Hovedstyrelsesvalget er så demokratisk, som vi selv - medlemmerne - gør det til.

Hvis vi synes, der er behov for fornyelse, skulle vi måske se lidt på vores egne demokratiske vaner og uvaner. Skulle vi ikke prøve at vælge folk på deres politik i stedet for deres postnummer? Er kandidater fra eget amt altid de bedste? Er det acceptabelt, hvis der laves 'valggeometriske aftaler' om, at kandidater fordeles på kredse? Vil vi se os selv som stemmekvæg? Er konsensus bedre end kampvalg? Er det mere demokratisk at vurdere kandidater på anbefalinger fra andre foreningspolitikere end på kandidaternes egne erfaringer, holdninger og valggrundlag? Er det ikke i sidste ende sig selv, man skal lytte til?

Apropos erfaringerne - er det så mere værdifuldt at have års erfaringer i hovedstyrelsen end friske ditto i skolen? Hvor mange i den nuværende hovedstyrelse har selv arbejdet under den nuværende arbejdstidsaftale eller folkeskolelov? Hvor mange af dem har erfaringer med decentralt at skulle redde stumperne i forhandlinger med en skoleleder eller borgmester uden penge? Hvor mange af dem har på egen krop oplevet, at mængden af dumsmarte djøf-fraser (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) om udvikling og kvalitet oftest er omvendt proportional med viljen til konkrete forbedringer?

Synes kandidaterne, at forløbet fra sidste valg til nu har været præget af en samlet forening om en stærk ledelse, der kæmper for vores sag? - at det gælder om at få medlemmerne til at forstå udviklingen, eller at det gælder om at forstå udviklingen blandt medlemmerne? - at DLF er en interesseorganisation eller en fagforening?

Hvordan synes de selv, det går?

God valgkamp og godt kampvalg!

Niels Kjeldsen

Ballerup