Nu er de her - de 11 store webbaserede undervisningsmidler, som er udviklet med statsstøtte til brug som grundbogslignende undervisningsmaterialer i den danske folkeskole, men som mange lærere og elever slet ikke kender. Og så stærkt som udviklingen går på nettet, er de også snart forældede, og så er rigtig mange skattemillioner spildt. Derfor er det lige nu, man burde etablere (mindst) 11 forsøg, hvor skoleklasser får tid til for alvor at prøve at arbejde netbaseret.

Det kræver naturligvis en nutids-pc til hver elev med en seriøst bred bredbåndsforbindelse og meget gerne en interaktiv tavle. Giv så klasserne og deres lærere et helt skoleår til at gennemføre en undervisning, som matcher nutidens netbaserede arbejds- og privatliv, og lad dem og tilknyttede forskere undersøge effekterne af at lære engelsk ved at surfe rundt i en interaktiv by befolket af engelsktalende flamingoer frem for at sidde med en grundbog, høre teksten læst højt fra en cd og svare på de tilhørende opgaver sammen med sidemanden. Lad dem afprøve de højt besungne muligheder for at undervisningsdifferentiere ved at udnytte nettets muligheder for at arbejde med den samme fortælling på forskellige faglige niveauer.

Kun på den måde kan man vurdere, om det er den rette vej at gå i folkeskolen. Er det muligt at bevare alle fordelene ved klasseundervisning, gruppearbejde og to-og-to-arbejde med et undervisningssystem, der inviterer til, at hver elev sidder med høretelefoner og bevæger sig dybt ind i en virtuel verden? Kan læreren bevare overblik og kontrol over, at hver eneste elev gør tilstrækkelige fremskridt? Og hvordan skal programmerne videreudvikles, hvis de virkelig skal erstatte grundbogssystemer?

Undervisningsminister anno 2004 Ulla Tørnæs havde store ambitioner med at poste 48 millioner i udviklingen af disse rent danske webbaserede undervisningsmidler, men foreløbig er det blevet en fuser. Undervisningsprogrammerne er så omfattende, at lærerne skal bruge mange, mange timer på at sætte sig ind i deres krinkelkroge og vildveje. Elevcomputere er som regel noget, der skal bookes i god tid. De er oftest forældede, der går fem-ti minutter, før eleverne er logget på, og det er langtfra sikkert, at internetforbindelsen kan bære, at en hel klasse samtidig bevæger sig ind på en netside med masser af grafik, musik, film og interaktivitet. Så længe det er virkeligheden, er det fuldstændig urealistisk, at skolerne skulle finde penge til disse programmer på budgettet. Og hvis regering og kommuner på forhånd blankt afviser at sikre, at alle skoler hele tiden har toptunede computere svarende til i hvert fald én per to elever, er der slet ingen grund til at satse yderligere på store netbaserede undervisningsmidler. |