Debat

Resultat af politik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under overskriften 'Politik skabes af mennesker' i Folkeskolen nummer 36 begrunder Reinhard Werner blandt andet sin støtte til Anni Herfort med, at Anni 'på mesterlig vis fik halet en lønmodel hjem, som mange vil misunde os'. Allerede ved Overenskomst 97 kom Anni imidlertid med en lønmodel, som næsten hele hovedstyrelsen afviste. En vedtagelse af denne lønmodel ville have været perspektivløs og til stor skade.

Jeg ser den nu vedtagne ny løn hovedsageligt som et resultat af den massive modstand mod en lønmodel på arbejdsgivernes præmisser. Et resultat, der viser, at det, der måske ser ud som gold afvisningspolitik, kan vise sig at give bedre resultater, hvis vi fastholder sigtet og maksimalt pres fra foreningen. Altså et godt eksempel på, at 'politik skabes af mennesker'.

Også set i det lys virker det besynderligt, at Reinhard Werner slutter sit indlæg med at skrive, 'at Anders Bondos politiske linie - hvis den bliver gennemført - vil skade medlemmerne og Danmarks Lærerforening på sigt'. Det kræver en forklaring.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Astrid Schjødt Pedersen

medlem af DLF's hovedstyrelse