligt for forældre i Danmark at udsætte deres børn for vold, viser undersøgelse på undersøgelse alligevel, at mange børn stadig bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet. Det vil Børnerådets formand have et opgør med:

"Det er desværre langt fra alle forældre i Danmark, som har forstået, at det er ulovligt at slå børn. Det understreger, at der stadig er behov for at stå sammen om at forebygge vold mod børn og understøtte den positive kulturelle forandring, vi trods alt har set siden afskaffelsen af revselsesretten", siger Per Larsen.

Du kan læse Børnerådets undersøgelse via dette link: