I Gentofte er der omkring medlemmer af DLF. I går på den første rigtige sommerdag havde Gentofte Kommunelærerforening inviteret dem alle til medlemsdebat på Maglegårdsskolen. 30 var tilmeldt. 20 mødte op. Og sådan er billedet mange steder i landet, fortalte hovedstyrelsesmedlem Jeanette Sjøberg, som var inviteret for at komme med hovedstyrelsens oplæg til, hvilke krav DLF skal bringe til forhandlingsbordet i 2018.

"Det er svært at få folk til at prioritere tiden, når vi er i foråret 2017 og det først reelt er i 2018, at overenskomstforhandlingerne bliver afgjort. Det er også et travlt tidspunkt med elever, der skal til prøve, uddannelsesparathedsvurderinger og alt det, som ellers fylder lige nu", siger Jeanette Sjøberg.

Hun indleder mødet med at sige, at prisen på en undervisningstime per elev er faldet markant fra 2013 til i dag. 

En skoletime er blevet 26 procent billigere 

"Det er ikke alt, som overenskomsten kan løse. Lige meget hvad kan overenskomstbordet ikke løse en underfinansieret reform. Vi er rigtig trætte af at skulle gentage budskabet om underfinansieringen. Men det er sådan, det er", lyder det lidt opgivende fra Jeanette Sjøberg, før hun tog hul på de fem punkter, som hovedstyrelsen peger på i forbindelse med overenskomsten.

KL vil ikke åbne lærernes arbejdstid

Højere løn

"Vi vil gerne have procentvise generelle lønstigninger, så vi kan følge de prisstigninger, som kommer i perioden", siger Jeanette Sjøberg, da hun præsentererhovedstyrelsens tanker om krav til overenskomsten.

"Og så er der også krav for nogle særlige grupper i DLF. Eksempelvis konsulenter, skolepsykologer. Det handler om, at de ikke har centralt aftalte lønudviklingsforløb".

Men når DLF har lavet spørgeskemaundersøgelser, er det ikke spørgsmålet om løn, som er det vigtigste for DLF-medlemmer. Det er ønsket om bedre arbejdsvilkår, som de fleste peger på.

Arbejdsliv/arbejdstid

"Når det kommer til arbejdsliv, så handler det om, at vi gerne vil have nogle rammer, som understøtter vores professionelle arbejde og skaber kvalitet i undervisningen. Her vælger vi meget åbne formuleringer, fordi forhandlerne bliver nødt til at have noget rum at forhandle i", sagde Jeanette Sjøberg.

OK18: "Vi kan ikke leve med, at der ikke sker noget på arbejdstid" 

Hovedstyrelsen foreslår, at man stiller krav om nogle arbejdsmiljø-projekter. Og så går DLF-toppen efter at få mulighed for at forhandle en ny lærerarbejdstid, som kan erstatte Lov 409.  

Kredsformænd: Hvordan stiller DLF krav om arbejdstid 

Tillidsvalgte

"Vi kunne rigtig godt tænke os, at få opfyldt kravet om, at der er en tillidsrepræsentant på hver matrikel, fordi mange skoler bliver lagt sammen.  Det må være svært at repræsentere måske 40 kolleger på én matrikel og 50 på en anden".

Uddannelsesfond

"Vi har tænkt på, at man kunne stille krav om en uddannelsesfond, hvor man laver et partsprojekt, som begge parter smider penge i, og så kan lærerne efteruddanne sig. Det har været et problem med efteruddannelse. Vi forestiller os, at der er et efteruddannelsesbehov, og at lærerne med en uddannelsesfond selv kan bestemme, hvad de gerne vil efteruddannes i".

Ikke enighed om de vigtigste krav

Da Jeanette Sjøberg har fremlagt hovedstyrelsens bud på, hvilke krav, DLF vil stille til overenskomstforhandlingerne, bliver medlemmerne i grupper bedt om at diskutere kravene og prioritere dem på plancher. Bagefter vil kredsstyrelsen samle op på debatten og sende prioriteringerne og kommentarer til DLF.

Chefforhandler: "OK18 kan blive der, hvor samarbejdstradtioner brydes"

Gurli Mahler er lærer på ungdomsskolen og medlem af DLF. Hun er ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste punkt for lærerne.

 "Alt med arbejdstid og uddannelse er det vigtigste. Vi skal have aftalte rammer for arbejdstiden igen. Vi skal have muligheden for at få efteruddannelse tilbage. Men det bør ikke være os selv, der skal betale det. Jeg så hellere, at de penge kommunerne sparede på lockouten, kom ind i sådan en uddannelsesfond. Men efteruddannelse er vigtigt".

Lærer Karina Kamph Martinsen fra Dyssegårdsskolen er enig.

"Jeg synes også, at arbejdstiden er det vigtigste. Man kan jo se i undersøgelser, at folk halser derudad. Og det er også noget af det, vi selv oplever".

Men også selvbestemmelse i forhold til efteruddannelse er vigtigt.

"Alle de ting, vi diskuterer i overenskomsten, påvirker min hverdag. Jeg kommer fra en kommune, som har dyrket synlig læring meget. Det er en fair diskussion at have, om der er noget andet, som kan virke. Eksempelvis efteruddannelse i det fagfaglige, som kan bringes i spil for at styrke læringen eller om man kan styrke lærer-elev-relationer mere".

Lærer på Maglegårdsskolen og kredsstyrelsesmedlem i Gentofte Lærerforening Niels Jørgen Engel mener, at lønnen er vigtig, og han er ikke sikker på, at en uddannelsesfond er den rigtige vej at gå.  

"Men vi skal sikre vores løn. Vi skal ikke gå ned i løn for at sikre vores arbejdstid. jeg så gerne, at de sparede penge fra lockouten kom tilbage til skolerne. Men jeg ved ikke, om en uddannelsesfond er den rigtige vej at gå. Hvad nu hvis man kun vil efteruddanne lærerne i synlig læring. De sidste ti år har der ikke været fagfaglig efteruddannelse. Jeg tror, det bliver svært at få medbestemmelse over en uddannelsesfond".