Læringsrelationen, som selvstændigt begreb

I megen litteratur om læring nævnes relationen mellem de lærende sjældent, som vigtig i forhold til læring, dette til trods for, at netop denne er grundlaget for de fleste, hvis ikke alle, metoder til læring. Det er min påstand, hvilket jeg vil forsøge at gøre rede for i denne artikel, at styrken af læringsrelationen er lige frem proportional med omfanget af den læring, der finder sted.

Jeg har undret mig over det manglende fokus på læringsrelation, som selvstændigt begreb, og har gjort meget for at skærpe dette fokus  i mit arbejde med uddannelsesforskning gennem de sidste tre år. 

Første gang jeg er stødt på begrebet, som fremhævet og betydningsfuldt, var da jeg læser en tekst skrevet af den skotske Professor Keith J. Topping, University of Dundee i forbindelse med research til min bog om Peer Learning, der er udkommet på Hans Reitzels Forlag, den 28. marts 2017. Læs mere herom på bogens hjemmeside www.peerlearning.hansreitzel.dk  

Læringsrelationen bygger på interaktion

Læringsrelationen er der hvor læring finder sted gennem interaktion mellem to eller flere personer. 

Interaktion skaber læring, der opstår når to eller flere personer udveksler viden og eller erfaringer. Læring skabes når subjektets bevidsthed bearbejder ny information, der kommer ude fra. Denne information bliver holdt op mod den viden, der eksisterer i subjektets bevidsthed. Godkendes de nye informationer som nyttige, relevante og korrekte bliver disse optaget i subjektets bevidsthed og der skabes ny viden, nye færdigheder eller nye kompetencer. (Qvortrup, 2012). 

Læringsrelationen kan være symmetrisk eller asymmetrisk, som nævnt og uddybet nedenfor. Er læringsrelationen symmetrisk betyder det, at de personer, der skaber relationen er ligestillede. For eksempel kunne de begge være elever på en skole.  Selvom eleverne går i forskellige klasser er relationen stadig symmetrisk, da begge er elever. Er relationen asymmetrisk er det fordi de personer, der indgår i relationen, har forskellige roller i fællesskabet, som for eksempel, når den ene er elev og den anden er professionel lærer.

Læringsrelationens effekt

Professor Keith J. Topping skriver i artiklen Trends in Peer Learning (2005) følgende om læringsrelationens betydning:

Som læringsrelationen udvikler sig, vil både den der hjælper og den der bliver hjulpet blive mere bevidste om hvad der sker i deres læringsinteraktion, og samtidig blive bedre i stand til at overvåge og regulere effektiviteten af deres lærinsstrategier i forskellige sammenhænge. Denne udvikling, frem mod fuld bevidsthed om tydelig og strategisk metakognition, fremmer ikke kun mere effektiv læring, det gør også både den der hjælper og den der bliver hjulpet mere sikker i egen tro på, at de kan opnå endnu mere og styrker deres indsigt i, at deres succes er et resultat af deres egne anstrengelser og egen indsats.

Den asymmetriske Læringsrelation

Den asymmetriske læringsrelation opstår når lærere underviser elever eller når, udenfor skolens rammer, instruktøren underviser kursisterne. Denne læringsrelation bygger på et ulige forhold, da læreren og eleverne indtager forskellige roller i det sociale system, som læringsarenaen udgør. (Luhmann 2002). Tilliden og den gensidige sociale afhængighed (Johnson et Johnson 2005) vil derfor typisk være på et lavere niveau end det er tilfældet i den symmetriske læringsrelation.

Den symmetriske Læringsrelation

Den symmetriske læringsrelation opstår når elever underviser elever, eller udenfor skolens kontekst, når kursister underviser kursister. I dette tilfælde er der tale om Peer Learning, hvor ligestillede underviser hinanden. (Wedel N, 2017). Denne relation mellem lærende, der er ligestillet i det sociale system, er meget effektfuld og bygger i vid udstrækning på den gensidige sociale afhængighed. (Johnson et Johnson 2005)

Læringsbegrebet

Den anvendte forståelse af læringsbegrebet bygger på den systemiske forståelse heraf, hvor udgangspunktet er det sociale system, der består af psykiske systemer. Det sociale system vil, i denne kontekst, typisk være et læringsfællesskab, som for eksempel en skoleklasse. De psykiske systemer er de personer der udgør læringsfællesskabet og dette gælder både lærerne og eleverne. De psykiske system styres af bevidsthed, medens den styrende kraft, der former de sociale systemer og kontinuerligt binder dem sammen er kommunikation.

Læring skabes når bevidstheden i de psykiske systemer møder ny information, der kommer ude fra, som det også er nævnt i ovenstående. Denne bliver holdt op mod den viden, der eksisterer i bevidstheden i systemet. Godkendes de nye informationer som nyttige, relevante og korrekte bliver disse optaget i systemets bevidsthed og der skabes ny viden, nye færdigheder eller nye kompetencer. 

Det er min påstand, at denne forståelse af læring, helt grundlæggende, ligger bag enhver læringsproces uanset strukturerne i denne og uanset hvilken læringsteknologi man bruger. (Qvortrup 2012)

Centrale relationelle begreber

Når man pædagogisk arbejder med fokus på læringsrelationen er der nogle centrale begreber man nødvendigvis må bringe i anvendelse. Dette handler om den relationelle kapacitet og den relationelle koordinering (Hornstrup, 2013) (Gittel, 2006).

Når man arbejder med at skabe læring indgår der altid en, der lærer fra sig og en eller flere, der udvikler læring, ofte er det sådan, at den der lærer fra sig også er lærende, men dette perspektiv hører til i en artikel for sig selv.

I læringsprocessen har det betydning, hvor meget læringskommunikation verbalt som nonverbalt, relationen kan bære. Hvor meget relationen kan bære, kan være påvirket af mange forhold. Disse forhold kan blandt andet bestå i de lærendes dagsform, den lærendes kognitive forudsætninger, samspillet mellem den lærerende og den der lærer fra sig, tidspunktet på dagen, emnet der undervises i og en helt række andre faktorer. Fylder undervisningens kommunikation mere, end relationen kan bære, vil der være sandsynlighed for, at kommunikationen fejler og at læringsudbyttet i bedste fald vil blive reduceret og i værste fald helt vil gå tabt.

Den relationelle kapacitet er udtryk for hvor god evnen og mulighederne er for at skabe stærke og produktive relationer såvel symmetriske, som asymmetriske i læringsarenaen. Relationer, der blandt andet har betydning for den lærendes motivation til at tage aktiv del i og ansvar for de aktiviteter og processer der finder sted i læringsarenaen. Begrebet ”Den relationelle kapacitet” er hentet fra ledelsesforskningen, men er - let modificeret – særdeles velegnet til at beskrive området for læring, som begrebet er anvendt her i artiklen.

I samarbejdet om læring, mellem den, der lærer fra sig og den eller de som udvikler læring er det vigtigt, at der sker en relationel koordinering. Den relationelle koordinering bygger på en fælles forståelse af de mål der er for den arbejdsproces man indgår i, at viden bliver delt og, at der udvises en gensidig respekt i mødet og interaktionen i læringsarenaen. Den relationelle koordinering bygger også på en såvel tydelig, som tilstrækkelig kommunikation i læringsarenaen. Begrebet ”Relationel koordinering” er ligeledes hentet fra ledelsesforskningen, men er - let modificeret – også særdeles velegnet til at beskrive området for læring, som begrebet er anvendt her i artiklen.

Min pointe

Det er min pointe med overstående, at det er helt afgørende, når man arbejder med læring, at man har fokus på, de læringsrelationer man selv indgår i, eller som der opstår i den læringsarena man arbejder i. 

Det relationelle perspektiv er helt afgørende, når eleverne lærer af hinanden, som det er tilfældet i Peer Learning (Wedel N,2017), men også i de situationer, hvor udgangspunktet er den asymmetriske læringsrelation, hvor en professionel lærer underviser en eller flere elever.

Ofte kan det være svært at beskrive en given relations styrke, men på ovenstående grundlag er det absolut min anbefaling, at man gør sig nogle indledende tanker om den relationelle kapacitet, den relationelle koordinering og hvor meget læringskommunikation relationen kan bære, forud for at relationen skal stå sin prøve, som læringsrelation.

I denne situation er monitorering vigtig, ligesom viljen til at intervenere er af stor betydning. For med en velfungerende læringsrelation kan vi nå det, som de fleste, hvis ikke alle, professionelle undervisere gerne vil og som Keith J Topping beskriver med ordene:

Som læringsrelationen udvikler sig, vil både den der hjælper og den der bliver hjulpet blive mere bevidste om hvad der sker i deres læringsinteraktion, og samtidig blive bedre i stand til at overvåge og regulere effektiviteten af deres lærinsstrategier i forskellige sammenhænge. Denne udvikling, frem mod fuld bevidsthed om tydelig og strategisk metakognition, fremmer ikke kun mere effektiv læring, det gør også både den der hjælper og den der bliver hjulpet mere sikker i egen tro på, at de kan opnå endnu mere og styrker deres indsigt i, at deres succes er et resultat af deres egne anstrengelser og egen indsats.

Referencer:

Gittell J.H. (2006), Relational Perspectives in Organizational Studies, Edward Elgar

Hornstrup C et al (2013), Strategisk Relationel Ledelse, Dansk Psykologisk Forlag

Johnson, D.W. & Johnson, R.T. (2005). New developments in social interdependence theory. Gene,  Social, and General Psychology Monographs, 131(4): 285-358.

Luhmann N. (2002), Samfundets uddannelsessystem, Hans Reitzels Forlag 

Maturana G.(2011), Fra væren til handlen, Forlaget Mindspace 

Topping K. J. (2005), Trend in Peer Learning

Wedel N., (2017), Peer Learning, Hans Reitzels Forlag