Det bedste ved test skal frem i lyset (kommentar)

Nationale test måler ikke undervisningens kvalitet, mener lærer, som har prøvegennemført den nationale læsetest med sin 2. klasse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hun havde ladet sine elever i stikken. Det var den fornemmelse, lærer Lotte Bolø stod tilbage med, da hendes 2. klasse prøvegennemførte den nationale læsetest i efteråret. Problemet var ikke, at de ikke kunne svare på opgaverne, for de ved godt, at en test også byder på opgaver, som de ikke kan svare på. Problemet var, at opgaverne var udformet på en måde, så eleverne slet ikke vidste, hvad de skulle svare på, og det gav dem en oplevelse af nederlag.

Lotte Bolø er lærer på Ulkebøl Skole i Sønderborg, og hun bruger gerne test i sin undervisning. Men hun foretrækker test, som rent faktisk tester, om eleverne kan læse, og det, mener hun ikke, var tilfældet med den test, hun blev præsenteret for under prøvegennemførelsen af den nationale læsetest til 2. klasse.

Hun er enig med professor Mads Hermansen i, at systematisk undervisning er vigtig.

»Men den laissez faire-agtige undervisning ligger langt tilbage i tiden. Vi har i mange år haft Fælles Mål, Klare Mål og nu også elevplaner, som gør, at der er meget mere systematik i det, vi går og gør. Alle lærere ved jo, at det i meget højere grad nu er vigtigt at pointere og dokumentere, hvad målet med undervisningen er, og at evaluere. Alle steder er man organiseret i team, og det gør, at undervisning ikke er helt så privat en sag, som det var i gamle dage. Man har nogen, som man skal samarbejde med, og man planlægger i fællesskab. At det skulle være nationale test, der gør noget ved den laissez faire-agtige undervisning, mener jeg ikke er rigtigt«, siger hun.

»Men jeg tror, han har ret i, at lærerne ikke har været gode nok til at vise, at eleverne rent faktisk lærer noget. Vi har ikke været gode nok til at synliggøre for forældre og for hele verden, at de danske lærere kan en hel masse. Vi er blevet nødt til at kunne vise det over for hinanden, for man kan ikke sidde og gemme sig og ikke trække noget læs«, siger Lotte Bolø.

Hun mener »overhovedet ikke«, den danske didaktiktradition er nok til at robustgøre undervisningen over for »teaching to the test«.

Hun henviser til en undersøgelse af Lotte Rahbek Schou baseret på læreres nuværende erfaring med de nationale test. Den viser, at lærerne i høj grad vil sørge for at ruste eleverne til testene ved at inddrage dem i undervisningen.

»Mads Hermansen siger, at de nationale test ikke skal fylde særlig meget, og at man nærmest skal lade, som om de ikke er der. Sådan vil det ikke være. Selvfølgelig vil man gøre noget i forhold til dem, man kan jo ikke bare være ligeglad«.

Næste gang vil Lotte Bolø i hvert fald selv bruge undervisningstid på at forberede eleverne bedre på testens udformning af opgaver. Så de for eksempel ved, hvad de skal, når opgaven lyder på, at de skal finde to ord med samme lyd, og der så er en række billeder.

»Jeg synes, det var en meget ubehagelig situation, at børnene sad til en test, som ingen af os vidste, hvad gik ud på. Jeg ville føle, at jeg lod børnene i stikken, hvis jeg ikke havde undervist dem i formen og den måde, opgaverne er bygget op på, så selvfølgelig vil jeg bruge noget tid på det. Og hvis jeg og skoleledelsen skal se resultaterne, og de skal sendes ud i verden, så er jeg da ikke ligeglad med, hvordan mine børn klarer sig«.

Testen siger noget om elevernes paratviden, og hvor gode eleverne er til at sætte sig ind i, hvordan de løser opgaver, som de ikke har set før. Den tester bestemt ikke undervisningens kvalitet, mener hun.

»Det bliver jeg godt nok provokeret af, at Mads Hermansen siger. Det er en evaluering af en meget, meget lille del af undervisningen. Den siger ikke noget om undervisningens kvalitet, for vi gør så mange andre ting i undervisningen, som er svære at teste, og som testen - i hvert fald den test, jeg blev præsenteret for - overhovedet ikke beskæftiger sig med. Det er for eksempel, hvordan man samarbejder, hvordan er man kreativ, tager man initiativ, elevernes ekspressive sprog og meget mere. Det tager testen ikke højde for«.

Testene er ikke gode nok, og derfor kan de heller ikke bruges som udgangspunkt for en åbnende diskussion om den undervisning, der praktiseres på skolen, mener hun.

De penge, som er brugt på nationale test, kunne være brugt bedre, og der burde fokuseres mere på at udvikle test, som kan bruges i undervisningen. Og ligesom Hermansen mener hun ikke, at de nationale test er et pædagogisk redskab.

»Der er ingen tvivl om, at en formativ test kan bruges pædagogisk. Man burde bruge mange flere resurser på at udvikle testsystemer eller måder at evaluere på, så vi bliver bedre til at evaluere i skolen. Jeg tror, mange lærere savner redskaber til at evaluere eleverne på en ordentlig måde«.

I undervisningen kan læreren sætte mål og vise eleverne, hvad de har lært i løbet af et forløb. Men den inddragelse oplevede Lotte Boløs elever ikke, da de afprøvede læsetesten.

»Lige så snart eleverne er bekendt med målet med undervisningen og bliver en del af processen, og de kan mærke, at de selv bliver bedre, så flytter det langt mere. Det er selvfølgelig nemt at bruge de sammenfattende former for testning, baseret på punktnedslag, men det er bare ikke noget, der flytter særlig meget«. |

Læreren

Lotte Bolø er uddannet lærer fra Blaagaards Statsseminarium i 1990 og blev i 2008 uddannet som læsevejleder. Hun arbejder på Ulkebøl Skole i Sønderborg, hvor hun blandt andet er dansk- og klasselærer i en 2. klasse, og i efteråret 2009 afprøvede de den nationale læsetest.

»Alle lærere ved jo, at det i meget højere grad nu er vigtigt at pointere og dokumentere, hvad målet med undervisningen er, og at evaluere. Alle steder er man organiseret i team, og det gør, at undervisning ikke er helt så privat en sag, som det var i gamle dage« Lotte Bolø»Lige så snart eleverne er bekendt med målet med undervisningen og bliver en del af processen, og de kan mærke, at de selv bliver bedre, så flytter det langt mere« Lotte Bolø
Powered by Labrador CMS