Blog
0   6

Styrk indeklimaet for at styrke fagligheden

Abonner på nyt om Danske Skoleelever i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Indeklima og faglighed går hånd i hånd. Det viser undersøgelser foretaget af FOA i 2011 og DCUM i 2013. Det er altså ikke noget, der er gået op for os i går. Alligevel kunne man tidligere på måneden høre KL’s formand Martin Damm komme med følgende citat til økonomiforhandlingerne: ”Kommunerne har fortsat et stort efterslæb på vedligeholdelsen af bl.a. folkeskoler og anslår selv, at der er brug for op mod 19 mia. kr. Vel at mærke for at få enderne til at mødes – ikke for at få skolebænke i mahogni og vandhaner i guld.”

Det gør mig helt utroligt trist til mode, når jeg læser nyheder som denne. Når vi har så stor en viden om indeklimaets påvirkning på indlæring og trivsel, begriber jeg ikke de prioriteringer man foretager. En skoledag med dårlig udluftning, høje temperaturer og uoverskueligt støjniveau lyder ikke som det optimale læringsmiljø. I hvert fald ikke hvis du spørger mig. På arbejdspladser har man altid set en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og produktivitet, og arbejdsmiljøet er noget der bliver taget særdeles alvorligt. Der er åbenbart opstået en kollektiv konsensus om at undervisningsmiljøet, og faciliteterne på landets skoler, ikke er noget man behøver at prioritere lige så højt som hos de voksne. Det er simpelthen for dårligt.

Og selv om man kan mene at det nok går meget fint i Danmark, så må man igen blive skuffet. For hvis vi sammenligner de danske skoler med norske og svenske skoler, kan vi f.eks. på ventilation se at, i gennemførte målinger havde 56 % af danske skoler utilstrækkelig ventilation, hvilket kun gør sig gældende på 16 % af de svenske og 21 % af de norske skoler (FOA, 2011). Altså halter vi markant efter vores nabolande. Det er simpelthen tid til at tage indeklimaudfordringerne alvorligt.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi bliver ved med at tale om den manglende motivation, der hersker på landets skoler. Og jeg er slet ikke uenig i at motivationen er noget af det allermest centrale, når det kommer til at gøre skolen og læringen bedre. Jeg forstår ganske simpelt bare ikke, hvorfor en logisk slutning på motivationsudfordringerne ikke er at ændre de umotiverede læringsmiljøer, der desværre ofte er på de danske folkeskoler. Vi taler ofte om indre motivation og inspirerende undervisning, som er utroligt vigtigt. For mig at se, er der bare lige så meget at hente i de fysiske rammer skolen stiller til rådighed.

”Næsten 20 % af de elever i indskolingen, der oplever et rigtig dårligt indeklima, keder sig ofte i skolen, modsat blandt de elever, der oplever et rigtig godt indeklima, hvor der kun er 4,1 %, der ofte keder sig i timerne.”. Dette citat er taget fra DCUM’s indeklimarapport fra 2013, og bekræfter min hypotese om indeklimaets vigtighed for motivation – og for at modvirke kedsomhed.

Men hvordan gør vi det så bedre? Forbedring af undervisningsmiljø og indeklima lugter for det meste langt væk af penge. Penge som ingen har, og har endnu mindre lyst til at bruge.

Et af kernepunkterne når det kommer til forbedring af undervisningsmiljøet generelt, er at inddrage eleverne i processen. Det er eleverne der gerne skulle trives i rammerne, og derfor er deres stemme essentiel for skabelsen af det gode læringsmiljø.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ