De nationale test er ikke et pædagogisk redskab, mener professor, dr.pæd. Mads Hermansen, og hvis det havde stået til ham, var de slet ikke blevet indført. Alligevel har de nationale test medført en diskussion, som han håber kommer til at styrke kvaliteten af den undervisning, som foregår i skolen. Den har nemlig været en anelse for »laissez faire-agtig«, mener han.

»At der nu er indført nationale test, opfatter jeg som en mistillid, der jo har en vis begrundelse, fordi lærerne ikke har vist godt nok, at det, der foregik, var produktivt«.

Undervisningen har på både godt og ondt været præget af en stærk didaktisk tradition, og da den sorte skole blev afskaffet, forsvandt meget af den systematiske undervisning også, mener han.

»Min generation af lærere, som blev uddannet fra midt-60'erne og frem til midt-70'erne, afskaffede den sorte skole - eller i hvert fald den autoritetsstyrede skole. Men samtidig afskaffede vi også rigtig mange af traditionerne for, hvordan man arbejder systematisk med undervisningen. Det betød, at vi fik smidt noget af det gode ud sammen med det dårlige, og så er man nødt til at reinstallere eller refortolke for at få kvaliteterne tilbage«, siger han.

»Problemet med didaktiktraditionens lærere har været, at det var lige ved, at 'anything goes'. Lærerne har gjort det, de synes er fornuftigt, og så foretager de en vurdering af det. Og når lærerne har været gode og opmærksomme nok, så har det også været godt nok, men rigtig mange lærere har jo absolut ikke taget den evaluerende og eksponerende side af undervisningen alvorligt. Det er jo helt oplagt, som mange undersøgelser er nået frem til, at børn bliver bedre af at få vist, at de bliver bedre. En test kan påvise, at de er blevet bedre til noget bestemt, fordi nu kan man se, 'at det her kan du nu, det kunne du ikke for et halvt år, et helt år eller 14 dage siden'«.

I antologien »Test i folkeskolen« bidrager Mads Hermansen med en artikel om, hvad der sker, når man indfører nationale test. Det korte svar på spørgsmålet er, at det medfører et øget fokus på ikke blot de nationale test, men også på test og evaluering generelt. Og at lærerne kaster sig ud i at bruge mange flere test og øvrige evalueringsmetoder i undervisning, er en glædelig følge af indførelsen af nationale test, mener Hermansen.

»Hvis forankringen i den danske didaktiske tradition og i en professionel praksis opretholdes, er det fortsat min opfattelse, at undervisningen kan optimeres gennem brugen af test«, skriver han i sin artikel.

Han argumenterer for, at lærere i deres undervisning skal monitorere - altså vise eller udpege elevernes fremskridt. Den monitorering, som en test kan levere, kan tydeliggøre elevernes faglige niveau og danne grundlag for, hvordan den videre undervisning skal tilrettelægges.

»Jeg tror, den mest robuste del af didaktiktraditionen forbundet med den mest produktive side af det at monitorere, evaluere og teste vil være noget, der kan indgå i en fin symbiose og kvalitetsudvikle undervisningen«.

Samtidig advarer han mod den sorte side af en testkultur og fastslår, at »teaching to the test« er en af de potentielle negative følger af indførelsen af nationale test.

»Men når jeg alligevel ikke tror, det går så galt, så er det, fordi den danske skoletradition baserer sig på en udtalt didaktiktradition, der går ud på, at man arbejder med en selvfortolket forståelse inden for en rammelovgivning og nogle rammebestemmelser for, hvordan man skal arbejde med fagene. Det vil sige, at lærerne har metodefrihed og fortolkningsfrihed inden for rammerne«.

»Den didaktiktænkning, som er nedpløjet i den danske lærerstand eller lærersjæl, vil formodentlig være med til at robustgøre undervisningen over for 'teaching to the test'. Jeg tror stadig, at man kan få det bedste ud af begge verdener, og der er jo noget godt ved testene. Det handler grundlæggende om at få eksponeret det bedste ved testene, få nedtonet det værste ved dem, at få fremhævet fordelene ved didaktiktænkning og få nedtonet det værste. Når der er kommet et pres på lærerne, for at de skal teste, så er det, fordi de ikke helt selv har kendt deres besøgelsestid i forhold til at sørge for orden i eget hus og vise, at man når nogen vegne med undervisningen«.

Der er et problem med effektiviteten og kvaliteten af undervisningen, når 10-15 procent af eleverne forlader skolen som funktionelle analfabeter, pointer han.

»Et samfund har legitimt krav på at vide, om der er kvalitet i det, der foregår i undervisningen, og de nationale test er jo en evaluering af undervisningens kvalitet. Jeg er langt hen ad vejen tilhænger af gennemsigtighed«, siger han og påpeger, at de nationale test også kan vise, at det, der foregår i undervisningen, fungerer.

Et af de gentagne argumenter for indførelsen af nationale test har været, at lærerne skal have et pædagogisk redskab, som de kan bruge i undervisningen.

»Jeg synes ikke, der er hold i, at man giver dem et pædagogisk redskab. Man giver dem en niveauvurdering. Og hvis man fokuserer forfærdelig meget på de nationale test, så kan vi komme til at skabe de mørke sider af testuniversets værste konsekvenser«, siger Mads Hermansen.

I antologien anbefaler han lærerne at holde før- og eftersamtaler med eleverne, når de benytter sig af faglige test i undervisningen. Samtalerne skal hjælpe eleverne med at identificere forventet niveau, udfordringer og evaluering af resultater. Men den metode er ikke anvendelig til de nationale test, som han ikke mener bør fylde meget i undervisningen. Testresultaterne skal snarere bruges til medarbejderudviklingssamtaler eller kollegial sparring i teamet.

»Jeg tror ikke, man skal gøre så forfærdelig meget ud af de nationale test i undervisningen. Man kan se dem som en årlig event, og så skal lærere og ledelse tage en diskussion om, hvordan det ser ud på den enkelte skole og i forhold til andre steder, og om resultaterne giver anledning til at tænke om i forhold til undervisningen og den enkelte lærers kvalifikationsprofil. Man skal bruge de nationale test til en åbnende diskussion om, hvad der sker«.

Den nationale læsetest for elever i 2. klasse er for svær og en ubehagelig oplevelse for eleverne, lyder kritikken fra flere af de lærere, som har prøvegennemført testen med deres klasser. Men Mads Hermansen frygter ikke for, at svære opgaver i de nationale test vil medføre nederlag for eleverne. Testsituationen er ikke en pædagogisk situation, og det er nødvendigt, at der er opgaver, som eleverne ikke kan svare på, for at finde ud af, hvor eleverne møder udfordringer, de ikke kan overvinde.

»Oplevelsen af failure er minimeret i den måde, de nationale test er opbygget på«, siger han og henviser til, at testene er adaptive og derfor hurtigt sporer sig ind på elevernes niveau.

Om de nationale test kommer til at medføre teaching to the test, afhænger af, hvordan resultaterne bliver brugt af lærere, skoleledere og politikere.

»Man kan være meget konkret og tilrettelægge undervisningen mod gode testresultater, og det er klart, at svage lærere, svage skoleledere og svage politikere, der presser på, kan være med til at skubbe i retning af, at det bliver den sorte version, der kommer ud af det. Men i den gode version da er det endnu et bud på, at man får vist noget om et generelt niveau i forhold til bestemte faglige udfordringer«.

Det er vigtigt at afdramatisere det negative og produktudvikle det positive ved de nationale test, og Mads Hermansens håb er, at lærerne går i gang med den kreative udvikling af alle mulige former for test i undervisningen, og at de fortsat stiller sig kritiske over for de nationale test.

»Lærerne skal som profession og med professionens autoritet udtale sig om omstændighederne ved de nationale test. Det vil sige, at de skal stille krav til, at testene er ordentlige, at testresultaterne ikke får betydning for løndannelse, og at vi ikke får nogle af de grimme forhold, som vi for eksempel har set i England, hvor man sætter de dygtigste lærere til at undervise i de fag og områder, som de ved, der nu skal testes i, så skolen får en høj performance. Professionen og fagforeningen skal kritisere og stille krav om ordentlighed og professionalitet i forhold til de test, som får national karakter«, mener han. |

Forskeren

Professor, dr.pæd. Mads Hermansen, Copenhagen Business School, beskæftiger sig blandt andet med pædagogisk psykologi og specielt læreprocesser og undervisningsovervejelser. Han bidrager i antologien »Test i folkeskolen« med en artikel om, hvad der sker, når man indfører nationale test.

»Et samfund har legitimt krav på at vide, om der er kvalitet i det, der foregår i undervisningen, og de nationale test er jo en evaluering af undervisningens kvalitet« Mads Hermansen»Hvis man fokuserer forfærdelig meget på de nationale test, så kan vi komme til at skabe de mørke sider af testuniversets værste konsekvenser« Mads Hermansen