Blog
0   19

Deutschunterricht in Dänemark

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.


”Deutschunterricht in Dänemark” er titlen på en netop udgivet bog. Bogen giver et indblik i fagets situation i Danmark netop nu med særligt hensyn til den danske folkeskole – et kik ind i folkeskolereformen fra 2014 med dens konsekvenser for faget tysk. Læsning af bogen er et "muß" for alle tysklærere i grundskolen, men tysklærere fra de øvrige skoleformer kan også roligt læse med.

#Fil 3

En højaktuel publikation

Artiklen fortsætter under banneret

Det er med sikkerhed første gang i perioden 2013 – 2017, at faget tysk er blevet beskrevet så intenst og aktuelt, som det finder sted i bogen ”Deutschunterricht in Dänemark” med undertitlen ”Tyskundervisning i Danmark”. Bogen er således højaktuel.

”Tyskundervisning i Danmark” tager udgangspunkt i dagens tyskundervisning i grundskolen, der er det naturlige udgangspunkt for den basis, der senere skal føre eleverne frem til at vælge faget på de videregående uddannelser. Det er i grundskolen, kimen til den videre undervisning lægges.

Bogens forfatter, Anne-Marie Fischer-Rasmussen, giver et indblik i undervisningen tidligere, men lægger hovedvægten på de læseplaner og mål, der er opstillet for tyskundervisningen i 2017. Hun påpeger årsager til den ”flugt”, vi kan registrere fra folkeskolen til de friere grundskoler, og påpeger det ringe karaktergennemsnits betydning for valg af faget fremadrettet.

Hun beskriver læseplansarbejdet, hvor arbejdsgruppen, som hun selv var en del af, bestræbte sig for at beskrive elevernes færdighedsniveau med udgangspunkt i den ”Europæiske referenceramme for sprog” som niveau A2 efter 9. klasse – og som kontrast her til de forventninger, der er beskrevet i kravene til prøverne. Der må sidde en og anden i undervisningsministeriet, der har røde ører, og man må håbe, at der fremadrettet bliver rettet op på misforholdet til forventningerne i den daglige undervisning og i prøvekravene.

Målorienteret undervisning

Den målorienterede undervisning får et skud for boven:

”Fraglich ist, inwieweit die starke Fokussierung auf ’lerngesteuertes Unterrichten’ eigentlich eine Innovation ist… Fraglich ist auch, inwieweit diese einseitige Fokussierung auf ’lernzielgesteuertes Unterrichten’ und die damit verbundene ’kompetenzobsession’ dem eigentlichen Ziel des Fremdsprachenerwerbs Rechnung trägt”. Og endelig denne svada: ”Interessant ist in diesem Zusammenhang, das das Bildungsideal nicht länger die ’menschliche Bildung’ als Schwerpunkt hat, sondern die Befähigung, den ’Anforderung des Arbeitsmarktes’ naherkommen können.” Der er i sandhed noget at tænke over!

New Public Management –

Ein Paradigmenwechsel mit verheerenden Folgen

Også begrebet ”New Public Management” tages under kærlig behandling, idet ”fremdriftsreformen”, som den også betegnes, beskrives med de kompetencemål, det har ført  med sig. Lov 409 om lærernes arbejdstid bliver her sat i relief i den udstrækning, hvor begrebet har medført en autoritær styring og kontrol af de offentligt ansatte.

Forfatteren beskriver i et særligt kapitel de resultater, skolereformen fra 2014 har haft (og har) på lærergerningen i Danmark:

  1. ”En forhøjelse af det ugentlige undervisningstimetal i alle fag”
  2. En ikke længere nomineret forberedelsestid
  3. Inklusion af elever, der tidligere blev undervist på særlige skoler eller i specialundervisningsfag.
  4. En bundethed af at skulle følge undervisningsmål – uafhængigt af ovenstående punkter.”

Ovenstående ses i sammenhæng med de opblødninger, der er sket i kommuner, der har erkendt, at folkeskolereformen ikke kan gennemføres uden motiverede lærere, der er tilfredse med deres egen arbejdsplads.

I forlængelse heraf næres der håb om, at den nuværende undervisningsminister Merete Riisagers tiltag om en mere åben og mindre målstyret folkeskole, vil få konsekvenser for fremtiden. Som det udtrykkes af lærer Mette Frederiksen  i tre punkter:

  1. ”Fra målstyring til formålsstyring
  2. Tid til at forberede den gode undervisning
  3. Kortere skoledage”

 

Herpå beskriver bogen faget ”Tysk som fremmedsprog” i den danske læreruddannelse.

Også hvad angår læreruddannelsen lades der noget tilbage at ønske på uddannelsesområdet – især hvad tid til faglig dygtiggørelse angår. Der henvises til praktiklærerforeningens censorrapport 2016: ”Rammerne for uddannelse til tysklærer er strammet sådan til i forhold til formålene for uddannelsen, at det er rigtig svært for de studerende især at opnå en tilfredsstillende sprogfærdighed i forløbet…”

Et særligt afsnit er viet gymnasiereformen og den gymnasiale uddannelse, og det påpeges, hvor vigtigt det er, at der indholdsmæssigt, og hvad angår arbejdsformer, bygges bro mellem folkeskole og gymnasium.

Bogen afsluttes med ”Ein Blick auf die Universitäten”.

Som det fremgår, er bogen et indblik i dagens tyskundervisning på alle niveauer, som også titlen lægger op til.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at bogen ikke gennemgående er skrevet på dansk. Det ville have givet ikke så tyskkyndige en god mulighed for at få indsigt i tyskfaget på tværs – men det betyder dog så lidt i forhold til det samlede indhold.

Som jeg skrev indledningsvis, er bogen et muß for enhver underviser i faget tysk.

Bogens indhold styrkes af et væld af kildehenvisninger, der oftest via web-adresser kan nås direkte og dermed give direkte dokumentation.

Den vil kunne give anledning til mange debatter i fagudvalgene rundt omkring i det danske land og naturligvis blandt de tyskstuderende i læreruddannelsen.

God læselyst!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
2.644 andre er allerede tilmeldt