Der er gang i den på danske-dyr.dk - skoleelever fra hele Danmark surfer rundt blandt dyrene i det digitale læremiddel. Men det er et af de få, der har haft succes i folkeskolen. Det forklarer cand.pæd. Karsten Gynther, som er projektleder for It og læring på University College Sjælland og medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk. Forklaringen på succesen er ifølge Karsten Gynther, at danske-dyr.dk lægger op til en arbejdsform, som var progressiv i 30'erne, men som siden er blevet en didaktisk rutine i folkeskolen: emnearbejde.

»Alle i den danske folkeskole ved, præcis hvad man skal gøre, når man laver emnearbejde. Hos danske-dyr.dk arbejder man med et afgrænset tema, som er fuldstændigt støttet op af tekst og billeder, og alle ved, at man for eksempel skal ind og finde noget om en hjort for derefter at læse og skrive noget om den«, forklarer han.

Netop denne rutine er ifølge Karsten Gynther en af årsagerne til det begrænsede salg af de digitale læremidler fra ITIF-projektet.

»Hvis man skulle have kommerciel succes med de digitale læremidler, skulle man læne sig op ad det, som alle lærere og elever kender til hudløshed, og som et digitalt læremiddel kan gøre det nemmere at gennemføre. Men det giver jo ikke nødvendigvis faglig innovation«.

Karsten Gynther er projektleder på en kvalitativ undersøgelse af den pædagogiske effekt af de digitale læremidler i ITIF-projektet. Han har identificeret en række pædagogiske udfordringer, som skal overvindes, hvis de digitale læremidler skal blive bedre integreret i folkeskolens undervisning.

»Lærebogen er stadigvæk dominerende i folkeskolen, og det er der en meget god grund til: Den er driftsikker«, forklarer Karsten Gynther, der ikke ser driftsikkerhed som udelukkende et teknisk, men også et pædagogisk begreb.

»Når man som lærer træder ind i klasseværelset, så står man i det, jeg kalder en pædagogisk handletvang. Man skal simpelthen have noget til at ske sammen med nogle elever, og så duer det simpelthen ikke, hvis læremidlet ikke er driftsikkert nok«.

It-infrastrukturen kan derfor være en væsentlig hæmsko for en vellykket integration af digitale læremidler i folkeskolen, men det er langtfra den eneste, påpeger Karsten Gynther.

»De digitale læremidler er svære at overskue, fordi man ikke hurtigt kan bladre dem igennem som en lærebog. Det kræver mere forberedelsestid, og man ved ikke umiddelbart, hvordan lærerrollen skal være, og hvordan man skal organisere undervisningen. De kan ikke bare glide ind i nogle gængse og vante didaktiske rutiner«.

Det kan skabe problemer for lærere, der normalt støtter sig til lærebogen eller er på udebane i et fag, som de for eksempel ikke har linjefag i, forklarer han.

»Man skal være stærk i sit fag og være vant til at sætte den didaktiske dagsorden for at kunne bruge de digitale læremidler på en ordentlig måde. Derfor vil det for nogle lærere være mere krævende at bruge de digitale læremidler, for der er ikke den samme lineære tænkning, hvor læreren bare kan styre forløbet«.

Der er bekymrende tendenser i forhold til læreres generelle opfattelse og brug af it i folkeskolen, mener Karsten Gynther.

»Det er en hovedtese, som jeg er begyndt at iagttage i flere af mine projekter, at man i skolerne opererer med begreberne 'det almindelige' og 'det usædvanlige'. Det er en skelnen, mange lærere har, hvor de underviser på forskellige måder«, siger han og uddyber:

»Vi oplever i en række undersøgelser, at når man skal lave noget særligt og anderledes i folkeskolen, så vælger man ofte nogle arbejdsformer, hvor lærerrollen bliver svagere. Hvor eleverne skal være selvvirksomme og tage ansvar for egen læring, men det er efter min mening en fejltagelse, når det kommer til it«.

Karsten Gynther påpeger, at læreren fortsat bør tage styringen i undervisning med digitale læremidler. Det kræver, at læreren tænker om sin lærerrolle på samme måde som ved undervisning i andre materialer og i lige så høj grad understøtter eleverne fagligt i deres arbejde med de digitale læremidler.

Der er til gengæld mange positive elementer ved anvendelsen af digitale læremidler i undervisningen, hvis det lykkes at bevare styringen, understreger Karsten Gynther.

»Vi kan se nogle tendenser til, at disse materialer er gode til undervisningsdifferentiering, og det har lærebogen nogle problemer med. Digitale læremidler kan desuden være multimodale. Du kan have billeder, tekst og lyd i spil samtidigt, og det er en klar fordel for eksempelvis de læsesvage elever«.

De digitale læremidler kan derudover have stor betydning for lærerens mulighed for at sørge for, at alle elever får udbytte af undervisningen.

»De kræver mere tid til forberedelse af den enkelte time, men vi kan også se, at de frigør lærertid i undervisningen. At de er gode til at have nogle opgaver, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt, så læreren kan bruge tiden på at støtte de svage elever«, forklarer han og henviser til, at det desuden er positivt, at de fleste digitale læremidler lægger op til elevsamarbejde.

Læremiddel.dk offentliggør sin rapport med anbefalinger til, hvordan de digitale læremidler fra ITIF-projektet kan blive mere udbredt i folkeskolen, den 10. marts. |

»Når man som lærer træder ind i klasseværelset, så står man i det, jeg kalder en pædagogisk handletvang. Man skal simpelthen have noget til at ske sammen med nogle elever, og så duer det simpelthen ikke, hvis læremidlet ikke er driftsikkert nok«